(JB) Et nyt liv 2

-Mit bud til fanfiction konkurrecen ;-)

Josefine er endelig rundet de 18 år, og der er sket ændringer i hendes liv. Justin har nu været hendes eks-kæreste i godt og vel 1 år, men hun har heldigvis stadig de samme gode veninder. Men op til Josefine selv, er hun alt fra lykkelig. Det kan godt være hun har de bedste veninder, men det nytter ikke så meget, når man ligner en flodhest med rumdragt på.





12Likes
112Kommentarer
5050Visninger
AA

8. Havets bund.

Vinden blæste igennem mit hår, og solen stod højt og klart på den smukke skyfrie himmel. Jeg koncentrere mig om at tage det sidste sving ind på parkeringspladsen, der lå ved min ’hemmelige’ strand. Jeg blinkede, og kiggede mig forsigtigt over skulderen, og svingede derefter fint, og elegant over på parkeringspladsen, hvor jeg holdte ind, på en af ledige pladser. ”Det er du sørme blevet god til.” Grinte Caitlin, som for få minutter siden, havde været bange for at køre med mig.
Jeg smilede tilfreds til hende. ”Og det krævede ikke engang ekstra timer.” Smilede jeg, og tog nøglen ud.
Jeg havde fået taget nok mod til mig, og havde fået taget mit kørekort, for en måneds tid siden. Jeg havde aldrig været vild med tanken, om jeg skulle køre en af de mange biler, som der nu kørte i LA, da jeg altid havde været bange for at køre ind i folk, glemme at blinke, eller det helt tredje, men efter som jeg var flyttet hjemmefra, kunne min kære mor, ikke køre mig rundt til alle aktiviteter, som jeg gerne vil være med til. Jeg havde haft min køreprøve, dagen før min 18 års fødselsdag, og det var meget heldigt at jeg bestod, da min mor havde købt en bil til mig. Jeg havde været utroligt overasket over den store gave, og havde kastet mig i armene på min mor, og takkede hende utalige mange gange. Bilen var en rigtig typisk college bil, som passede perfekt til mig, da jeg lige var startet på et af de store college, som lå i centrum af den store by, LA. Bilen var mærket ’Audi’ og var kridhvid, med brune lædersæder, foran og bagved. Den havde dog kun to store, og brede døre foran, så dem der sad bagved, måtte ’hoppe’ ud, over siden, men det var ikke noget problem, da det var en selvfølge her over. Praktisk. Og så kørte den fantastisk, synes jeg. Mens Caitlin prøvede at gøre et elegant forsøg, for at hoppe udover siden, snakkede jeg med Samantha, som havde fået blik på nogle solbrændte pæne drenge, som stod ovre ved en af de andre biler, der var parkeret på parkeringspladsen. I det af drengene, kiggede over mod os, fik jeg med det samme, følelsen af jeg bare vil væk. Gemme mig i en sort plastik pose, og langt ind i skabets mørke. Sådan havde jeg aldrig haft det før, men tanken om hvor mange kilo jeg havde taget på, afholdte mig fra idéen om at tale med dem, og at de skulle mig ”Kom nu.” Mumlede jeg hurtigt til Caitlin, som lige var kommet ud for bilen, og var ved at få fat i alle hendes ting, som hun absolut, skulle have med. ”Hvorfor har du så travlt?” Spurgte hun, da hun havde fået taget sine ting, og kiggede på mig med sine blændende smil.
Jeg kastet diskret mit hoved imod drengene, som stod og råbte i eller andet utydeligt. Jeg vendte mit hoved, og kunne se, de var på vej over imod os. ”Kom nu Samantha.” Mumlede jeg, og hev hende med ned på stranden.
”Hey, ham der gad jeg altså godt at ha’ snakket med.” Brummede hun surt, men fulgte dog efter.
Jeg tog dem begge under en arm, og trak dem ned til vandkanten, hvor vi tog vores klip klapper af, og gik med fødderne i vandkanten. ”Tænk vi allerede har kendt hinanden i to år, nu.” Smilede jeg.
”Allerede?” grinte Caitlin. ”Det har hvert fald været de bedste to år i mit liv.” Og det kun Samantha og jeg, kun være enige i. Mit liv havde aldrig været bedre, siden jeg mødte dem!

Da vi havde nået et stykke, blev jeg mødt af den smukke strand, som jeg plejede at kalde mit hemmelige sted. Caitlin og Samantha stoppede hurtigt op, og kiggede rundt om sig. Jeg forstod dem, det havde jeg også gjort første gang. Den høje klippe, som adskilte stranden, som vi stod på, og med store byens store larm, var pragtfuld. Det var som revet ud af et rejsebureau, med det turkise blå hav, som klaskede hårdt mod sideklippen, og sprøjtede tilbage i vandet, mens det forsøgte sig med flere forsøg, ligesom den vil prøve at slå den store klippe, men den gav ikke efter. Den blev stående. Det lyse sand, som kildede når man fik der imellem sine bare tær, lå fint og blødt. Jeg kiggede spændt over på Caitlin, og Samantha. ”Hvad siger i? Smukt ikke?” Smilede jeg, og slap dem. Jeg løb hen til min ynglings sted, som var midten af stranden, og smed mine ting i sandet. Jeg begyndte at tage min nederdel af, og den top, som jeg havde haft over mine blå bikini. Overdelen var bundet med en sløjfe i nakken og på ryggen. Underdelen, var bundet med mange knuder i siden, og til sidst en lille og elegant sløjfe. Jeg kiggede spændt over på dem. Jeg grinte, da det lignede de var ved at tabe både næse og mund. ”Skal i med i vandet?” Råbte jeg, og kunne straks mærke vinden som tog fat i mit hår, og blæste det rundt, til alle sider. Jeg hev min snorkel og mine dykker briller frem, for taskens bund. Det kunne godt være det ikke klædte mig med dykker briller, men jeg elskede simpelthen, at se havets liv, med alle de smukke fisk, og planter. Jeg løb med lange skridt, ned til den klare vand, og helt ud til, det gik mig til maven. Jeg kiggede op på dem, og kunne se, de var ved at tage deres overtøj af, og var hurtigt nede i vandet ved mig. Jeg smilede, og tog en dyb vejrtrækning, hvorefter jeg dykkede nedenunder vandoverfladen. Jeg kom dog hurtigt op, og rystede lidt med håret, hvorefter jeg tog min maske og min snorkel på. Jeg smilede, da jeg så Samantha og Caitlin også tog deres på. Vi kunne ikke lade vær, med at brase ud i en stor latter , da ingen af os var for kønne med dem på. Da vi havde grinet lidt, og jeg følte jeg kunne trække vejret normalt, tog jeg enden af snorklen i munden, og begyndte at svømme, hvorefter jeg stille og forsigtigt, også puttede mit hoved, under vandet. Der var kun en meter under mig, men alligevel var der masser af liv. Bunden var dækket af lyst fladt sand, som nogle gange rykkede sig, når vandet hev lidt i det. Små farvede fisk svømmede rundt om de mange koraller, og planter som, stod sammen i store bunker. Jeg svømmede lidt videre, og nød den smukke udsigt, til havets smukkeste side. Jeg lod mig ligge og flyde lidt i overfladen, mens jeg studerede fiskene, som svømmede få metre for mig. Da en lille orange fisk, og en blå fisk med en gul hanekam, kom svømmende side om side, og det mindede det mig om filmen ’Nemo’, som havde været min absolut ynglings film den gang jeg var mindre. Mine tanker blev dog brat stoppet, da jeg kunne mærke noget silkeblødt røre mit nøgne ben, og min første tanke var en haj. Min absolutte ærkefjende.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...