(JB) Et nyt liv 2

-Mit bud til fanfiction konkurrecen ;-) Josefine er endelig rundet de 18 år, og der er sket ændringer i hendes liv. Justin har nu været hendes eks-kæreste i godt og vel 1 år, men hun har heldigvis stadig de samme gode veninder. Men op til Josefine selv, er hun alt fra lykkelig. Det kan godt være hun har de bedste veninder, men det nytter ikke så meget, når man ligner en flodhest med rumdragt på.

12Likes
112Kommentarer
4788Visninger
AA

1. Ny lejlighed.

Jeg stod lykkeligt, og betragtede min nye lejlighed. Jeg havde endelig fået alle tingene ind, og fået pakket ud, så nu lignede det en rigtig lejlighed, hvor jeg kunne tillade mig at invitere venner med hjem. Jeg havde rundet de 18 år, i sidste uge, og jeg havde længe gerne ville flytte hjemmefra min mor. Jeg havde boet ved min mor det sidste år, da Justin og jeg slog op. Justin blev mere og mere kendt, og det var svært for mig at indse han ikke havde så meget tid tilovers til mig. Det havde været hårdt at træffe det valg, med det var slut imellem os, men jeg følte det havde været det rigtige. Justin havde erklæret sig hurtigt enig, om han havde for lidt tid sammen med mig. Vi havde lavet en aftale om vi ville holde kontakten, men det var mislykkes. Jeg savnede ham, men jeg vidste stadig det havde været det rette valg at tage dengang. Jeg åbnede langsomt glasdøren ud til altanen, og gik ud i den kolde luft. Der lå en tåge over den smukke by, LA, og jeg kunne svagt høre vandet bruse. Jeg lukkede øjne, da jeg kunne mærke et koldt vindpust, ramme mit ansigt. Jeg blev afbrudt i min stille stund, af min mobil der begyndte at ringe inde i stuen. ”Det er Josefine.” Sagde jeg glad, mens jeg gik hen og lukkede for altandøren, som jeg havde glemt. ”Det er Caitlin. Hvordan går det med den nye lejlighed? Er du flyttet ind?” Sagde Caitlins smukke, og bløde stemme.
Jeg kunne mærke en dejlig varm følelse igennem min krop, af lyden af hendes stemme. Jeg havde heldigvis ikke mistet kontakten med hende, eller Samantha. Men desværre havde jeg næsten mistet kontakten med Sarah hjemme i Danmark. Det var kun engang imellem vi havde snakket sammen, siden jeg var flyttet. ”Ja, og jeg er lige blevet færdig med at pakke ud, så nu kan i komme og overnatte.” Fnisede jeg. Vi havde længe snakket om de skulle komme og besøge mig i min nye lejlighed, når jeg havde fået flyttet rigtigt ind. ”Så kommer vi i på fredag, og er der en uge frem.” Grinte hun.
”Det gør i bare. Har du endeligt fundet et job?” Spurgte jeg, mens jeg vadet ud i mit nye super lækre køkken. Eller det var det egentlig ikke, men det var fint til mig. De gamle knaldrøde skabe, gav det et frisk look, til de hvide bordplader. ”Nej, ikke rigtigt.” Mumlede Caitlin.
”Har Samantha?” Blev jeg ved, mens jeg hejsede min skulder op, så den kunne holde mobilen, mens jeg brugte begge af mine hænder til at smøre en mad med. ”Hun har fået et midlertidigt arbejde på en café der lige er åbnet. Den er faktisk temmelig fed, og hun siger hun godt selv kan lide at være der, men det kan jeg ikke engang få!” Klagede Caitlin, sukkende.
”Jo du kan søde, du skal bare have tålmodighed. ”Prøvede jeg.
”Det kan godt være, men det har jeg altså ikke. ”Sagde Caitlin højt og tydeligt, som om jeg var døv. ”Men jeg bliver nød til at ligge på søde. Mine forældre har fået den dumme idé, at nu når jeg er blevet 18 år, skal jeg selv betale mine telefonregninger. Endnu en grund til jeg skal have et arbejde!” Sagde hun irretteret, og smækket røret på. Jeg smilede, den gode gamle Caitlin. Jeg lagde telefonen, ned på køkken bordet, og tog min mad på en tallerken, og vadet tilbage til stuen. Jeg smed mig i min nye sorte sofa, og rakte ud efter fjernsynsbetjeningen, og tændte for min gamle firkantede tv. Den slog med det samme over på MTV, som havde været den sidste kanel jeg havde set. Kanelen skiftede sang, og den begyndte at spille Justins ’pray’. Jeg tog min mad, og kiggede stille på fjernsynet, hvor der rullede videoer hen over, med syge børn, og fattigdom. Det var den smukkeste sang han havde lavet, og jeg elskede bare at side stille og høre til musikken. Jeg sang stadig meget, men jeg havde ikke kontakt mere til Scooter. Jeg havde været ude at synge små steder, til fester, og jeg lagde stadig mange af mine covers ind på youtube, men mere var det ikke blevet til, efter Justin og jeg ikke var et par mere.

Jeg var stadig sulten efter jeg havde spist næsten et helt rugbrød, og jeg vidste godt hvad jeg var sulten efter – slik. Det var blevet en dårlig vane, med jeg var begyndt at købe slik dagligt. Da jeg var ’yngre’ løb jeg meget, og på den måde blev jeg ikke for tyk, men efter jeg var flyttet LA, var jeg blevet væsentligt mere doven. Jeg kunne ikke modstå trangen. Jeg fik rejst mig for sofaen, trukket mine varme støvler på, og mine dejlige varme jakke, og et stort halstørklæde. Jeg tog mine ferskenfarvede pung, og bevægede mig ned på gaden. Der var bidende koldt, selvom vi var i marts. Der lå stadig sne bunker hist og pist, og træerne var kolde at se på. Jeg åbnede den tunge dør ind til kiosken, og kunne straks mærke varmen, varme omkring mig. Jeg bevægede mig hen til chipsene, og tog en pose skruer. Jeg fik betalt, og gik den samme kolde vej hjem. Jeg skulle virkelig til at stoppe med at hente slik hver dag!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...