Koncerten der ændret mit liv

Read it, or don't :)

7Likes
62Kommentarer
3913Visninger
AA

8. Kapitel 7; lang tid på behandlingscenter, og måske en sød pige?

Jeg lå stille på min seng, jeg lå bare og tænke, tænke på alt det er var sket de sidste par månender. Min vidunderlig dejlige kæreste, havde taget livet, la' livet gå videre. Lade mig være i stikken, la' Caitlin være alene. Hun havde forladt os alle sammen, på en gang.
Jeg havde haft en koncert nogle uger efter hendes død, den kikset total meget, hende pige der gjorde det hele være. Var fakatisk blevet en af mine bedste veninder, og måske mere? Men lige nu følte jeg ikke mere ind venner, og det var jeg glad for. Jeg orkede ikke et forhold lige nu, men måske senere? hvem ved det endelig?
Jeg smilte kort ved mine tanker, tanker om det der var sket det sidste stykke tid. Jeg havde været her inde i flere månender. Jeg kan så tydelig huske, de første dage, de dage hvor jeg bare lå nede i et sort dyb hul. Prøve aldrig at komme væk der fra.

Jeg grinede endelig, endelig grinte jeg. Det havde jeg virkelig savnet, høre min latter. Nej jeg er ikke selvglad, jeg havde bare virkelig savnet af kunne få mine følelser ud, på den gode måde.
Jeg havde dog også nogle dage hvor jeg var helt nede. Nogle af de dage havde jeg, der var jeg ned i kuldkælderen. Jeg havde det svært de dage, nogle gange kunne jeg også finde på at prøve at tage mit liv. Men det var altid samme rutine, måske fordi jeg havde set hende ligge der, og det var død. Men det var måske fordi jeg ikke havde kunne stoppe hende.

Jeg lå stadige nede i min dejlige seng, sengen var endelig ikke det særlige. Bare en træseng, en dyne og en hovedpude.
Jeg hørte døren til mit værelse stille åbnede sig, og hun gik stille ind. Og hen til mig. Milla, som hun hed, hun havde været den støtte jeg havde brug for, altid bare sidet og lyttet til min historie. Altid fået mit humør til at vende, da jeg var nede.
Jeg satte mig hurtig op, og kiggede hen på hende, og smilede. Vi havde aftalt at være sammen idag, da mit humør var normalt.
De havde stadige ikke skrevet mig ud, da jeg stadige havde nogle tanker som skulle væk, væk fra mit hoved.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...