Koncerten der ændret mit liv

Read it, or don't :)

7Likes
62Kommentarer
3998Visninger
AA

5. Kapitel 5; koncerten.

Jeg stod og kiggede mig selv i spejlet. Mine sorte busker som var med print på. Min hvide T-shirt, med en vest ude over.
Min elskede caps, min elskede sko jeg altid havde på.
Jeg stod bare, kiggede mig i spejlet imens jeg prøvede at lave et smil, der var overbevisende, så folk aldrig ville se min sorg, sorg jeg aldrig vil komme ud over.
Jeg hørte en af scene mændene råbe til mig, 5 minutter til, du skal på. Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet, og fik lavet en bedre smil.
Jeg skyndte mig ud, ud og optræde. Noget jeg engang havde elsket, men det var bare ikke det samme mere, ikke den samme glæde.
Jeg sang born to be somebody, That should be be, overboade med Jessica Jarell. Men da jeg kom, kom til sangen. Min sidste sang, for i dag, og måske resten af mit liv? One Less lonely girl, den havde betydet så meget for mig. Og betyder stadige rigtig meget for mig, da jeg skrev den til min kæreste, eller hun var. Da hun havde taget livet fra sig for flere månender siden.
Jeg, jeg var aldrig kommet over det, ville aldrig komme over det. Det var en ting jeg aldrig kunne få tilbage. Hun kom aldrig mere tilbage.

Jeg mærkede stille flere og flere tåre, bare pisket ned af mine kinder. De løb om kamp for at komme først, først væk. Væk fra ham der ingen gang kunne rede hans kæreste, en virkelig dårlig person. Jeg ville og jeg siger, jeg tilgiver aldrig mig selv for at se hende dø.
Jeg blev hurtig væggede, væggede fra mine tanker mine tanker om hende, hende der gjorde mit liv værd at leve. "Justin du skal synge" sagde en af scenemænden. Måske skulle jeg, eller skulle jeg bare gå. Gå væk, ud af spotlyset, ville det være letter? de tanker ville bare ikke gå gå væk fra mit hoved.

Jeg kiggede hen på pigen, pigen som lignede Jessica Jessica, min kæreste. eller var. Jeg kan stadige ikke se det i øjne hun er ikke her mere, jeg skal snart forstå det.
Jeg råbte ind i mikrofonen "sorry guys, jeg kan det her ikke mere" jeg gik, gik væk væk fra livet som kendt. Det var min største ønske. Ønsket om at være mig selv igen.

Jeg kiggede en sidste gang, hen på alle mine fans. Fans er ikke viste noget om det, om mit liv.
Jeg sad bare, bare kiggede ud i luften. Luften der havde været mit og dit, alles, jeg mærkede igen tåren presse sig på, på for at komme væk væk fra mig. Jeg orkede bare ikke at holde det tilbage mere, jeg lod dem bare trille ned.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...