Koncerten der ændret mit liv

Read it, or don't :)

7Likes
62Kommentarer
3904Visninger
AA

3. Kapitel 3; den dårlige nyhed

Jeg kiggede på alle de mennesker i hvide dragter intet andet. Det var så koldt, så dødt her inde. Jeg viste at det var et hospital, og alt det her var hverdag for dem.
Jeg kun havde været her meget få gange, og altid som personen der var sket noget med. Aldrig den der var en bekendt til en der lå her inden. Jeg sad bare i mine engen tanker, tanker flød bare rundt i mit hoved.
Hvad skulle jeg gøre uden hende, hun var den første der gav mig kysset. Til festen på min gamle skole, hun havde været min bedste veninde for evigt.
Indtil vi begyndte at date, blev hun mere ind venner, en kæreste for mig.
Hun havde altid et smil på læben når jeg så hende, hvad kunne der ha’ sket siden den handling hun havde for taget sig. Var hun ulykkelig, var det min skyld? Var det en af hendes veninder? Var det en der var død?.
Jeg slog hurtig, tanken om det kunne ha’ været en der var død. Der havde fået den handling, hun fortalte mig alt. Eller gjorde hun? Hun havde været så underlig, så mærkelig hver gang jeg var sammen med hende, var hun fraværen.
Måske var det en der var død? En hun holdte af.

Jeg blev afbrudt af mine tanker, da der er en stemme der siger noget utydeligt. Jeg vender hurtig mit hoved og kigger op på hende, en ældre kvinde i alderen 50 tro jeg. Jeg kiggede underlig på hende, stadige rigtig chokeret. Over det der var sket.
”hvad?” var det eneste der kunne komme ud over mine læber, da jeg ikke ture sige andet. I ren skræk for at min stemme ville knække over. Det havde den tildens med at gøre hvis jeg havde noget på hjertet.
”Hun er…” hun kiggede trist ned, da hun ikke viste hvordan hun skulle sige det. Jeg var virkelig sikker på hvad der ville ske. hun var død, og levede ikke mere.

Jeg rejste mig kort op, og kiggede på mine skælvene ben. Jeg rystede over det hele, som aldrig før.
Jeg gik efter hende, da jeg viste at hun ville vise mig Jessica. Som nu ikke var Jessica som jeg kendte, men en død udgave af hende. Det gav bare kuldegysning af bare at tænke på det.
Jeg kom ind på stue 4, dør 123. Jeg viste at jeg skulle se hende ligge livløs, og kold. På den kolde hospital seng, hun havde altid hade hospitaler da det var så hyggeligt sagde hun.
Bare at tænke på alle de minder, fik mit hjerte til at hoppe et slag over. De bedste tider, havde været forgæves.

Jeg kom hurtig der hen. Jeg så ned på håndtaget, kiggede bare ned. Jeg ville ikke se hende, men alligevel ville jeg.
Jeg tog en stor og dyb indånding, og presset håndtaget ned med min vægt. Jeg havde aldrig tænkt over at banke på. Men det ville jo ikke gøre noget, da hun alligevel ikke ville svare.
Jeg åbnede døren helt og kiggede hen til sengen. Og så det mest skrækkelig person, hendes lig lå helt stille, og bevægede sig ikke. Alle mulige ting sad på hende, og en maskine med en hel fald streg. Stregen af hendes puls, der ikke var der mere.
Jeg græd og græd, jeg kunne ikke stoppe det. Jeg kunne ikke styre mig, jeg havde lyst til at kysse hende, lige på munden. Men ville det være forkert.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...