Koncerten der ændret mit liv

Read it, or don't :)

7Likes
62Kommentarer
3928Visninger
AA

15. Kapitel 15; Chok

Jeg løb og løb, imens jeg kunne høre dem råbe at jeg skulle komme tilbage. Jeg ville rigtig gerne vende om og kunne få hjælp med mit problem. Men mine ben ville bare ikke, de ville væk.
Jeg løb, og kunne stille mærkede sveden pible ned af mine varme kinder lige efter en løbetur. Jeg tog stille min hånd op, imens jeg stadige bare løb, uden af vide hvor hen jeg skulle.

Jeg faldt så langt jeg var noget, alt blev skræmme at se på, som om jeg var ved at blive sindsyg. Jeg hørte nogle stemmer lige bag mig, og idet jeg vendte mig om. Så jeg manden, manden fra anstalten.
"Dræb dig selv!" skreg en så velkendt stemme, en stemme jeg havde elsket som intet før. Nu var jeg bare ved at blive syg i hoved af den stemme. Jeg så radselsalgen. hvad dog hun gør. hvorfor mod mig. Jeg kunne ikke klare det, jeg så hende over alt, hun var alle steder.
Jeg prøvede at få min puls til at falde ned, efter kilometer, kilometer hvor jeg bare have løbet, skreget, råbt og allermest grædt. Jeg træk stille vejret, mine vejrtækninger var ved at blive stille, og helt normale. Jeg vendte mit hoved ved jeg stille hørte nogle stemme, derfor vende jeg mit hoved om, og kiggede lige ind i nogle hårde, men triste øjne. Til min overraskelse var det Ushers øjne, øjne der sagde han var mere ind vred, vred og skuffet. Jeg havde ellers regnet med det var personalet der stadige var efter mig, men det var det åbenbart ikke.

Jeg lukket stille mine øjne, da jeg stille kunne høre en lastbil komme kørene i fuldt fart, det eneste jeg tænkte var jeg skal væk. Væk, hen til Jessica.
Jeg åbnede hurtig mine øjne, og så den var få meter væk fra der hvor jeg stod. Jeg løb, løb lige ud foran bilen, bilen kunnet intet nå, ingenting kunne stoppe mig mere, jeg slap for lidelserne, slap for at se hende vær eneste sekund, resten af mit liv.
Jeg mærket suset fra lastbilen, som intet kunne gøre. Jeg mærkede den ramme mig hårdt, men så dejligt blødt. Jeg mærkede suset, suset der førte mig til enden af livet, jeg ville forlade alle, mine venner, min kæreste, min familie mine fans.
Jeg hørte stemmerne, skrigene, radselen i folks stemme men intet var det værd. Jeg skulle væk, det dejlige liv, det liv jeg ville jeg lade gå videre, som om intet var sket.
Jeg kiggede stille op på Usher, op på fans, folk op på alle. Inden alt stille blev mørkt, og intet kunne høres.

-Sorry guys, til alle dem der er Bieber fan. Men jeg synes bare det passet godt til at han hele tiden så hende for sig. Jeg er også Justin fan, så jeg ved det godt. Men måske kommer der en 2'er xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...