Koncerten der ændret mit liv

Read it, or don't :)

7Likes
62Kommentarer
3990Visninger
AA

11. Kapitel 11; Justin og Caitlin

Jeg sad og kiggede på Caitlins brune øjne, de fik mig nærmest til at være i himlen.
Vi sad bare og snakkede om alt mellem himle og jord, hun viste altid hvordan man fik smilet frem på mig. Jeg begyndte at grine af verdens dårligeste joke, jeg nogle sinde har hørt. Den var så dårlig at man bare kunne grine af den hele dagen hvis det var det man havde lyst til.
Jeg stoppede med at grine da jeg så Caitlin var stoppet, stoppet med at grine. Hun kiggede med de dejligest brune øjne jeg havde set, de var så fantastike så bløde. Det var den 7 himle for mig, måske kunne vi blive mere ind bare venner, var min eneste tanke, måske kunne jeg finde lykken igen?.
Vi kiggede hende dybt i øjne, som om de var klistret sammen. Vi var som et, vi var som ild og vand, der ikke kunne undvære hinanden. Vi stirret stadige ind i hendes øjne, da jeg stille kan fornemme vi stille rykket os tætter og tætter på hinanden, og til sidst var vi kun få cm væk, fra at mærke hendes blæde læber mod hinanden igen.
Jeg mærket ånden der duftede at søde jordbær, stille nærmede sig min. Vi kiggede hinanden i øjne, og så skete det igen, vores læber mødest igen, der var sommerfugle i min mave igen, den dejligeste følelse nogle sinde, den følelse havde jeg ikke haft i meget lang tid siden.

"Justin!" råbte en bag os. Vi vente os hurtig om og kiggede på Christian hendes lillebror. Som tilfældig også var min bedste ven, han kunne få en ver til at grine, hvis de var triste.
Jeg smilte bare til ham, han stod der med åben mubnd, og bare kiggede dumt på os.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...