Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30749Visninger
AA

30. Udsigten fra altanen og det smukke fyrværkeri

”Skynd jer udenfor. Klokken er snart tolv og de fyrer også snart raketter af,” halvråbte Christian og vi grinede alle sammen af hans reaktion. Jeg droppede jakken, og tog Caitlin under armen. Så gik vi ellers udenfor under den mørke stjernehimmel. ”Jeg har altid elsket nytårsaften,” kom det fra Caitlin da vi havde fundet en plads lidt væk fra de andre. Jeg ville gerne snakke med Caitlin alene. Vi havde ikke rigtigt haft tid til det tidligere på aftenen, så jeg så lige et snit til det nu. ”Jeg elsker også nytårsaften. Det er på en måde virkelig romantisk at stå herude og se på fyrværkeri,” smilede jeg og tog armen om min bedste veninde. ”Det kan jeg kun give dig ret i. Det er endnu mere romantisk med en dreng ved siden side,” konstaterede hun hurtigt og jeg kiggede bare ned i jorden. ”Det har jeg så ikke prøvet før,” mumlede jeg og hun fik mig til at kigge op igen ved at lægge to fingre under min hage. ”Spørg Justin om han ikke vil stå og se fyrværkeri sammen med dig. Jeg tror ikke du skal være bange for at nej fra hans side.” Jeg nikkede og krammede så Caitlin. ”Jeg er virkelig glad for at i kom. Havde det hele tiden været jeres idé at komme?” Jeg var altid så nysgerrig. ”Det var ikke meningen i starten af december da du var i Atlanta, men siden Justin ikke syntes du skulle sidde alene, så fik han stablet idéen på banen. Du kan takke ham,” sagde Caitlin og blinkede med sit ene øje til mig. ”Har han gjort det?” Jeg kiggede over mod Justin som stod lige ved siden af Cole. Cole havde sin arm om Samantha og det samme med hende. ”Det har han. Han var også herovre juledag var han ikke?” ”Han havde en julegave med til mig. Den halskæde jeg før havde fået af ham,” svarede jeg og viste Caitlin halskæden som jeg faktisk havde taget på til min kjole. ”Den kan jeg godt huske. Han havde godt fortalt at han ville herover og ønske dig en god jul.” Caitlin stoppede hurtigt op i sin sætning, men fortsatte dog lidt efter: ”Kan du ikke se hvor meget han savner dig, Vic? Han er jo helt væk i dig igen. Jeg tror du har vækket alle hans følelser til livs igen,” drillede hun og jeg puffede hende blidt i siden mens jeg rødmede. ”Du får mig helt til at rødme,” grinede jeg hurtigt. ”Jeg tror jeg vil gå over til Justin. Jeg syntes vi skal se fyrværkeriet med de andre. Vil du ikke give mig ret i det?” Hun nikkede kort og så gik vi over til de andre. Jeg lagde mine arme om Justin bagfra og krammede ham. Jeg kunne stille mærke han tog sine hænder om mine. På under et snuptag og en svingtur stod jeg i armene på ham. ”Hvordan gjorde du det?” grinede jeg og han blinkede bare med sit ene øje til mig. ”Jeg kan mine tricks,” kom det fra ham. Jeg puffede ham hårdt i siden. Han skulle til at sige noget, men blev afbrudt af et høj skrald, og jeg vidste med det samme hvad det var. Fyrværkeriet var begyndt. Jeg kiggede automatisk op mod himlen, og så flere smukke farver sprede sig ud over det hele. ”Det er smuk,” kom det fra Samantha og jeg kiggede hurtigt over på hende. ”Ligesom dig,” kunne jeg høre Cole sige. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort over de to turtelduer. De var virkelig som skabt for hinanden. Mit blik flakkede over mod Caitlin og de tre andre. Jeg kunne se at de alle fire sendte nogle mærkelige blikker over mod Justin og jeg, og jeg vred mig løs af hans greb. ”Hvad har i lige gang i?” grinede jeg og sendte dem et alvorligt blik efterfølgende. ”Ingenting,” smilede de fjoget. Jeg rystede bare på hovedet. ”Kom lige med. Jeg har noget jeg skal vise dig,” kom det stille fra Justin og jeg fulgte hurtigt med. Han trak mig med ind i huset igen. Jeg havde regnet med, at han ville føre mig ind i stuen, men i stedet for fortsatte han op på mit værelse. Han åbnede døren ud til min lille altan, og fik mig blidt puffet derud. Jeg kunne høre at han lukkede døren efter ham, og derefter kunne jeg fornemme ham ved min side. ”Justin, Jeg..” Jeg blev afbrudt ved at endnu flere høje brag lød og jeg kiggede ud over den smukke udsigt. Overalt kunne man se fyrværkeriet eksplodere oppe i den mørke nat. ”Hvorfor skulle jeg med herop?” spurgte jeg forundret om. Jeg rettede mit blik mod ham, og til min store overraskelse så han også på mig. ”Fordi du gerne ville opleve en nytårsaften med fyrværkeri med en dreng ved din side,” svarede han og jeg kunne fornemme et smil på hans læber. ”Du hørte hvad jeg sagde til Caitlin,” udbrød jeg og han nikkede bare. ”Det må du undskylde. Jeg kan bare gå igen hvis det er,” sagde han så bedrøvet. Hans smil var igen forsvundet. ”Stop det. Du er ikke kommet hele vejen til Californien med alle mine bedste vennder bare for at undskylde. Vær glad, Justin. Vi er ved at forlade et år som har været meget udfordrende for os begge, især forholdet mellem os, og så er vi ved at gå ind i et år som måske bliver et bedre år for os to. Bare vær glad. Når du smiler, smiler jeg.” Jeg tog stille hans hænder og sendte ham et forsigtigt smil. ”Og jeg smiler når du smiler,” sagde han endeligt og sendte også mig et forsigtigt smil. ”Justin jeg..” Han afbrød mig hurtigt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...