Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30793Visninger
AA

34. Tilbage til fyrværkeriet unden jakke på

”Ehm.. Undskyld i to,” sagde to alt for genkendelige stemmer. Ryan og Caitlin! Hvad laved de her? Jeg kiggede over på Justin, som jeg kunne se rødmede en del, hvilket jeg også selv gjorde. Mine kinder blussede op. Justins hånd, fandt hurtigt vej til min, og jeg flettede forsigtigt mine fingre ind i hans. ”Det gør ikke noget..” fik jeg mumlet frem lige efter. Derefter fik jeg mig stablet ud af mig og Justins lidt akavede situation. ”Vi troede i var blevet uvenner eller sådan noget igen, siden i var så lang tid om det, men det ser ud til at i er blevet det stik modsatte. Hvad sker der lige mellem jer to?” startede Ryan ud, og Caitlin afsluttede hurtigt hans sætning: ”I er virkelig svære at blive kloge på!” ”Vi har fundet ud af det sammen igen.. Vi er blevet kærester,” sagde Justin stolt, og vi rejste os begge to op fra min seng. Jeg havde stadig fat i Justins hånd. Min frie hånd brugte jeg til at trække ned i min kjole med. ”Tillykke i to! Jeg vidste i nok skulle finde ud af det med hinanden,” udbrød Caitlin og løb hen og krammede os begge to. Lidt efter kom Ryan og gjorde det samme. ”Man kunne næsten heller ikke tro andet, da vi så jer sidde.. sådan som i gjorde da vi kom,” grinede de begge to, og igen rødmede Justin og jeg. ”Lad os komme tilbage til de andre.” Jeg skiftede hurtigt emne, så vi ikke skulle mere ind på forholdet mellem Justin og jeg. Et blik var rettet mod mig, og jeg vidste at det var Justins. Hurtigt fik jeg ham kysset på kinden, og derefter gik vi igen med udenfor. Ud til de andre. Der var stadigvæk godt gang i fyrværkeriet, da vi nåede udenfor. Jeg havde denne gang også undladet at tage en jakke på, hvilket jo var skudt i hovedet. Jeg vidste at jeg ville ende med at blive syg, men bare de andre ville være ved min side mens jeg lå og havde det dårligt, så havde jeg egentligt ikke så meget imod det. Det var dejligt at de blev her i et par dage endnu. Justin skulle igen væk fra mig, men vi havde klaret at være hver for sig før, og jeg vidste at vi kunne klare det igen. Justin tog sin arm om mig og pressede mig ind sig igen. ”Justin.. Du ved godt vi ikke har megen tid tilbage sammen, før du og de andre igen skal væk... Før vi igen skal være hver for sig,” hviskede jeg, dog så højt så det overdøvede de høje brag fra raketterne og bomberørene. ”Det er ikke så lang tid Shawty! Jeg skal nok ud og lave en del koncerter, og også på en Europa turne, men bare vent! Jeg har noget helt specielt i ærmet. Noget specielt til dig.” ”Og du har ikke tænk dig at fortælle hvad der tilfældigvis er?” Han rystede hurtigt på hovedet. ”Det er en af de ting jeg har savnet,” grinede han og nussede min arm. Jeg kiggede op på ham. ”Du bliver altid så stædig hvis det ikke lige går efter dit hoved. Bare en af de ting jeg elsker ved dig,” indrømmede han smilende. Han havde vel ret. Jeg blev altid sur, hvis det ikke lige gik efter mit hoved. Nogengange var det en fordel, mens det andre gange virkelig også bare kunne være pesten. Jeg gik lidt op på tæer i mine ellers så høje stilletter, og kyssede så forsigtigt Justin på kinden. ”Kan du ikke engang give mig er ordenligt kys? Jeg er trods alt din kæreste!” ”Så lad gå.. Men kun fordi jeg er så glad for dig,” svarede jeg og han hjalp så det sidste stykke vej til mine læber, så de derefter kunne mødes i et dejligt og romantisk kys. Jeg lagde mine arme om hans nakke, og pressede ham længere ind til mig. ”Du fryser jo,” sagde han da vi trak os fra hinanden. Justin som havde været klog nok til at tage en jakke på, fik den hurtigt taget af, og fik den svunget over mig. ”Ehm.. Vic?” kunne jeg høre Samantha sige foran mig. Jeg nikkede. ”Er i..?” Hun kiggede først fra Justin og så over til mig, og omvendt. Vi nikkedebegge to. ”Tillykke! Er i lige blevet det?” spurgte hun om. Igen nikkede jeg. "Tak Samantha, og ja! Vi besluttede os for at give det en chance mere, og så håber vi begge to, at det vil virke bedre denne her gang,” svarede jeg og klemte blidt Justins hånd. ”I ser hvert fald umådeligt søde ud sammen.” Gjorde vi virkelig det? Det var der SÅ mange der havde sagt i sommers også, men det måtte vel passe.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...