Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
31786Visninger
AA

12. That Should Be Me

Jeg kiggede hurtigt på det lille vækkeur som stod på natbordet ved siden af Caitlins hoved. Omkring kvart i to! Jeg fik forsigtigt rejst mig op fra sengen, og listede derefter hen til døren. Jeg skulle helst ikke vække Caitlin. Da jeg kom ud på gangen ude foran Caitlins værelse, satte jeg kurs mod toilettet. Jeg gik forbi Christians værelse, og jeg stoppede hurtigt op, da jeg kunne høre drengene snakke på den anden side af døren. Chris’ dør var ikke helt lukket, men stod nærmere på klem. Jeg kunne se lys derinde fra, men rystede bare på hovedet, hvorefter jeg fortsatte mod toilettet. Jeg havde en frygteligt hovedpine, og havde brug for en pille mod det, så det måske kunne mildne det lidt. Da jeg nåede ind på toillettet, fik jeg åbnet et lille skab som hang på væggen ved siden af spejlet. Jeg skimmede hurtigt alle bøtterne igennem for at finde præcist den bøtte med hovedpinespillerne i. Først kunne jeg ikke lige se den, men efter en længere og avanceret søgning fandt jeg det jeg ledte efter længst inde bagerst i skabet. Jeg fik hurtigt taget en pille ud af etuiet og fik derefter slugt den med lidt vand. Jeg sukkede kort og gik derefter tilbage til Caitlin som sikkert stadig sov. ”Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Jeg vil jo gerne snakke med hende!” kunne jeg høre en meget fin drengestemme sige, da jeg gik forbi Christians værelse. Det kunne ikke være andre end Justin som lige havde snakket. ”Men så snak med hende, Justin! Hun skal nok kunne forstå dig!” prøvede Chris og jeg stoppede igen op ude foran hans værelse. ”Men hun gider jo ikke snakke med mig, så hvordan skal jeg nogensinde få et ord indført! Desuden har hun jo også ham..” Der blev en kort pause inden Justin igen fortsatte: ”Ham Cole! Hun er sikkert helt væk i ham!” Jeg satte mig ned foran døren og lyttede til deres samtale. Jeg vidste, at de snakkede om mig. Det var jeg slet ikke i tvivl om. ”Jeg tror stadig hun har følelser for dig!” Nu var det Ryans tur til at snakke. ”Jeg har skrevet noget til hende. Jeg har skrevet en sang om mine følelser, og om hvordan jeg havde det, da hun havde slået op med mig. Jeg har lige afsluttet den her for lidt tid siden. For lidt over en halv time siden!” sagde Justin og jeg rettede mig hurtigt op. Havde han skrevet noget til mig? En sang! Men hvorfor skulle han altid skrive en sang om alle de dårlige ting? Godt nok havde han før skrevet sange om gode ting, men hvorfor lige om mig? Der rumsterede lidt bag den halvlukkede dør, og lidt efter kunne jeg høre en guitar som begyndte at spille. Det her tegnede ikke til at blive den bedste nat i mit sekstenårige liv! Jeg tog en dyb indånding og hørte så at Justin begyndt at synge:

“Everybody's laughing in my mind
Rumors spreadin' 'bout this other guy
Do you do what you did when you did with me,
Does he love you the way I can’t?
Did you forget all the plans that you made with me
Cause baby I didn't

That should be me holding your hand
That should be me making you laugh
That should be me this is so sad
That should be me that should be me
That should be me feeling your kiss
That should be me buying you gifts
This is so wrong
I can't go on
'Till you believe that
That should be me

That should be me,”
Jeg tog mig til hovedet, og begravede derefter mit hoved i mine hænder. Det her var virkelig for meget for mig. Bare alt det han sang. Han sang om Cole og mig. Han sang om sine følelser for mig. En sætning I det første ramte mig meget hårdt: “Does he love you the way I can’t!” Jeg elskede slet ikke Cole, det gjorde jeg virkelig ikke. Godt nok havde Cole følelser for mig, men det var ikke gengældt fra min side. Jeg elskede ikke Cole! Jeg prøvede på at tage mig sammen, og lyttede igen til Justins sang.


“You said you needed a little time for my mistakes
It's funny how you used that time to have me replaced
Did you think that I wouldn't see you out at the movies
What you doin' to me
You're taking him where we used to go
Now if you're tryin' to break my heart
It's working cause you know that

That should be me holding your hand
That should be me making you laugh
That should be me this is so sad
That should be me that should be me
That should be me feeling your kiss
That should be me buying you gifts
This is so wrong
I can't go on
'Till you believe
That should be me

I need to know should I fight for love
Or disarm
It's getting harder to shield
This pain in my heart!”

Jeg brød helt sammen. Alt det han havde sunget indtil videre var sandt. Jeg havde sagt til ham at det var slut mellem os, og at jeg skulle bruge lidt tid på at tænke over det han havde gjort. Men om han havde set mig med Cole dengang vi var i biografen sammen, det vidste jeg ikke. Måske var det igennem et sladderblad han havde set det, eller også havde han fået det af vide af nogen andre. Hans smerte I sit hjerte, som han selv havde sunget, den smerte måtte alligevel have været større end jeg lige havde regnet med. Han var virkelig ked af alle de ting der var sket mellem os.

“That should be me holding your hand
That should be me making you laugh
That should be me this is so sad
That should be me that should be me
That should be me feeling your kiss
That should be me buying you gifts
This is so wrong
I can't go on
'Till you believe
That that should be me


(Holding your hand)
That should be me
(The one making you laugh (oh baby oh))
That should be me

That should be me
(Giving you flowers)
That should be me
(Talking for hours)
That should be me
That should be me
That should be me
Never should've let you go
I never should've let you go
That should be me
I never should've let you go
That should be me!”

Han sluttede af med et meget sørgeligt omkvæd. Han ville have, at det skulle være ham som skulle give mig blomster, ham som skulle tale mig med i flere timer. Han ville føle mine kys, han ville få mig til at grine, ville holde mig i hånden. Han skulle aldrig have ladet mig gå, sang han også! Der gik min grænse godt nok. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg var mere end bare knust af kærestesorger. Jeg var knust sønder og sammen. Jeg var smadret. Jeg lød tårerne få frit spil, og derefter begyndte jeg at græde. ”Har du skrevet den til Victoria?” kunne jeg høre Chris sige lidt efter sangen at var slut. ”Ja! Jeg skulle ud med mine følelser på en eller anden måde, og så var det jeg tænkte at jeg nok bedst kunne gøre det igennem en sang. That Should Be Me har jeg kaldt sangen for!” svarede Justin med sorg i sin stemme. Hvorfor var det egentligt jeg sad herude og lyttede til deres samtale? Det var jo fuldstændigt forkert! Det var jo ikke rimeligt! Jeg sukkede kort, prøvede på at sætte mig helt op igen, men kom ved et uheld til at banke mit hoved ind i muren bag mig. Jeg tog mig hurtigt til hovedet igen, og til min store fortrydelse hørte de andre drenge det. ”Hvad var det?” udbrød de, og de blev hurtigt enige om, at de nok hellere måtte se hvad det var. ”Jeg skal nok kigge,” startede Chris og jeg kunne høre hans skridt komme hen mod døren. Jeg svang mine arme om mine ben, og gemte derefter mit hoved under armene. Døren ud til mig gik op, og jeg holdt igen vejret. Det her ville ikke ende specielt godt, men måske kunne jeg få Chris til at lade være med at sige noget til Justin om det her! Han måtte ikke vide, at jeg havde hørt alt de havde snakket om. Sangen og det hele!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...