Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30753Visninger
AA

7. Hentning af en pizza og et stort bjørnekram

”Det her værelse har jeg godt nok savnet at se!” grinede jeg hurtigt, da jeg kom ind på Caitlins værelse. Det havde ikke taget specielt lang tid for os, for at komme hjem til Caitlins hus. ”Bare smid dine ting ved siden af sengen. Jeg tror der er et par drenge, som gerne vil sige hej til dig!” konstaterede hun, og jeg fik smidt mine ting ved siden af sengen, som Caitlin havde sagt. Derefter gik vi ned i stuen, hvor Christian og Ryan sad og spillede playstation. ”Ehm.. Drenge!” grinede Caitlin og drengene fór op fra sofaen, hvorefter de kiggede over i retning af Caitlin og jeg. ”Victoria!” råbte de begge to, og sprang nærmest op fra deres pladser. De løb i fuld fart over til mig, og krammede mig begge to på én gang. ”Jeg har savnet jer to drenge!” mumlede jeg halvmast mellem drengenes arme. ”Vi har også savnet dig!” sagde de begge to i munden på hinanden. ”Hvordan går det så?” spurgte Christian hurtigt om, da de havde sluppet begge deres greb om mig. ”Tjo… Det går vel fremad! Jeg har bare savnet et par personer herovre fra Atlanta, og så har jeg dog også været sur! Og mest af alt har jeg også været skuffet! Men eller er det fint.” svarede jeg og kiggede ned. Jeg havde på fornemmelsen, at de klart vidste at jeg snakkede om Justin, da jeg nævnte de dårlige ting. ”Det lyder da … Fremad gående!” tøvede de og jeg nikkede bare. ”Jeg har faktisk tænkt lidt på, at vi skulle have bestilt en stor pizza til aftensmad, da vi jo er en del sultne hoveder som skal fodres!” brød Caitlin ind, og jeg kiggede takkende på hende. Hun skiftede hurtigt over til et nyt emne, så vi kunne komme væk fra det emne med Justin, og alle de dårlige ting. ”Jeg vil gerne have en med pepperoni på!” udbrød jeg og de andre grinede. ”Det tager jeg også!” sagde Chris og erklærede sig enig i min sag. ”Men er det så ikke bare det vi gør? Jeg ved du også godt kan lide pepperoni, Ryan! Er det ikke sandt?” smilede Caitlin og Ryan nikkede ivrigt på hovedet. ”Det er sandt, yes!” grinede han, og sådan blev det. Vi fik bestilt en god og stor lækker pizza med pepperoni, og derefter ville Caitlin og jeg køre ud og hente den. Vi brugte ikke den smarte metode med, at pizzabudet ville komme med den. Caitlin og jeg havde brug for at snakke lidt sammen i enrum, så vi fandt det ikke mere passende end, at vi kunne snakke sammen i bilen.

”Det klarede du da meget fint!” konstaterede hun hurtigt, da vi var på vej til pizzariaet. For mig var pizzariaet helt ukendt, og jeg kendte ikke engang navnet på det. ”Hvad klarede jeg meget fint?” sagde jeg og var helt forvirret. ”Du ved! Det med at snakke om Justin! Det tog du da meget godt. Du blev ikke specielt ked af det!” ”Jeg blev ikke ked af det sådan direkte, men jeg kunne godt mærke indeni mig, at jeg manglede en del af mig, som jeg før havde haft!” indrømmede jeg og kiggede bare over på Caitlin. ”Det skal nok gå. Du ved jeg altid er her for dig, så du kan altid komme til mig! Uanset hvad der kommer til at ske for dig i dit liv, så vil jeg altid være her for dig! Altid!” sagde hun medlidende til mig, og jeg smilede stort til hende. ”Jeg vil også altid være her for dig, Caitlin! Du er min bedste veninde, og jeg vil ikke have andre end dig! Du er virkelig den bedste!” ”Jeg holder virkelig også meget af dig!” Og sådan kørte snakken mellem os igen, indtil vi havde fået hentet den store pizza med pepperoni, og indtil vi var kommet hjem til Christian og Ryan igen. Eller det troede vi, at vi var, men det så åbenbart ikke sådan ud! Hverken Ryan eller Chris var at finde inde i stuen. I den stue hvor de sad og spillede på livet løs, da vi kørte ud efter pizzaen. Jeg fik hurtigt øje på dem ude i køkkenet, men tog mig så derefter hurtigt til hovedet, brød ud i gråd. Det her måtte bare ikke ske!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...