Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30743Visninger
AA

9. Genforeningen med Justin

”Det skal nok gå! Bare tag det helt roligt,” sagde Caitlin roligt, og jeg nikkede kort. Vi gik lydløst ned af trapperne. De trapper som jeg engang var faldet ned af. Derefter gik vi igennem stuen, og lidt efter nåede vi ud i køkkenet. Ingen af drengene så ud til at have opdaget os. Justin sad heldigvis med ryggen mod os, så han kunne ikke bare lige pludseligt kigge op, og så se Caitlin og jeg. ”Jeg går lige over og skærer pizzaen ud sammen med Victoria! I kan bare blive siddende, så skal vi nok servere det for jer også!” smilede Caitlin muntert da hun endeligt havde taget ordet, og jeg smilede derefter bare forsigtigt. Drengene sagde ikke noget i et kort stykke tid, indtil Justin pludselig udbrød: ”Victoria!” Han vendte sig hurtigt om, og kiggede over på mig. Jeg kiggede ned og fortsatte over til det store køkkenbord, hvor pepperoni pizzaen stod. ”Hvad laver hun her!” Jeg kunne høre på ham, at han var meget overrasket over at se mig. Jeg følte at jeg hørte en del sorg i hans stemme, men jeg ignorerede det bare hurtigt, og fandt en pizzaskære frem. ”Eh.. Hun er hjemme ved Caitlin i denne her weekend!” stammede Chris og smilede bare forsigtigt. ”Hvorfor har i ikke sagt noget om det?” Jeg kunne høre på Justin at han var irriteret på Ryan og Chris, fordi de ikke havde sagt noget til ham om mit lille visit. ”Måske fordi hun ikke ville tale med dig!” konstaterede Caitlin hurtigt og jeg nikkede bare for mig selv. Justin sagde ikke noget men forholdt sig bare tavs. ”Så er der pizza,” sagde jeg og prøvede på at lyde som glad som overhovedet muligt. Jeg satte pizzaen ind midt på det store spisebord, og derefter satte jeg mig overfor Christian, mens Caitlin satte sig ved siden af mig. Justin sad mellem Chris og Ryan, så han sad ikke så langt fra mig. Drengene tog hurtigt for sig af pizzastykkerne, dog tog Justin det stille og roligt. Han forhastede sig ikke, og det gjorde jeg nu heller ikke. ”Hvad så Victoria! Hvordan går det i Los Angeles?” spurgte Ryan pludseligt om, og jeg kiggede bare hurtigt over på ham. ”Det går fint nok!” smilede jeg og kunne se at Justin også smilede. Dog kunne jeg også se på ham, at hans smil langt fra var ægte. ”Har du så fundet dig en ny lille dreng?” tilføjede Christian, og mit ansigtsudtryk samt Justins udtryk stivnede. ”Eh… Jeg har faktisk lige være i biografen med en dreng her engang i sidste uge, men ellers ikke!” fremstammede jeg mellem sammenbidte tænder. Hvorfor skulle det spørgsmål også lige ud? Chris vidste da godt at jeg ikke ville snakke om det, og især ikke når Justin var i nærheden. Jeg kiggede over på Justin, hvor jeg mødte et trist blik. Da vi fik øjenkontakt i et stykke, brød jeg den hurtigt ved at kigge over på Caitlin. ”Hvad hedder han så?” Spørgsmålet kom fra Justin, og siden hvornår var han interesseret i mit liv? Han havde da altid bare været ligeglad med det. ”Cole!” svarede jeg bare kort, og trak hurtigt min stol ud fra bordet, hvorefter jeg fik grebet om min tallerken. Jeg løb over til vasken, mens jeg kunne mærke tårerne presse sig på i mine øjenkroge. ”Jeg tror bare jeg siger tak for mad!” sagde jeg med gråd i stemmen, hvorefter jeg så løb ud af køkkenet. Jeg nåede lige at kigge på Justin inden jeg forlod rummet. Hans blik var sørgmodigt, men på en måde var det også fyldt med skyldfølelse. Jeg løb hurtigt op af trapperne op til første sal, hvorefter jeg så drejede af til venstre og løb ind på Caitlins værelse. Jeg smed mig hurtigt i sengen, begravede mit hoved i hendes pude, og derefter begyndte jeg for alvor at græde. Jeg vidste ikke hvorfor det gjorde mig så trist til mode. Jeg som ellers troede at jeg var kommet mig over Justin. Det var nok bare alle de gamle følelser for ham, som pludselig blev vækket til live inden i mig igen. Alle de følelser som havde været gemt bag en facade inden i mig. Han havde virkelig haft en meget speciel plads i mit liv, og så selvom han havde såret mig så inderligt meget. Jeg kunne høre en dør gå op, men jeg løftede mig ikke fra sengen. Jeg lod mit hoved blive nede i puden. En person satte sig ved siden af mig i sengen, og jeg fik endeligt taget mig sammen til at kigge op fra puden, og over på den som sad i sengen ved siden af mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...