Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30720Visninger
AA

54. Feel it!

Endnu er grin røg udover mine læber. Hele dagen havde jeg næsten brugt på at grine. Justin var taget tilbage til Atlanta for et par dage siden, så Samantha holdt mig med selvskab. Det var lidt underligt at tænke på, at vi ikke havde specielt lang tid sammen tilbage i dette skoleår, før jeg skulle ud og opleve verden. ”Du savner ham allerede. Gør du ikke?” smilede Samantha og prikkede venskabeligt til mig. Kort nikkede jeg på hovedet. ”Så var det da godt i fik brugt tid sammen, inden han skulle tilbage til Atlanta.” Igen nikkede jeg bare. ”Hvorfor blev du pludselig så stille? Vi havde det ellers lige så sjovt. Det er girls night, så lad os hygge os. Vi kan sætte en film på eller sådan noget.” Igen snakkede hun bare derud af, og gav mig næsten ikke lov til af svare inden hun slyngede det næste spørgsmål i hovedet på mig. ”Der er ikke noget galt. Bare smerter i maven. Derimod savner jeg også vores vennekreds på østsiden. Det er faktisk hårdt at bo så langt fra både sin kæreste, sin bedste veninde og sine bedste venner.” Forsigtigt kiggede jeg ned i Samanthas dyne og lukkede stille mine øjne i. ”Lad os da ringe til dem så. Vi ved hvertfald Caitlin og Christian er sammen, hvilket jo er fordi de er søskende. Måske er de tre andre sammen med dem også. Hvem ved. Vi ved det hvertfald ikke før vi har prøvet at ringe til dem,” foreslog hun. Jeg kunne ikke se noget dårligt i at ringe, udover det nok ville blive en dyr omgang og ville koste mig en dyr telefonregning. Det skulle dog ikke sætte en stopper for det. Hurtigt fik jeg tastet Caitlins nummer ind, og fik ringet hende op. Hun var min bedste veninde, så hvorfor ikke ringe til hende først? ”Lang tid siden, søde!” var det første Caitlin sagde, da hun tog telefonen. ”Også Hej til dig,” grinede jeg og længtes pludseligt endnu mere efter Caitlin, da jeg hørte hendes stemme. ”Jeg savner dig,” konstaterede jeg hurtigt, hvorefter jeg fik sat mobilen på højtaler, så Samantha også kunne følge mere eller mindre med i samtalen mellem Caitlin og jeg. ”Du kan også tro jeg savner dig. Det ville være nemmere hvis dig og din familie flyttede herover. Så ville vi være ovre de problemer med lethed.” Selvom jeg ikke kunne se hende, men kun høre hende, så kunne jeg tydeligt fornemme, at hun smilede mens hun lige havde snakket. ”Det er så nok noget du skal drøfte med mine forældre. Det er normalt dem som tager beslutningerne herhjemme. Hvordan går det ellers ovre ved jer? Har i det godt?” spurgte jeg og pillede ved mine neglerødder. Utroligt Samantha slet ikke havde sagt noget i mellemtiden, mens jeg havde snakket med Caitlin. ”Det går faktisk fint. Der er gang i den.. Hvertfald sådan nogenlunde. Christian er sammen med Justin og Ryan, så de hygger sig rigtigt. Hvad med dig? Hvad render du og laver, siden Justin tog tilbage hertil?” Ligesom Samantha, havde Caitlin også en svaghed for at kunne snakke som et vandfald, hvis hun først fik mulighed for det. ”Er Justin der?” næsten udbrød jeg af glæde. Bare ved at høre hans navn blev jeg glad. Ikke engang en uge var gået, siden vi sidst havde set hinanden, og allerede savnede jeg ham som pesten. Den dreng gjorde et eller andet specielt ved mig. ”Ja Justin er her,” grinede Caitlin som svar, men fortsatte dog hurtigt; ”skal jeg hente ham?” Ivrigt nikkede jeg på hovedet, og hørte så Samantha bryde ud i grin. ”Hun kan ikke se du nikker, fjollehoved.” Med de ord, puffede hun mig blidt i siden. ”Hvis du ikke vil snakke mere med mig, så må du da meget gerne hente ham. Bare husk jeg altid også vil snakke med dig, søde,” slog jeg hurtigt fast, så Caitlin ikke misforstod det med, at jeg gerne ville snakke med Justin. Det var ikke fordi jeg ikke ville snakke med hende. Tværtimod. ”Jeg vil som sagt ikke stå i vejen for jer turtelduer. Drengen snakker jo heller ikke om andet end dig. Jeg tror du har hjernevasket ham på en god måde.” Caitlin grinede hurtigt smittede af på Samantha og jeg. ”Hvis det er sådan, så må du godt hente ham. Men kun hvis du ikke har noget imod det.” ”Selvfølgelig har jeg ikke noget imod det. Er bedste veninder ikke skabt til at hjælpe hinanden?” Et smil fandt vej frem på mine læber.
To minutter efter, kunne jeg høre Justins stemme i røret. ”En eller anden ville snakke med mig. Hvem er denne person så?” Den måde han sagde det på, fik både Samantha og jeg til at le. ”Personen som vil snakke med dig, er såmænd bare din kæreste, som lider af kærestesorger,” jokede jeg og smilede så stort. ”Shawty,” udbrød han muntert. ”Hej søde. Hvordan går det?” Vi havde ikke engang været separeret i mere end uge, men alligevel længtes jeg efter ham. Hvem ville ikke længtes efter Justin Drew Bieber? ”Forrygende. Dog savner jeg dig. Det bliver godt at bruge de næste lange tider med dig ved min side hver eneste dag.” ”Jeg savner også dig mere end noget andet, og du kan tro, jeg også glæder mig til at være sammen med dig igen. Sidste gang var ret speciel og uforglemmelig,” indrømmede jeg og mine kinder blussede hurtigt op. Jeg tvivlede på andre end Justin og jeg selv, vidste hvad der var sket. Samantha sendte mig et nysgerrigt og spørgende blik. ”Hvertfald noget jeg aldrig glemmer,” hviskede han som svar. ”Undskyld mig, Mr. Og Mrs. Lykkelig. Hvad er der lige sket mellem jer som jeg tilfældigvis ikke har fået af vide? Der må da være noget i skjuler siden i snakker i koder af en slags.” Samantha brød hurtigt ind i vores samtale. Hun kunne nu ikke holde sin mund lukket længere. Hendes nysgerrighed steg hende til hovedet, og hun blev nødt til at vide hvad der var galt. Hun skulle opdateres om de seneste nyheder. ”Jamen Hej Samantha. Jeg vidste ikke du var sammen med Victoria.” grinede Justin sarkastisk. ”Der er så mange ting vi mennesker ikke ved,” grinede hun med, men fortsatte dog hurtigt igen; ”men hvad er det i to skjuler for mig, og måske også for alle andre?” Jeg endte med at blive mundlam, hvilket jeg kunne høre Justin også blev. Egentligt var hele situationen ret akavet mellem os. Denne specielle ting, skulle helst blive mellem Justin og jeg, og ikke andre. ”Hvor er i kedelige. Hvis denne ting betyder så meget for jer, så lader jeg den forblive så speciel. Selvfølgelig skal jeg nok lade være med at rode mere i jeres privatliv sammen.” Fornøjet nikkede jeg. Heldigvis lod hun tingen ligge, mens vi derefter snakkede videre med Justin. I et par timer kørte samtalen mellem os, og til sidst var både Justin, Caitlin, Christian og Ryan indblandet. Sådan fortsatte dagen. Stille og roligt passerede den, og skridtet for Touren kom nærmere og nærmere.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...