Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
31795Visninger
AA

5. Faret vild i lufthavnen

”Vi ses mor!” Jeg kyssede hende hurtigt på kinden, og fik så alt mit bagage ud af bilens bagagerum. ”Pas nu godt på dig selv skat, og lad være med at fare vild i lufthavnen!” sagde min mor hurtigt inden jeg lukkede bagklappen i. Jeg grinede bare af hende, og begav mig så ind i den ellers så berømte lufthavn – LAX.
Jeg var kommet i god tid, så jeg valgte bare hurtigt at tjekke ind med min bagage, og gik derefter om til den gate som jeg skulle med fra. Gate 35. Det var den gate som ville flyve mig til Dallas. Jeg kiggede på klokken som viste 7:57. Der var stadig lidt under tyve minutter til, at flyveren til Dallas lettede. Jeg sukkede kort og lænede mig stille tilbage i den ellers så hårde grå plastiskstol. Der var egentligt ikke specielt mange mennesker, som skulle med på denne her tid af døgnet, men det var nok også fordi de fleste var på arbejde og i skole. Jeg lukkede stille mine øjne, og hvilede mig derefter i lidt over ti minutter.
”Flyet er nu klar til at lette og forlade Los Angeles, og derefter har vi kurs mod Dallas i Texas. Vi håber i alle kommer til at nyde jeres tur! Ha’ en fortsat god dag!” En stewardesse havde lige budt alle i flyet velkommen ombord, og lidt efter lettede vi. Jeg havde egentligt ikke fløjet så mange gange i mit liv, dog havde jeg fløjet til Atlanta en gang tidligere på året, der havde jeg bare Justin ved min side til at holde mig ved selskab. Jeg lænede mig tilbage i mit flysæde og trak derefter en iPod op af min taske, og derefter trak jeg mine lektier op. Jeg havde noget engelsk jeg skulle læse, og det måtte jeg hellere bruge min tid med.
De viste også en film på et lille tv, som var placeret i et lille loft i flyet. Der var et tv for hver anden række, og jeg havde så været så uheldig at få en plads som var to rækker fra tv’et. Jeg kunne ikke helt genkende filmen de viste, og jeg kunne også klart slå fast at jeg at jeg aldrig havde set den før. Jeg prøvede så godt jeg kunne på, at følge med i filmen, og så prøvede jeg også så godt jeg kunne at læse på mine lektier. Dog endte det med at jeg lavede en helt tredje ting. Jeg faldt i søvn!
Jeg fik hurtigt møvet mig ud af flyet, da det lige var landet i Dallas. Jeg skulle ikke selv sørge for at få min bagage transporteret over til det fly som jeg nu skulle med – det fly som ville flyve mig direkte til Atlanta. Jeg kiggede forvildet rundt da jeg skulle have tjekket ind, og alt i alt var jeg egentligt ret stresset. Jeg havde ikke specielt lang tid mellem de to afgange, så jeg skulle bare hurtigt skynde mig over til den gate, som jeg skulle tjekke ind ved, for at komme på flyet til Atlanta. Jeg fandt hurtigt et kort over lufthavnen, men lige lidt hjalp det. Jeg havde løbet forvildet rundt inde i en lufthavn i godt og vel tredive minutter, og min tid var knap. For hvert skridt jeg så tikkede viserne på uret, og jeg fik mindre og mindre tid til at nå hen til min destination. Jeg satte mig hurtigt ned på en bænk, og sukkede opgivende. Jeg ville ikke nå det fly, og jeg ville sikkert ikke engang nå frem til Atlanta i tide til, at Caitlin ville komme og hente mig i lufthavnen. Jeg var faret vild, og der var ingen som kunne hjælpe mig i den rigtigt retning! ”Har du brug for hjælp?” kunne jeg høre en stemme sige over mig, og jeg rettede automatisk mit blik mod personen. Jeg nikkede ivrigt. En pige på nok omkring de tyve år, som foran mig. Hun var klædt i noget tøj, som godt kunne se ud som arbejdstøj. Jeg fik øje på et lille navneskilt på hende bryst – Katie stod der med små bogstaver. ”Jeg kan ikke rigtigt finde hen til den gate hvor mit fly er, og tiden er knap,” sagde jeg og stressede derud af. Katie smilede bare beroligende til mig, og fik mig derefter til at tage min bagage med mig, hvorefter hun bad mig følge efter hende. Jeg gjorde bare som hun sagde, og da vi havde gået i et stykke tid, stoppede hun op.
”Sæt dig ind, så skal jeg nok love dig, at du er fremme ved dit fly til tiden!” smilede hun og pegede på en slags bil. Bilen lignede mest af alt en golfbil, men jeg gik stærkt ud fra, at det var sådan en bil som de ansatte her i lufthavnen kørte rundt på. Jeg satte mig hurtigt ind, hvorefter Katie satte sig ind foran rattet, og derefter gav hun den fuld gas, og fik mig så kørt hen til den rigtige gate.
”Tusind tusind tak!” fik jeg takket hende af, da hun havde stoppet bilen. ”Ingen årsag!” smilede hun bare og vinkede til mig, hvorefter hun så kørte sin vej igen. Jeg sukkede lettet, og fik derefter igen tjekket ind. Nu var jeg klar til at tage den sidste flyvetur den dag, og forhåbentligt landede jeg i Atlanta om et par timer.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...