Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30788Visninger
AA

15. Et uventet træk

Inden jeg kunne nå at tænke mig om, så havde han fået sit ansigt så tæt på mit, at jeg til sidst kunne mærke hans læber presse sig mod mine. Jeg prøvede på at gøre modstand, men det endte med at jeg kyssede med. Jeg lagde til min store fortrydelse mine arme om hans nakke, og gav efter i kysset. Han pressede mig blidt op af muren igen, og hans hånd røg om på min ryg. Jeg kørte stille min hånd op i hans hår, men trak mig så hurtigt væk fra ham. ”Justin..” mumlede jeg og sank sammen på gulvet op af muren. ”Det går ikke,” fik jeg fremstammet og han satte sig ned ved siden af mig. Jeg havde virkelig savnet hans kys. Jeg havde savnet at kunne mærke hans læber mod mine, og da jeg så endeligt fik chancen for det, så føltes det alligevel så forkert. ”Fortæl mig hvorfor det ikke går!” bad han og jeg rystede bare på hovedet. En enkelt tåre røg ned af min ene kind, og han tørrede den forsigtigt væk. Han tog to fingre under min hage, og fik mit blik rettet mod sit. ”Fortæl det nu!” gentog han og smilede forsigtigt. ”Det vil ikke kunne komme til at gå mellem os Justin! Vi har allerede givet det én chance, og det gik i vasken. Jeg vil ikke blive såret igen. Jeg vil ikke være så ked af det, som jeg har været den tid efter vores brud,” sagde jeg grådkvalt og han tog stille om min hånd. ”Vil du ikke godt slippe min hånd?” bad jeg og han nikkede bare forstående hvorefter han slap den. ”Jeg beder bare om en chance til!” ”Jeg er ikke klar på en chance til, Justin. Måske vi først lige skulle blive venner igen, for du er stadig ikke tilgivet!” konstateredejeg, og det fik ham til at smile. ”Det er fint nok for mig at vi starter ud med at være venner.” ”Hvorfor kyssede du mig egentligt?” sagde jeg og bed mig genert i underlæben. Han blev stille i et stykke tid, men holdt dog øjenkontakten mellem os. ”Jeg savnede dine læber mod mine. Jeg har i det hele taget bare savnet dig så uendeligt meget. Jeg blev vel bare revet med af din skønhed,” rødmede han og slog hurtigt blikket ned. Jeg smilede kort. ”Hvorfor kyssede du med?” fortsatte han så lidt efter, og kiggede igen op på mig. ”Ehm..” Dét spørgsmål havde jeg så ikke lige set komme. ”Jeg ved det faktisk ikke, hvis jeg skal være ærlig. Jeg havde vel også savnet dig, og da jeg endelig kunne mærke dine læber mod mine igen, så blev jeg vel tiltrukket af dig, og så… Så kyssede jeg bare med!” Nu var det min tur til at rødme kraftigt. ”Jeg var glad for du gjorde det,” konstaterede han hurtigt og rejste sig op lidt efter. ”Hey! Ikke spil sød nu, for du er ikke tilgivet endnu!” grinede jeg og fik også rejst mig op. Jeg puffede ham i siden, og smilede så. Jeg var faktisk glad for at jeg alligevel havde mødt Justin, på denne her tur til Atlanta. Vi havde fået snakket lidt ud om de ting der var sket mellem os, men som jeg lige havde sagt til ham, så var han ikke tilgivet endnu. ”Jeg tror jeg går op ti Caitlin. Det ville ikke være så godt, hvis hun nu var vågnet, og at vi så bare var hernede. Det kan også være at Chris og Ryan er vågnet. Måske skulle du tjekke det!” sagde jeg ud i én køre, og stoppede forpustet op. Han svarede ikke, men fulgte bare efter mig op ovenpå, da jeg gik op af trapperne. ”Jeg kan se du har fået gipsen af. Det klæder dig nu ikke at have den på,” sagde han da vi næsten var kommet op af trapperne. ”Det er ved at være et godt stykke tid siden, jeg har fået den af. Justin, det er over fire måneder siden vi sidst så hinanden, og jeg har godt nok ikke ligefrem hørt om nogen som har gået med gips i over fire måneder,” indrømmede jeg og drejede hurtigt af ind til Caitlins værelse, da vi var kommet helt ovenpå. Jeg kiggede hurtigt hen på sengen, og så at hun stadig sov tungt. ”Tror du ikke snart du skal op søde,” nynnede jeg og kastede mig ned i sengen ved siden af hende. Hun sprang hurtigt op, og kiggede forvirret rundt, men smilede så da hun så mig.
”Hvorfor er du så glad?” var det første hun sagde. Det var først der det gik op for mig, at jeg faktisk var mere end bare glad. ”Jeg er da ikke glad. Jeg er bare i ualmindeligt godt humør, fordi jeg ved at jeg skal tilbringe min tid sammen med dig i dag!” grinede jeg og hun fik hurtigt rejst sig op. ”Hvor er du sød! Jeg får lige skiftet om til noget tøj, og får redt det her filtret hår nogenlunde ud. Du kan bare sætte dig ned i stuen og se tv. Drengene kommer sikkert også lige om lidt,” sagde Caitlin og jeg nikkede, hvorefter jeg stille gik nedenunder. Jeg satte mig igen ned i en af sofaerne inde stuen, og derefter tændte jeg for tv’et.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...