Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30729Visninger
AA

52. Et opkald fra Samantha

Morgenen efter vågnede jeg med en dejlig følelse i maven. Det havde nok været den bedste Valentines dag for mit vedkommende. Justin sov stadig ved siden af mig. Hans vejrtrækninger var dybe og reglmæssige. I et godt stykke tid lå jeg bare og iagttog ham på nært hold, hvorefter jeg så valgte at gå i bad. Dagen ville nok stå på pakning af de mest nødvendige ting til Justins verdentourné. Det var snart vi skulle afsted, efter hvad Justin havde sagt. Engang hen i starten af marts, så en halv måned var der endnu. Indtil da skulle jeg stadig gå i normal skole, og derefter ville jeg så blive undervist af Justins privatlærer. Sandsynligvis ville de timer med privatundervisning være i selvskab med Justin.
Efter jeg havde fået taget mig et bad, og var kommet i noget joggingtøj, som Justin åbenbart havde pakket ned til mig, gik jeg ind i soveværelset igen, hvor han stadig sov trygt og godt. Jeg satte mig forsigtigt ned i sengen ved siden af ham. Mine læber lod jeg ramme hans pande. Derefter fandt jeg vej frem til hans hånd. Utroligt hvor heldig jeg havde været ved at finde sådan en kæreste som ham. Han var virkelig noget helt unikt. ”Godmorgen Shawty,” hviskede han søvnigt, og flettede sine fingre ind i mine. Af ren forskrækkelse gav jeg et lille hop fra mig, hvilket fik ham til at grine. ”Godmorgen søde,” svarede jeg og kyssede ham blidt på munden. "Jeg tænkte på om vi ikke skulle gå en tur i dag? Vi kunne tage ned i centrum eller sådan noget? Bare gå en lang tur," foreslog jeg, hvortil han nikkede enigt på hovedet. ”Det lyder ikke som en dårlig idé. Så kan vi også finde noget nyt tøj til verdenstourneen.” Havde han brug for nyt tøj? Den dreng havde allerede mere end ualmindeligt meget tøj. Jeg kendte ikke nogen der havde så meget tøj som ham. Stille faldt jeg hen i mine tanker. ”Ehm.. Shawty jeg tror din mobil ringer,” kom det fra ham, og han ruskede lidt i mig. ”Øh.. Hvad?” spurgte jeg uforstående om. ”Din telefon,” gentog han, mens han pegede over på min mobil der vibrerede ualmindeligt meget. Jeg smilede undskyldende til ham, hvorefter jeg fik trykket på den grønne knap, og fik den op til øret. ”Det er Victoria.” ”Hej søde! Det er Samantha,” kom det fra den anden ende af røret. ”Hej Samantha. Hvad ville du?” Underligt opkaldet var fra hende. Klokken var godt og vel ti-elleve stykker, så hun burde være i skole, og være midt i en undervisningstime på dette øjeblik. ”Jo altså jeg kunne ikke finde dig i skolen, så jeg tænkte på hvor du befandt dig? Er du også blevet syg, ligesom en del andre på skolen?” Altid var hun så bekymret. Forsigtigt slap der et grin ud over mine læber. Justin kiggede søvnigt over på mig. ”Jeg er ikke blevet syg. Langt fra! Jeg tog bare en slags lovlig fridag sammen med Justin. Jeg kommer i skole igen i morgen og den næste halve måned frem. Derefter skal jeg ikke gå på skolen mere i dette skoleår. Måske kommer jeg tilbage.. Måske ikke,” sagde jeg mens mit blik var rettet mod Justin. Han smilede mens jeg snakkede med Samantha. ”Du skal hvad? Dropper du ud af skolen?” kunne jeg høre Samantha udbryde i den anden ende af røret. ”Jeg skal på verdenstourne med Justin. Han har inviteret mig med på hans kommende Tour. Derfra vil jeg så få undervisning sammen med ham af hans privatlærer. Jeg skal ud og opleve den store verden!” grinede jeg, hvilket også smittede af på både Justin og Samantha. ”Åh hvor er han en gentlemand! Han kan jo slet ikke undvære dig. Aldrig har jeg set et par der er mere blind af hinandens kærlighed, som i to er. I er jo helt og adeles væk i hinanden.” Hun holdt en kort pause, hvorefter hun så hurtigt fortsatte; ”men jeg kommer virkelig til at savne dig. Jeg skal jo undvære dig i flere måneder.” ”Jeg lover jeg skriver, ringer, sender postkort og det hele,” brød jeg ind.
Jeg snakkede med Samantha i et godt stykke tid, indtil jeg så kunne høre skoleklokken ringe i baggrunden. Hun skulle til time igen. Vi fik hurtigt sagt på gensyn, og fik så lagt på. ”Hvad blev det til med den lange gåtur?” grinede jeg og smed mig ned i sengen ved siden af Justin. Han havde ikke rørt sig ud af stedet, siden han vågnede. Måske havde han lige vendt sig en halv omgang i sengen, men det var også det. Ellers var han urokkelig. ”Verdensstjerner har også brug for hvile,” konstaterede han og puffede blidt til mig. ”Nu skal du ikke blive for næsvis og fræk.” Jeg hoppede op og satte mig ovenpå dynen som var over ham. ”Smart joggingsæt,” kom det fra ham. ”Er du misundelig? Misundelse er en dårlig ting. Især når man er misundelig på sin ellers så søde kæreste.” ”Sød er du hvertfald! Og dejlig, vidunderlig, fantastisk, smuk.. Men bedst af alt. Du er min!” Han kyssede mig blidt på munden. Jeg kyssede hurtigt med. ”Nu hvor vi snakker om den der gåtur. Hvor langt skal vi så gå?” Nogle gange kom Justin med de sjoveste spørgsmål som slet ikke hang sammen med foregående samtale. Han kunne altid få mig til at grine, over de ting han spurgte om. ”Det er helt op til os begge, fjollehoved,” smilede jeg og rettede hurtigt på mit hår. Det var ved at være lang tid siden, jeg havde gået en god lang tur med Justin, og hvis ordet "shopping" indgik i vores aftale om at gå, kunne det ikke blive andet end super godt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...