Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30757Visninger
AA

40. Et flashback med en sang

Fem dage efter min søsters respirator var blevet slået fra, fik jeg lov til at forlade sygehuset. Min søster var næsten helt på dupperne igen, og fik også lov til at forlade sygehuset om et par dage. Flere ting var ligeså stille begyndt at dukke op i mine tanker. Dog var de minder kun om min familie. Måske var det fordi jeg brugte så meget tid med dem, og ikke rigtigt havde været sådan rigtigt sammen med mine forhenværende venner. Caitlin og Justin havde inviteret mig med på en slags vennetur senere på dagen. Mest for at fejre, at jeg nu var kommet hjem, og også for at få minderne til at komme tilbage. ”Du er bare klar eller hvad?” smilede min mor, da jeg stod klar i døråbningen. Jeg nikkede kort, og fik så taget en jakke på. En bil dyttede ude i vores indkørsel. Uden tvivl gik jeg ud af døren, fik den lukket efter mig, og så så Justin og Caitlin sidde i en bil sammen. Jeg smilede da jeg så dem, og fik mig så sat ind på bagsædet. Utroligt alt det de gjorde for mig. ”Hej Vic. Er du klar til en tur i byen med to gamle venner?” grinede Caitlin fra førersædet, da jeg havde fået spændt min sikkerhedssele. Justin sad på bagsædet sammen med mig. ”Tja.. Det tror jeg nok jeg er. Jeg kan nok bare ikke holde til så meget. Mit hoved gør stadig ret ondt,” konstaterede jeg og kiggede så over på Justin. Igen var hans blik rettet mod mig. ”Hej,” smilede han og jeg gengældte hans blik. ”Vi skal nok passe på dig.” Caitlin snakkede hele tiden, men hun virkede nu også til at være mere end bare flink. Stemningen var lidt akavet mellem os. Jeg sad ved siden af min kæreste, som jeg ikke kendte specielt meget til, og så kørte min bedste veninde bilen. Det hele var lidt mærkeligt. ”Hvor skal vi så hen?” spurgte jeg nysgerrig de to andre om, men et svar havde de ikke i siden at give mig. Ingen af dem sagde noget. De forholdt sig bare tavse. Så kunne det da også gøre lidt ligemeget, hvis det skulle være sådan. Hvis de ikke havde i sinde at sige noget, så ville jeg heller ikke starte en samtale. Jeg havde bare så mange spørgsmål, der manglede svar. Jeg vidste Justin og Caitlin havde svar på alle de spørgsmål. Jo længere tid vi kørte, des mere ubehagelig blev stilheden mellem os. Jeg nynnede stille for mig selv. Sangen var en jeg svagt kunne huske, men hvem der havde synget sangen, var utydeligt for mig. ”Kan du lide min sang?” grinede Justin. Han sendte mig et charmerende smil, og jeg rystede kort på hovedet. Hvad snakkede han om? ”Din sang?” ”Ja det du lige sad og nynnede, var fra en sang jeg har skrevet. Jeg har sunget den for dig før,” forklarede han. Jeg havde fået fortalt af Justin, at han var en meget kendt musiker, og faktisk var han kendt over hele verden. ”Hvornår har du sunget den for mig, og hvad hedder den?” Hele sangen var ikke tilgængelig i min hjerne, og jeg kunne kun huske få dele af sangen. ”Du var selv med til at synge den. Never Let You Go, hedder den. Vi havde været hver for sig lidt tid, og da jeg skulle lave en koncert engang, kom du ind og sang sangen sammen med mig. Jeg anede intet, og fik mig lidt af en overraskelse den dag. Syng den med mig. Det kan være det hjælper lidt på hukommelsen,” smilede han og begyndte stille at synge. Hans stemme var virkelig smuk. Han havde klart et talent for at synge. “Take my hand, let's just dance. Watch my feet, follow me. Don't be scared, girl, I'm here. If you didn't know, this is love.” Sang Justin og jeg sprang hurtigt med. Jeg kunne huske denne del. ”I’ll never let you go,” sluttede han af, da vi havde sunget det jeg kunne af sangen. Sangteksterne kom bare op i hovedet på mig mens jeg sang. Et tilbageblik kom pludselig væltende op i mig.

Jeg gik gennem en helt masse mennesker. Flere tusinde skrigende piger. Headset’et sad klart på mit hoved, og jeg kunne sangteksten i hovedet. Jeg skulle springe ind i sangen i andet vers. Jamilla havde lært mig det hele, så jeg vidste hvad jeg skulle nu. Justin manglede bare at synge første vers, og så stod jeg klar. Jeg tog en dyb indåndning, og da det blev min tur til at synge, begyndte jeg..

”Jeg husker det..” hviskede jeg overrasket. Utroligt hvordan det bare sådan kunne komme til mig. Sangen fik en låge åbnet indeni mig, og jeg kunne huske situationen med sangen. Der havde ikke været noget specielt nærkontakt mellem Justin og jeg i det jeg huskede tilbage på, så følelserne for ham var stadig gemt inden i mig et sted. Overrasket kiggede også Justin over på mig. ”Kan du huske da vi sang sammen?” udbrød han, og jeg nikkede smilende. ”Men så kan jeg heller ikke huske andet..” ”Det er da en start,” smilede han og kærtegnede blidt min kind. Jeg ville ikke afvise ham, for han var trods alt min kæreste. Det ville være for ondt at afvise ham, og egentligt havde jeg ikke noget imod det. Tværtimod. Den varme følelse strøg igen igennem min krop, og jeg blev helt ør i bolden. Den dreng gjorde et eller andet ved mig, skønt jeg knapt nok kunne huske ham.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...