Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30724Visninger
AA

42. En tur

Måneden var februar, og dagen var en helt almindelig søndag. Lidt over en måned var gået siden ulykken, og jeg var så småt ved at samle mig igen. Min søster var også næsten helt på dupperne igen. Min hukommelse var blevet bedre, men stadig ikke alle minderne var iorden. Nye minder var blevet skabt, mens andre var blevet genforenet med min hjerne. Mine venner fra Atlanta, som jeg så småt var begyndt at kunne huske, havde brugt en del tid sammen med mig. Justin havde også været ved min side hele tiden. Han havde været der for mig uanset hvad. Egentligt sad vi sammen inde på mit værelse. Ingen kys eller nærmere nærkontakt havde der været mellem Justin og jeg siden ulykken. Lunten var ved at blive brændt op ved Justin. Det kunne jeg nemt mærke på ham. Han havde flere gange lagt op til et kys eller noget lignende, men jeg havde altid afslået ham, og havde så trukket mig væk. Det var synd for ham, det vidste jeg godt. Selvom jeg trak mig fra ham, så ville jeg hellere end gerne presse mine læber mod hans. Følelserne for ham var spiret frem igen. ”Jeg tænkte på noget. Måske skulle vi tage på en tur i dag? Jeg har et sted, som vi tilbragte tid sammen ved i sommers. Måske det kan hjælpe lidt på forholdet mellem os, og lidt på hukommelsen,” sagde Justin, mens vi begge to sad i min seng. Jeg nikkede bare kort.
Hurtigt fik vi os begge to rejst op, og sprang så derefter i et par sko, hvorefter vi begyndte at gå. Stedet kunne umuligt være specielt langt væk, siden vi kunne gå dertil. ”Du ved godt hvor vi er på vej hen, ik’?”
”Jeg ved det godt, det er bare mere det, om jeg kan finde vej derhen. Men siden jeg har gjort det før, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det igen?” Jeg himlede bare med øjnene af ham. Han var lidt for selvglad nogengange den dreng. Men jeg fandt det nu meget tiltrækkende. ”Jeg følger bare efter dig, så jeg regner da med, at du kan finde derhen,” konstaterede jeg. Vi holdt stadig et højt tempo.

Stedet kunne jeg så småt huske. Jeg havde tit kigget på den store skulptur, når jeg var nede i byen. Justin havde taget mig med op til det store HOLLYWOOD skilt. Stedet vækkede minder på mindre vis, og jeg havde følelsen af, at jeg havde været her før. Været her før sammen med Justin. Vi fandt et stille og øde sted lidt væk fra selve turistattraktionen. Hurtigt slog vi os ned på bænk der var anrettet lige til to personer. ”Har vi været her før? Dig og mig?” Mit blik var rettet mod Justin. Hans ansigt lyste op i ét stort smil. Han så ud til at være lykkelig i det øjeblik. ”Du kan huske det,” udbrød han og kort tid efter, kunne jeg mærke hans arme om mine skuldre. Forsigtigt smilede jeg så med, og kunne så småt mærke kinderne blusse op.
”Jeg husker det ikke helt tydeligt, men jeg kan bare huske at jeg har været heroppe med dig før. Det smil du lige sendte mig, det kan jeg huske.” Jeg trak mig ud af krammet. Han smilte hurtigt sit charmerende smil igen. ”Lad være!” drillede jeg: ”det der smil gør mig ukoncentreret. Jeg kan ikke samle mig om ting, når du sender mig det smil.” Blidt puffede jeg ham i siden.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...