Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30753Visninger
AA

44. En tur i skole

Træt fik jeg strukket mine arme. Desværre endte de så bare med at ramme Justin lige i hovedet. Hurtigt fik jeg slået mine øjne op, og kiggede over på ham. ”Ups.. Undskyld,” grinede jeg og så Justin også prøvede på at klemme et grin inde. ”God måde at blive vækket på,” kom det fra ham.”Jeg ville have ladet dig sove videre, og så tage i skole. Inderligt havde jeg håbet på, at du så stadig ville sove når jeg var færdig med skolen.” Selvfølgelig vidste jeg godt, at han ikke kunne sove hele dagen væk. Han var ikke den person der sov til tre-fire stykker sent på eftermiddagen. ”Jeg tror bare jeg tager hjem til hotellet, mens du er i skole. Så kan jeg gøre klar til i aften. Men først skulle vi måske til at komme i gang, hvis du skal nå i skole til ordentligt tid,” smilede han og var hurtigt ude af sengen. Han havde egentligt ikke travlt, da han ikke skulle nå noget. ”Hvorfor skynder du dig? Du har ikke travlt! Det er kun mig der har det,” konstaterede jeg forsigtigt og gik så derefter over til mit skab, for at finde noget tøj til dagens skoleprogram. ”Jeg havde regnet med, at jeg ville få lov til at køre min kæreste i skole.” Et charmerende smil blev sendt fra hans side. Med det smil vidste han, at jeg ville overgive mig i sidste ende. Det kendte han mig godt nok til at vide. ”Du ender med at blive opdaget, og så får du ikke fred, hvilket jeg heller ikke gør. Alle spørger allerede ind til os igen. Det er ikke lige sådan til, at være kærester med en som dig.” ”Jeg er i princippet bare ligesom alle i andre. En helt normal teenager, som er sindssygt forelsket i sin dejlige kæreste, og som bare har fået et par ønsker opfyldt. Sine største ønsker. Anderledes er jeg ikke i den forstand,” indrømmede han og krammede mig hårdt ind til sig. Jeg kunne mærke hans nøgne overkrop mod mine bare arme. Forsigtigt rødmede jeg. ”Jeg kunne stå her hele dagen, Justin, hvilket du også ved, men lige nu er det skolen der kalder. Jeg må nok hellere få lidt fart på.” Det var som altid mig, som skulle spolere de dejlige øjeblikke mellem os. Det var anden uge i træk, jeg skulle i skole. Da min familie og jeg havde været ude for ulykken, havde mit hoved gjort så ondt, og smerterne inde i mig havde været så store, så lægerne havde frarådet mig at tage i skole. Jeg skulle bare slappe af. Derfor var det vigtigt, at jeg kom i skole for eftertiden så tit som muligt, da jeg helst ikke skulle have en for stor fraværsprocent.
Efterfølgende fik jeg hurtigt skiftet til et par stramme mørke cowboybukser, en stribet skjorte og et par Adidas sneakers. Som prikken over i'et tog jeg min hjertemedaljon på, som jeg havde fået af Justin. Han havde fortalt mig i hvilke situationer jeg havde fået den af ham. Jeg havde ikke bare fået den én gang af ham, men hele to gange. Måske var det fordi jeg havde smidt den tilbage i hovedet på ham en gang, så han havde givet mig den igen. Jeg satte mit hår op med et sløjfespænde i sort, og derefter var jeg mere eller mindre klar til at tage i skole. ”Du ser godt ud,” konstaterede Justin og lagde sin arm om mig da vi begge to stod nede i gangen klar til at gå. ”Ditto,” grinede jeg. ”Ditto?” Han rynkede på næsen hvilket fik mig til at smile. ”Det betyder i lige måde.” ”Jeg ved godt hvad det betyder. Jeg havde bare ikke regnet med, at du ville bruge sådan et ord,” smilede han, mens han tog sit fodtøj på, som bestod af et par lillae Supra sneakers. ”Må jeg nu ikke engang sige ditto?” grinede jeg og puffede til ham. ”Det sagde jeg ikke. Men skulle du ikke i skole? Du skulle jo helst ikke komme for sent og få en for stor fraværsprocent.” Han brugte de samme ting mod mig, som jeg tidligere selv havde sagt. Forlegent smilede jeg bare. Vi satte os ind i Justins bil, og så var det ellers mod skolen turen gik. Mon ikke Justin ville skabe ret meget opmærksomhed på min skole? Jeg tvivlede hvert fald på, at han kunne komme uset derfra.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...