Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30729Visninger
AA

45. En smækket dør

Stadig et kvarter til klokken ville ringe til første lektion den dag. Den første lektion var design. Webdesign. Jeg havde selv valgt lige præcist dét fag tidligere på året, så jeg havde ikke så meget imod faget. ”Vi er her.” Justin afbrød mig, og jeg fik hurtigt kysset ham på kinden, og gik ud af bilen. Da jeg smækkede døren i bag mig, kunne jeg høre endnu en dør smække i. Mere lagde jeg ikke i det, da det kunne være hvilken som helst bildør. Der var altid proppet af trafik om morgenen på den high school jeg gik på, så hvert tiende sekund smækkede flere bildøre sig i. ”Vic?” Jeg sukkede, men smilede så lidt efter da jeg hørte, at det var Justins stemme, der kaldte på mig. Med én bevægelse fik jeg vendt mig om, så jeg kiggede over mod ham. Han var selvfølgelig gået ud af bilen, og var nu på vej hen mod mig. Fordi han hverken havde en cap eller solbriller på, var han meget nem at genkende. Jeg lød hurtigt over til ham. ”Justin! Du ender med at blive set.” Men en bestemt tone hviskede jeg det til ham. ”Sådan teknisk set, er jeg ligeglad om jeg bliver genkendt eller hvad jeg gør. Bare jeg må sige farvel til dig. Du lod mig ikke snakke færdig inden du forlod bilen, så jeg blev vel nødt til at stoppe dig, inden du nåede helt op på skolen.” ”Hvad vil du så fortælle?” afbrød jeg. Kort og hurtigt kiggede han sig omkring for at tjekke op på, om nogen var på vej hen til os. Der var fri bane. Hvertfald så langt mine øjne kunne se. ”Jeg kommer og henter dig fra skole igen. Hvornår har du fri, Shawty?” Forsigtigt tog han mine hænder i sine, mens han snakkede. ”Jeg har fri lidt i tre. Kan du være her på det tidspunkt? Men du behøver ikke hente mig. Skolebussen kører også, og så kan jeg jo bare tage hjem herfra. Vi kan mødes hjemme ved mig,” sagde jeg og prøvede på at forklare, at han ikke behøvede gøre alle de her ting for mig. Han ville både køre mig i skole og så ligefrem også hente mig igen. ”Du ved jeg hellere end gerne vil hente dig. Nu hvor jeg alligevel er her, og hvor jeg nu har muligheden for det. Der bliver nok lidt tid mellem de gange igen. Jeg skal til en masse premierers på min film her for tiden, så..” Jeg smilede forsigtigt. ”Så lad gå da. Jeg er klar til i tre. Hvis du bare holder her igen, så skal jeg nok skynde mig herud. Aftale?” ”Det er en aftale,” svarede han og krammede mig. Jeg kyssede ham forsigtigt på munden, men han valgte så at presse mig længere ind til sig. Kysset endte også med at blive langt og intimt. ”Jeg må nok også hellere til at komme til time. Vi ses, Justin.” Hurtigt vinkede jeg til ham, og løb så op på skolen, hvor jeg snart skulle til time. Bag mig kunne jeg høre flere skrig, og jeg vidste med det samme, at det var fordi nogle piger havde fået øje på Justin. For sidste gang, inden jeg gik ind af skolens hovedindgang, vendte jeg mig om og så at Justin allerede var omringet af en del fans. En del piger. Forsigtigt smilede jeg, hvorefter jeg så gik ind af døren. Jeg vidste alle pigerne, som havde omringet Justin, at de ville komme for sent til deres time, fordi Justin spolerede det. Min kæreste spolerede det. Han var nu også værd at bruge tid på. Derfor var jeg mere end spændt på, at skulle bruge tid på og med ham senere på dagen. Senere på Valentines dag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...