Held i Uheld 2 ❂ Justin Bieber

Dette er mit bud til fanfiction konkurrencen: Victoria er ekskærester med den verdenskendte sanger Justin Bieber. De har ikke snakket sammen i godt og vel fire-fem måneder. Det er vinter og selvom det er svært for Victoria, så prøver hun på at komme videre. Hun prøver på at komme sig over Justin. Hun kommer godt ud af det med en dreng fra hendes skole - Cole, men da hun en dag tager til Atlanta for at besøge hendes bedste veninde, Caitlin Beadles, ændres hendes hverdag igen. Justin dukker op ved Christian Beadles - Caitlins lillebror, og Victoria og Justin bliver nødt til at komme godt ud af det med hinanden. Måske ender det galt, måske ender det godt?

103Likes
233Kommentarer
30757Visninger
AA

25. En skygge fra døren

Noget sort kom til syne i døren, og derefter dukkede der et meget genkendeligt ansigt frem. ”Justin!” råbte jeg og kastede mig i hans favn. Han grinede overrasket, men lagde så sine arme om mig. ”Hej Victoria,” hviskede han og trak sig væk fra mig. ”Hvad laver du her? Skal du ikke være sammen med Pattie?” spurgte jeg hurtigt om og han nikkede kort på hovedet. ”Jeg skulle faktisk være sammen med min far, hans kæreste og Jasmyn og Jaxon mine to små søskende, men da min far var blevet syg, så blev jeg hos min mor.” ”Men du svarede ikke på mit første spørgsmål. Hvorfor er du her?” sagde jeg hurtigt og tilbød ham at komme indenfor. ”Jeg ville ønske dig og din familie en god jul, og siden det var lang tid siden vi sidst havde set hinanden, så syntes jeg det var på tide. Så kunne jeg lige så godt overraske dig, da jeg alligevel var i byen,” svarede han og vi gik ind i stuen da han havde fået sit overtøj af. ”Der er kommet en gæst,” sagde jeg sagte og kiggede ud over min familie som stadig pakkede gaver op. Jeg havde endnu ikke fået nogen gaver, men det ville helt sikkert komme. Mine forældre kiggede hurtigt hen mod Justin og jeg, og jeg kunne tydeligt se på min mors ansigtsudtryk at hun ikke var helt tryg ved sagen. ”Hej Justin,” var Jamilla den første til at sige, og hun rejste sig hurtigt op og gav ham et venskabeligt kram. ”Hej Jam. Lang tid siden,” svarede han og hun nikkede. ”Glædelig jul allesammen,” smilede Justin og de ønskede alle sammen ham en god jul efterfølgende. ”Vic.. Kan jeg ikke lige snakke med dig? Under fire øjne?” begyndte min mor og jeg himlede bare med øjnene, hvorefter jeg gik med hende. ”Bare gå op på mit værelse. Du ved hvor det er,” sagde jeg hurtigt til Justin, inden jeg forlod stuen. Han nikkede kort og forlod så også stuen, hvorefter han gik ovenpå. ”Vic.. Hvorfor er han her?” startede min mor da vi var blevet alene. ”Han ville bare ønske mig og min familie en god jul. Det kan du da ikke bebrejde ham for,” konstaterede jeg hurtigt og kiggede ned. ”Jeg troede ikke i snakkede sammen mere!” ”Der er vidst noget jeg har glemt at fortælle dig og far,” indrømmede jeg og begyndte så at fortælle hele historien om alt hvad der var sket ovre ved Caitlin i Atlanta i starten af december måned. Dog undlod jeg at sige noget om kysset mellem Justin og jeg. Det skulle de helst ikke vide noget som helst om.

”Så i er gode venner igen?” sagde hun da jeg omsider var færdig med at fortælle hele historien i korte træt. Jeg svarede hende ikke, men nikkede bare. ”Ønsk også ham en god jul, og du må undskylde at jeg blandede mig. Jeg vil bare ikke se dig så knust igen. Du ved hvad der skete sidste gang,” halvmumlede min mor og lagde armen om mig. ”Jeg lover at det ikke sker igen. Justin og jeg er også kun venner nu.. Indtil videre hvert fald,” fnisede jeg og hun klappede mig let på ryggen, og gik derefter ind i stuen igen til de andre. Jeg valgte at gå op på værelset, op til Justin. Han skulle helst ikke sidde helt alene deroppe hele dagen, og så skulle han helt sikkert også videre. Det var jo trods alt jul. Der måtte alligevel have været en grund til at han kom, for det var aldrig sket før. Hvem ville tage fra Atlanta i den anden ende af USA og så til Los Angeles, bare for at sige "Glædelig Jul" til en tidligere ekskæreste? En tidligere ekskæreste men nu også en ven. Men hvem ville det? Det ville Justin sikkert, men der måtte lægge noget andet bag det også. Det kunne ikke passe andet. Det var ligesom et puslespil der skulle gå op. I dette puslespil jeg var ved, manglede der kun én brik, og den brik havde Justin. Puslespillet kunne kun gå op, hvis jeg fik sandheden ud af Justin, og derved også erobrede prikken. Det var den eneste løsning.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...