dødsenglen

den handler kort sagt om en der bliver vampyr, bliver venner med, nogen der burde være hendes fjende, og så sker der ellers ulykker!

1Likes
4Kommentarer
2598Visninger
AA

3. varulve og Riley

Ulve lugten var forfærdelig, men jeg bed bare tænderne sammen. Der var gået lidt tid nu. Der lugtede ikke mere af mennesker. Der lugtede kun af deres ulve lugt. Den var forfærdelig, og rev i min næse. De satte mig ned. Jeg begyndte lige så stille at folde mig ud. Jeg havde mærker i mine arme. Det gjorde lidt ondt. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne. Jeg var alene. Det var et lille halvmørkt rum, og det var lavet af jern. Det var meget lille. Hvad lavede jeg her? Jeg slog i væggen, og fik et stød, og fløj tilbage i væggen bag mig. Jeg faldt ned på gulvet. Jeg tog mig til hovedet. Det helle snurrede rundt. Jeg besvimede. Da jeg vågnede igen, var der nogen foran mig. Jeg troede det var Riley. Jeg tog fat i personen, og prøvede at hive mig op, men person var som flammer i min hånd. Jeg gav slip, og fløj ned på gulvet igen. Det er ikke Riley? Hvem er det så? Jeg åbnede mine øjne, og så en dreng med kastanjebrunt hår, og nogle jord brune øjne. Håret var kort og pjusket. Hans kindben var tydeligt markerede. Jeg kiggede lidt tid på ham. Jeg kiggede mig rundt omkring, og jeg var ikke det samme sted som før. Jeg var ude i en skov. Hvad lavede jeg her? Ville de sætte mig fri som et eller andet dyr? Jeg kiggede videre, og opdagede at de andre også stod der. Jeg fløj op, og kiggede rundt. Der var andre end ulvene. Der stod nogle… vampyrer? ”hej. Vi er: Elizabeth, Mac, Rose og Charlie. Vi er vampyrer som lever af at drikke dyre blod. Vil du slutte dig til vores klan? Vi skal nok lære dig at drikke dyre blod, og lade være med at blive tiltrukket for meget, af menneske blod” sagde ham der vist nok hed Charlie. Jeg kiggede lidt overrasket på dem. Jeg nikkede. De gik lige så stille hen imod mig. De tog mig, og trak mig med hen til et stort hus indeni skoven. Det var magen til det hus som Riley havde. Vi gik indenfor. Det var et køkken, klaver, sofa og tv. Jeg kiggede op ad. Der var 2 store lysekroner. De gik op ad en trappe, og jeg fulgte med. De gik ind i et værelse, hvor der var: et anlæg, klaver, sofa og et bord. Der var 2 store vinduer. ”her skal du så bo” sagde Charlie. Jeg nikkede. ”er du sulten?” sagde Charlie og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg nikkede. De åbnede vinduet, og sprang ud. Jeg kiggede ned. Der var langt. Men jeg hoppede. Det var som om det gik i slowmotion. Jeg landede med et lille bump. De begyndte at løbe, og jeg løb med. De stoppede, og jeg var lige ved at ryge ind i dem, men jeg stoppede lige i tide. De begyndte at dufte rundt omkring, og jeg duftede med. Jeg rynkede på næsen. Der var en forfærdelig stank. Men det var vidst det, vi skulle jage, for vi begyndte at løbe hen imod det. Men lige pludselig kom der en sød duft. Ikke menneskeagtig, men næsten. Jeg løb i den retning, og fandt en bjergkat. Jeg var stille, og sprang på den. Jeg kunne høre de andre. Jeg fik den nedlagt, og drak dens blod. De andre dukkede op. Sikkert for at se om hvad det var, jeg havde nedlagt. Jeg slap den da jeg var færdig, og gik hen til dem. Jeg nikkede. Vi løb hen imod den forfærdelige lugt. Det var rådyr. De andre fangede en, men jeg gad ikke. Stanken var ikke til at holde ud. Da de var færdige, løb vi tilbage til det store hus. Vi satte os alle i sofaen. Jeg havde egentlig ikke sagt så meget, siden jeg blev vampyr. ”når… hvor kommer du så fra? Hvad hedder du? Hvem har skabt dig? Kan du noget specielt?” sagde ham der hed Mac, og kiggede nysgerrigt på mig. ”øh” var det første der kom over min mund. Men selv det, lød som klokke klang. ”jeg kommer fra Canada, jeg hedder Shirley, Riley har skabt mig, og så kan jeg få andre til at gøre hvad jeg tænker, og jeg kan mærke hvad andre føler” sagde jeg, med en sangfugls stemme. ”helt seriøst?” sagde Mac og kiggede endnu mere nysgerrigt på mig. Jeg nikkede. ”prøv at få mig til…” mere kom der ikke ud af hans mund. ”undskyld men jeg gider ikke høre på dig lige nu” sagde jeg, og vi grinte alle sammen. Tal igen. ”wow! Fedt! Jeg prøvede at tale men kunne ikke!” sagde Mac og smilte et stort smil. Jeg smilte men det forsvandt, da jeg tænkte på Riley. De andre kiggede forundrede på mig. ”hvad er der galt?” sagde Rose og kiggede på mig. ”ikke noget. Jeg tænkte bare på Riley. Jeg stak bare af”, sagde jeg og kiggede ned på mine hænder. ”hvem var ham der Riley egentlig?” sagde Rose der stadig kiggede på mig. ”det var ham der skabte mig. Men jeg stak af, da han ville bruge os som en hær, for at vinde territorium… han ville udnytte mine kræfter. Men vi kunne lide hinanden” sagde jeg og sukkede. ”vent lige. Sagde du en hær?” sagde Charlie og kiggede seriøst på mig. Jeg nikkede. ”Riley Hanes?” sagde Charlie og kiggede alvorligt på mig. Jeg nikkede forvirret. Elizabeth, Rose, Mac og Charlie, kiggede alvorligt på hinanden. ”ja han er en af vores fjender kan man vel godt kalde det. Vi dræbte hans tidligere mage, da hun prøvede at dræbe en af os” sagde Charlie og stirrede ud i luften. Jeg gispede. Havde han haft en tidligere mage? Havde det alligevel bare været en leg for ham? Prøvet at få mig til at blive hos ham, så han selv kunne få hævn? Jeg lagde mig tilbage i sofaen, og faldt i endnu en dvale. Da jeg vågnede igen, kiggede de andre forvirrede på mig. Jeg satte mig op. ”hvad er der galt?” sagde jeg og kigge underligt på dem. ”hvad skete der lige der?” spurgte de i kor. ”hvad mener i? jeg gik bare i dvale? Er det ikke normalt?” sagde jeg og kiggede underligt på dem igen. ”jo, men da vi prøvede at røre dig, var der et skjold om dig. Du sendte et stød igennem dig. Vi kunne ikke røre dig. Hvad hvis du også kan bruge det i krig, med andre indeni? Man ville være uovervindelige! Ingen ville kunne røre en!” sagde Charlie og kiggede på Jeg kiggede mig lidt rundt. ”jeg tror jeg lige går en tur” sagde jeg og begyndte at gå ud af døren. Der var halv mørkt udenfor. Jeg gik ind i skoven. Der var egern og små dyr rundt omkring mig. Jeg gik videre. Pludselig kom den velkendte duft af ulv igen. Jeg standsede op. Jeg kiggede mig omkring. Ulve flokken havde omringet mig. Jeg sukkede. Kunne de ikke bare lade mig være? ”hej med jer” sagde jeg og gik videre. De var stadig omkring mig. Fulgte de efter mig? Jeg kunne høre de løb. Fint. Så kunne jeg også være alene. Jeg ville gerne prøve at synge, nu da jeg havde fået af vide som menneske at jeg var god til det. Jeg begyndte at synge ”let love be love”. Den sang elskede jeg som menneske. Det lød som tusind fugles sangstemmer på en gang. Det lød fantastisk. Jeg kunne ikke forstå at det var mig der sang. Så hørte jeg en lyd. Det lød som om en gren knækkede. Så kom det som et lyn fra den blå himmel. Et hårdt slag, og jeg røg ned på jorden. Efter det kunne jeg mærke nogle kolde hænder mod min hud. Så kunne jeg lugte hund igen. Den person der holdt mig, lagde mig på jorden, og gik i forsvarsstilling. Så, så jeg ulvene. Jeg var kommet til bevidsthed igen. Og der så jeg ham Riley. Hvad lavede han her? Var han kommet for at hente mig? Men han løb. Og ulvene løb efter. Jeg håbede de ikke fik fat i ham. Jeg kunne stadig lide ham lidt. Men en af ulvene kom hen til mig. Jeg havde det ikke helt godt endnu. Jeg var stadig svimmel, og havde det dårligt. Alt begyndte at snurre mere og mere rundt, og til sidst sortnede det for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...