Don't cry your heart out (JB)

Sam(Samantha) har mistet sine forældre i en ulykke og skal derfor bo ved en af hendes mors rigtige gode venner. Hendes mors ven hedder Pattie og har en søn som hedder Justin Bieber.
Justin er virkelig led mod Sam, da hun kommer og skal bo ved dem. Men måske er der nogen følelser gemt inde i Justin og Sam for hinanden, som de ikke kender til.

51Likes
461Kommentarer
15140Visninger
AA

18. Nye venner

"Hej, hvem var det der ringede på?" spurgte en stemme bag os, vi drejede begge hovederne og kiggede op ad trappen, hvor Ryan stod med morgenhår og kun i boxesshorts.
"Min kærester" svarede jeg og kiggede over på Justin som kiggede ned i jorden "Han ville bare lige sige farvel inden han rejser"
"Hvor skal han hen?" spurgte Justin og kiggede op på mig
"LA, hans arbejde vil have at han kommer til byen"
"Så han er væk?" spurgte Justin og lød håbefuld
"Ja, men vi er stadig sammen" svarede jeg og rejste mig op. Jeg gik op ad trappen og ind på mit værelse, hvor jeg smed mig i senge med min computer. Hvordan var jeg egentligt kommet op i min seng i går? Det eneste jeg husker, var at jeg faldt i søvn, mens vi så film.
Jeg brugte resten af morgen med at sidde og surfe rundt på nettet. Nogen gange kunne jeg høre drenge råbe nede fra stuen af, til sidst blev jeg træt af dem og gik ned til dem.
”Hvad fanden har i gang i!?” spurgte jeg.
De kiggede alle sammen forskrækket op. ingen sagde noget de kiggede bare på mig og rundt i rummet.
”Okay? Jeg tror bare jeg går” svarede jeg og gik op på mit værelse. jeg tog et par hvide shorts og en oversize hvor der stod ’The babe of this beach’ den var sort og skriften var med selvlysende gul skrift. Jeg tog et par sort Convers på og satte mit hår op i en hestehale, jeg lagde en naturlig makeup.
Jeg gik ned og ud ad hoveddøren uden at sige noget til drengene, jeg gik hele vejen ned til en strand (Jeg ved altså ikke om der er en strand i Atlanta, men nu er der altså! =D)
Da jeg kom der ned satte jeg mig i sandet og kiggede ud over vandet. Pludselig mærkede jeg noget hårdt, jeg vendte mig om og så en volleyball.
”Ej det er jeg altså virkelig ked af det” sagde en stemme lidt længer væk. Jeg kiggede op og så en lyshåret pige komme løbende hen mod mig ”Min ven er bare en boldspasser nogle gange”
”Det hørte jeg godt!” råbte en bag hende.
”GODT!” råbte hun tilbage ”Hvad laver du her alene?” spurgte hun mig
”Uhm… jeg ville bare ud ad mit hus” svarede jeg
”Dine forældre?” spurgte hun og samlede bolden op
”Nej… for mange drengene” svarede jeg igen og smilte.
”Haha.. vil du være med til at spille?” spurgte hun og pegede over på den anden pige ”Det er lidt kedeligt at spille to personer”
”Ja, hvorfor ikke” vi gik over til en sorthåret pige som stod og ventede utålmodigt.
”Endelig!” udbrød hun.
”Hey, jeg fik aldrig dit navn?” sagde den lyshåret pige.
” Samantha, men alle kalder mig Sam” svarede jeg og smilte venligt ”Hvad med jer?”
”Luna og det her er Sa…” startede hun
”Samina Bieber” afbrød den anden pige og smilte stort ¨
”Huh?” spurgte jeg forvirret
”Hun er total vild med Justin Bieber og kalder sig selv Mrs. Bieber” Svarede Luna. Jeg kom til at grine for jeg boede jo ligesom hjemme ved Justin. ”Hun tror de er kærester” Samina rømmede sig
”Vi er faktisk forlovet” sagde hun og viste mig en ring.
”Har du overhovedet mødt ham?” spurgte jeg med et stort smil
”Neeeeeej” sagde hun ”MEN jeg har været til hans koncerter og han blinkede til mig”
”Han kan ikke blinke til dig over storskærmen!” kom det fra Luna af
”Jo, han vidste jeg så der op så han blinkede til mig!” Svarede Samina igen.
”Jaja, så siger vi det”
”Det gør vi!” sagde Luna ”Skal vi spille eller hvad?”
Vi begyndte at spille. Jeg var på hold med Samina for Luna mente at hun kunne klare os begge, og det kunne hun faktisk også. Jeg brugte resten af dagen med dem og da det blev mørkt gik vi ind til byen og spiste aftensmad på Burger king. Mens vi sad der snakkede vi om alt muligt og de tilbød at kører mig hjem, men jeg sagde pænt nej tak. Vi aftalte så at mødes på stranden igen næste dag kl: 2.
”Hey, må vi ikke få dit nummer?” spurgte Samina og stak hovedet ud ad bilen.
”Uhm, jo” jeg fik deres mobiler og tastede mit nummer ind, da jeg stak hånden i lommen for at tage min op opdagede jeg at den ikke var der. ”Jeg har altså glemt min mobil der hjemme” sagde jeg til dem.
”Vi skriver bare til dig” svarede de i kor og jeg grinte lidt ad dem.
Jeg åbnede døren ind til gangen og kunne med det samme hører stemmer inde fra stuen af. Jeg tog mine sko af og gik der ind.


Der kommer mere lige om lidt=D
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...