(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12486Visninger
AA

11. World tour!

Efter skole og træning, gik jeg hjem og stødte på James.
”Der er én der vil tale med dig. Han er oppe på dit værelse”, sagde han og smilte.
”Okay. Henter du Izabella eller skal jeg?”, sagde jeg.
”Jeg skal nok, søde. Du har nok at se til”, smilte han og rodede i mit hår. Jeg grinte kort og gik op på mit værelse. Justin sad på min seng og pillede ved min pude.
”Hey”, sagde jeg koldt og smed min taske ned på gulvet ved mit skab. Jeg tog min trøje af, så jeg stod i en T-shirt.
”Er du sur på mig?”, spurgte han og undgik mit blik.
”Ja”. Han så op på mig og mødte mine øjne. Han klappede på sengen ved siden af sig selv, som tegn på at jeg skulle sætte mig der.
”Jeg står op”, mumlede jeg bare og krydsede mine arme.
”Kom nu bare, Medina”, sagde han stille. Jeg sukkede og satte mig ned på sengen.
”Undskyld jeg sagde alt det der til dig”, begyndte han.
Jeg nikkede bare og kiggede på ham.
”Må jeg spørge dig om noget?”.
”Ja”, sagde jeg og undrede mig over spørgsmålet.
”Jo ser du… ehh.. Jeg skal på verdens turné om en måneds tid”, sagde han. Mit hjerte sank ned i maven på mig af skuffelse.
”Hvad? Hvor lang tid?”, spurgte jeg.
”10 måneder”, sagde han.
”SKAL JEG IKKE SE DIG I 10 MÅNEDER?!”, råbte jeg og kunne mærke tårer trille ned af kinderne på mig. Skulle jeg ikke se den idiot i 10 måneder? Jeg elskede ham for fanden!
”Slap af”, mumlede han.
”Nej?! Jeg vil ikke slappe af! Jeg skal ikke se dig…”.
”Vil du med mig? Det var netop derfor jeg kom”, afbrød han mig. Jeg så forvirret på ham og sank sammen. Jeg kunne ikke tage med…
”Vil du have mig med på din turné?”, hviskede jeg.
”Ja”, smilte han og tog min hånd. I lang tid sagde jeg ikke noget, men stirrede på vores hænder.
”Du må gerne sige noget”, sagde han og klemte min hånd blidt.
”Jeg skal passe skolen, træningen og…”.
”Du får undervisning af min privat lære med mig, træningen kan du bare øve med Kenny, og…”, sagde han med et drillende smil.
”Kenny?”.
”Ja. Min bodyguard”, sagde han:
”Når.. Justin jeg ved virkelig ikke. Det er vildt sødt af dig at spørge, men…”, jeg gik i stå og bed mig i læben. Jeg kiggede op på ham og rømmede mig.
”Jeg betaler alt, Shawty. Det eneste du skal gør er, at holde mig med selskab, nyde turen og nyde livet. Og måske kysse mig når jeg har brug for det”, sagde han og tilføjede det sidste for sjov.
”Men…”.
”Nej! Ikke noget ’men’”, sagde han.
”Men!”.
”NEJ!”.
”MEN!”.
”Nej! Nu holder du altså mund, fordi jeg brugte vildt lang tid på at overtale Scooter og de andre”, sagde han halvsurt og kiggede på mig med smalle øjne.
”Hvad med din mor? Hun hader mig jo”, sagde jeg.
”Hun hader dig ikke… hun synes bare ikke, at jeg skal hænge ud med dig”, sagde han flovt.
”Hmm”, mumlede jeg vantro.
”Please Medina. Jeg kan ikke klare det uden dig”, sagde han bedene.
”Jeg skal først lige tale med Clarice og James”, sagde jeg.
”Okay”, sagde han og krammede mig.
Jeg lagde mine arme om hans nakke, og pressede læberne mod hans bløde og velduftende hals, som altid.
”Det killer”, grinte han og strammede grebet om min talje. Jeg smilte bare og lod være med at flytte mit ansigt fra hans hals. Jeg elskede at være tæt på ham, men nogle gange… jaaa…

(Undskyld jeg springer!!)
I lufthavnen havde jeg sagt farvel til Clarice, Izabella og James. Jeg fik lov af dem, selvom de var lidt usikre. Jeg satte kurs mod Justin og ville overraske ham bagfra. (ikke på dén måde).
Jeg prikkede ham på skulderen og kyssede ham da han vendte sig om. Hans reaktion var overraskende. Han bed mig i læben, så jeg kunne smage blod.
”Av?!”, råbte jeg efter, at have skubbet ham væk. Han kiggede chokeret på mig og begyndte at grine. Hvorfor grinte han?!
”Undskyld! Jeg troede, at du var en eller anden sindssyg fan.. Undskyld Medina”, sagde han og kiggede på mine læber. Jeg tørrede bare mine læber med bagsiden af min hånd og fik blod på hånden. Argh!

I Justin’s overblærede privatfly, havde jeg et papir mod min læbe. Jeg sad heldigvis ved siden af Justin, fordi jeg ikke kendte særlig mange.
”Hvad er der sket med dig, Medina?”, spurgte Scooter.
”Jeg troede det var en fremmed tøs der kyssede mig, men det var Medina”, sagde Justin.
”Og han bed mig i læben, i stedet for at skubbe mig væk”, mukkede jeg.
”Bed du hende i læben?!”, udbrød Scooter.
”Shh! Ja.. Det var ikke med vilje”, sagde Justin og kiggede på mig. Han tog min hånd og fjernede den fra min læbe, så han kunne se det.
”Autch”, mumlede han og slap min hånd.
”Pas hellere på næste gang Justin”, grinte Scooter og klappede ham på skulderen.
”Undskyld Medina”, sagde han igen.
”Det er okay, Justin”, sagde jeg og smilte.
”Se det på den lyse side”, sagde han.
”Hvilken lys side?”.
”Det ved jeg ikke, men i det mindste er jeg her”, smilte han kækt.
”Desværre ja”, drillede jeg. Han skubbede til mig og uldede mit hår.
”Hey”, mumlede jeg og fjernede hans hænder.
”Hvor lander vi først?”, spurgte jeg.
”Hmm... Det er ikke godt at vide”, drillede han og smilte et drengesmil til mig.
”Justin!”, sagde jeg.
”Okay, okay.. Slap af kvinde… Jeg tror det er… Ehh…”, sagde han tøvende.
”Skal vi til ’Ehh?’”, spurgte jeg og grinte.
”Nej, din frø! Vi skal til Honolulu”, sagde han og smilte.
”Homo-hvad for noget?”, spurgte jeg dumt. Han grinte højt og skubbede til mig.
”Honolulu er Hawaiis hovedstad, din ged”, grinte han.
”Nååår! Jeg troede, jeg var en frø? Er jeg også en ged?”, spurgte jeg for sjov.
”Nej du er… en… ehh… elsket pige”, sagde han og smilte.
”Fedterøv”.
”Hey?! Jeg sagde lige du er elsket, men du kalder mig fedterøv?!”, udbrød han.
”Hmmm…. Ja”, smilte jeg.
”Pfft”, fnøs han og kiggede væk.


Og tak til Jane der gav mig idéen med tournéen, selvom jeg ikke fik det meste med:-b
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...