(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12486Visninger
AA

14. Suk...

TRE MÅNEDER EFTER! (Undskyld jeg springer så meget, men jeg keder mig for groft og orker ikke hvert eneste detalje, så I må nøjes med det her… Og jeg springer måske igen senere)
Vi var i USA. Faktisk i Atlanta, der hvor vi boede.
Justin var til koncert, så jeg gik nede i byen, fordi jeg kedede mig til hver eneste koncert. Ikke for at fornærme ham, vel, men…
Jeg gik ind i en butik for piger, hvor jeg gik i chok. Jeg tog bladet op i mine hænder og stirrede på forsiden. Justin og Selena? Flettede fingre? I byen sammen?
Det var i sidste uge, fordi han var væk en hel dag. Det samme tøj, som da han kom hjem igen. Hvorfor? Hvorfor gjorde han det egentlig?
Fordi han kedede sig sammen med mig, eller fordi han ville i trusserne på Selena?
Jeg smed bladet fra mig og vandrede hen til hotellet. Da jeg kom ind på værelset, startede jeg med at pakke alt mit tøj sammen. Jeg ville bare hjem, og væk fra det fjols.
Fjolset jeg elskede, og som havde knust mit hjerte op til flere gange, men det var jo kun fair?
Jeg knuste også hans hjerte, da jeg ’slog op’ med ham.
”Medina?”. Jeg tabte trøjen i min hånd, og vendte mig forskrækket mod ham. Justin stod og kiggede underligt på mig og mit tøj. Han havde været i bad, fordi hans hår var stadig lidt vådt.
”Hvorfor pakker du?”, spurgte han. Lyv Medina!
”Fordi… ehh… Skal vi ikke snart af sted igen?”, stammede jeg.
”Først om to dage”, sagde han, og smilte.
”Når.. Hvordan gik koncerten?”, spurgte jeg, og ville opføre mig som om intet var sket.
”Skøøønt! Men jeg savnede dig”, sagde han, og trak mig ind til sig.
Jeg lagde armene om ham, og undgik hans blik. Jeg ville bare være sød mod ham, fordi han ikke skulle opfatte mistanke.
”Hvordan havde du det i dag?”, hviskede han mod mit hår.
”Fint nok, men jeg savnede dig”, løj jeg, og klemte mine øjne i.
Han trak sig væk, og kyssede mig blidt på munden. Modvilligt kyssede jeg med.
Pludselig trak jeg mig væk, da jeg kunne mærke, at han åbnede munden en smule.
Han så mærkeligt på mig.
”Er der noget galt?”, spurgte han, og så mig i øjnene.
”Nej”, mumlede jeg, og satte mig på sengen.
”Er du sikker? For d…”.
”Jeg har det fint”, sagde jeg hurtigt.
”Okay”, sagde han bare, og gik ud på badeværelset. Jeg gik ud på altanen, og satte mig på stolen.
”Er der noget du vil fortælle mig?”.
Jeg sprang op fra stolen med mit hjerte oppe i halsen på mig.
”Du forskrækker mig hele tiden!”, sagde jeg surt.
”Undskyld”, grinte han, og satte sig på den stolt, som jeg sad på før. Han trak mig ned på hans skød, og kyssede mig på halsen.
”Du virker fraværende”, hviskede han mod mit kraveben. Ja, fordi du går rundt, og fletter fingre med en pige bag min ryg!
”Gør jeg det?”, mumlede jeg sarkastisk.
”Ja”, sagde han, og første sine bløde læber hen til min hals, kind, øre, kind og mund.
Sådan blev han ved. Han kyssede hele tiden på mig, uden at det irriterede mig.
”Hey venner, skal I ikk…”. Jeg skubbede hårdt og hurtigt Justin væk fra mig, og stirrede på Scooter, som stod med åben mund.
”Hejsa”, smilte jeg, og lod som ingenting. Jeg rejste mig, og lænede mig ind over den hvide væg.
”Ehh… Hej?”, mumlede han flovt.
”Hvad så?”, sagde Justin.
”Vil I med ned og spise?”, spurgte Scooter, og gemte et smil.
”Ja”, sagde Justin hurtigt, og rejste sig op.
”Jeg er ikke sulten, så jeg tror, jeg springer over”, mumlede jeg, og satte mig på stolen.
Scooter gik, og efterlod Justin og mig alene.
”Spiste du i byen?”, spurgte Justin.
”Ja”, løj jeg.
”Okay. Vi ses om lidt, smukke”, smilte han, og gik.
Da han var gået, pakkede jeg færdig, og proppede taskerne i et hjørne af stuen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...