(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12484Visninger
AA

7. Skumfiduser og... P_ _ _ _ _

”Hvad er der galt?”, spurgte jeg. Justin kiggede ned og bed sig i læben.
”Ikke noget”, mumlede han og kiggede på mig igen.
”Jeg kan se der er noget galt”, sagde jeg og prøvede at læse hans øjne.
Han tøvede, men sagde ikke noget.
”Justin? Er der noget du vil sige?”.
Han sukkede opgivende og tøvede alligevel.
”Ehh.. For cirka… 7 måneder siden”, begyndte han og kiggede usikkert på mig.
”Ja?..”, mumlede jeg.
”Der sagde… nej ved du hvad?! Det er lige meget!”, sagde han og rystede på hovedet.
”Det er ikke lige meget! Fortæl det nu!”, sagde jeg. Han kiggede på mig med et drilsk blik.
”Jeg skal først have et kys”, sagde han og smilte. Jeg rystede på hovedet og bed mig selv i tungen med vilje. Hvorfor i al verden ville han dog have et kys?!
”Kom nu! Vi kyssede da før, så det skader ikke”, sagde han.
”Det kan du godt glemme”, sagde jeg og kom til at smile. Han løftede mig op i sine arme og bar mig ud i stuen.
”Du må gerne sætte mig ned nu”, grinte jeg.
”Niksen biksen! Jeg sætter dig først ned, når jeg har fået et kys”, sagde han.
”Justin sæt mig ned, så får du et kys”, sagde jeg. Han satte mig ned og spidsede læberne.
Jeg tog chancen og løb op på hans værelse.
”MEDINA!!????”, råbte han efter mig. Han lød irriteret, men alligevel lidt.. sjov.
Jeg gemte mig under dynen og kunne ikke lade være med at grine.
”Kæft du er afslørende”, kom det fra Justin. Jeg kunne høre ham grine og gå hen mod sengen.
Han trak dynen af mig og kiggede sjovt på mig.
”Får jeg det kys eller ej?”, spurgte han.
”Nej”, drillede jeg og satte mig op.
”Ej?! Du lovede!”, brokkede han sig og dumpede ned i sengen.
”Jeg krydsede mine fingre, din klump”, løj jeg og grinte.
”Skal du kalde mig en klump?!”, spurgte han surt. For sjov, altså.
”Ja! KLUUUMP!”, sagde jeg højt.
”Så er du bare en… kat”, sagde han.
”Kat? Seriøst? Du valgte af tusinde dyr, en kat! Jeg er skidebange for katte!”, sagde jeg.
”Hvor er du sart”, grinte han. Jeg slog ham på armen, og han hoppede næsten op på mig.
”Argh!”, skreg jeg af grin og prøvede på at skubbe ham væk.
”Slår du mig igen?”, spurgte han og smilte svagt. Vi lå ansigt til ansigt og jeg kunne mærke hans ånde mod min mund. Jeg kiggede spændt på hans læber, så hans øjne.
”Nej”, smilte jeg bare og tog hans hånd.
Jeg flettede mine fingre ind i hans, og hans lille smil blev større. Jeg tog det sidste skridt og kyssede ham på munden. Er du syg?! Jeg havde virkelig savnet hans kys! Altså selvom vi kyssede før og i går, savnede jeg hans læber. Jeg kunne mærke hans tunge mod min, og han trykkede nærmest mit hoved ned mod puden. Lidt efter trak han sig væk, til min skuffelse, og kiggede på mig.
”Jeg har savnet det”, hviskede han.
”Så er vi to”, sagde jeg. Han satte sig op og trak mig med.
”Har du skumfiduser?”, spurgte jeg pludselig. Jeg havde virkelig lyst til ristede skumfiduser!
”Ehh… Nej?”, grinte han.
”Kan vi ikke gå ud og købe nogle?”, spurgte jeg så og trak ham allerede hen mod døren.
”Okay”, sagde han.

”Hvad skal vi så?”, spurgte Justin og stirrede på den hvide skumfidus, som han havde i sin hånd.
”Spis den, din åndsbolle”, grinte jeg. Han spiste den og skar en grimasse.
”Kan du ikke lide det”, spurgte jeg. Han tog min hånd og spyttede den ud i den.
”AD?!”, udbrød jeg. Det var virkelig klamt! Han spyttede en gennemtygget skumfidus i hånden på mig! Uden grund!
”Sorry, men den smager af.. sukker”, sagde han.
”Og du kunne ikke gå ud i køkkenet og smide den i skraldespanden?”, spurgte jeg og rejste mig. Jeg smed den i skralderen og vaskede min hånd.
”JEG ER DOVEN!”, råbte han fra stuen. Jeg grinte og gik tilbage til ham. Så fik jeg en idé!
”Har du stearinlys?”, spurgte jeg. Han nikkede og pegede på et sort stearinlys på bordet.
Jeg tog den og fandt en lighter i skuffen på bordet. Jeg tændte lyset og satte den på bordet.
”Hvad skal du med det? Gør stemningen romantisk?”, grinte han.
”Nej. Vi skal riste skumfiduserne”, sagde jeg og smilte. Jeg tog en skumfidus og holdt den fem centimeter over flammen. Den begyndte at smelte lidt og blev brun.
”Det er ren sukker”, sagde han.
”Men det smager godt”, sagde jeg. Jeg kom til at give slip på skumfidusen, fordi mine fingre blev brandvarme. Justin flækkede af grin og kunne ikke stoppe.
”HAHAHAHA! Und.. skyld! HAHAHA!”, grinte han og gispede efter luft.
”Take a chillpill, din abe”, mumlede jeg og rakte tunge af ham.
”Undskyld”, fniste han og var helt rød i hovedet. Jeg kiggede på stearinlyset og sukkede irriteret.
Flammen var gået ud og skumfidusen var brændt og flad.

Justin kom på en idé. Vi skulle bare have nogle pinde, så vi kunne riste skumfiduserne uden at blive forbrændt.
”Du kunne jo ikke engang lide det”, grinte jeg og kiggede på ham. Han havde det klistrede sukker siddende på hagen og rundt om munden. Han havde også noget i håret, og vi anede ikke hvordan.
Han trak på skuldrene og grinte.
”Du ser virkelig underlig ud”, sagde jeg.
”Det skulle komme fra dig?!”, sagde han og skulede.
”Ja! Netop”, smilte jeg bare og spiste min skumfidus.
”Jeg tror, jeg skal i bad”, sagde han.
”Okay”, smilte jeg og så på ham, da han rejste sig.
”Kommer du ikke med?”, spurgte han og smilte ’frækt’.
”Siger du, at vi skal i bad sammen?”, spurgte jeg og skævede underligt til ham.
”Ja”.
”Nej tak.. Jeg tror bare, jeg springer over”.
”Hvor er du kedelig”, grinte han og gik ovenpå. Jeg pustede lyset ud, rodede op i stuen og fik skumfidus resterne af mit ansigt og mine hænder.
”Ehh.. Hvor er Justin?”.. Jeg vendte mig hurtigt om og så… Pattie? Justin’s mor!
”Han er i bad”, sagde jeg hurtigt og smilte til hende.
”Du er Medina, er du ikke?”, spurgte hun. Jeg stivnede og kiggede ned. Caitlin havde jo fortalt, at jeg var pigen Justin græd over dengang.
”Jo”, mumlede jeg og kiggede på hende igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...