(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12478Visninger
AA

4. Skudt i fyren!

Vi sad alle i tavshed og spiste morgenmad. Nogle gange fangede jeg Justin i at kigge på mig.
"Nåh.... Hvad tager du på til festen Medina?", begyndte Caitlin. Vi kiggede alle overrasket på hende, men jeg smilte bare.
"Ehh.. En kjole?... Det ved jeg ikke", sagde jeg bare.
"Hvorfor tager du ikke den kjole på, som jeg gav dig?", spurgte Justin med et smil.
Jeg trak på skuldrene og så hen på Jane.
"Den klæder dig altså......", startede Justin, men jeg afbrød ham.
"Jeg tager den IKKE på, okay?!".
"Slap dog af", mumlede han og kiggede surt på mig.
"Nej! Du er altså virkelig underlig nogle gange, Justin! Først er du mega vred på mig, så er du sød og siger søde ting, så er du morgensur, og nu er du.... sød igen!", sagde jeg.
"Jamen undskyld at jeg prøver på at gøre det godt igen mellem os", sagde han ironisk.
"Det gøre noget!", sagde jeg surt.
"Skyd dig selv", sagde han ligeså surt som mig.
Jane, Chris og Caitlin flækkede af grin, men Justin og jeg sad og stirrede ondt på hinanden.
"Du er virkelig irriterende!", sagde jeg.
"Jeg kan kun sige, I LIGE MÅDE!", sagde han.
"Taber", mumlede jeg og kiggede på de andre tre der sad og fniste.

"Gør det nu bare", sagde Jane og proppede kjolen i favnen på mig.
"Fint", mumlede jeg og kiggede ned af mig selv. Jeg stod i undertøj, så jeg tog hurtigt kjolen på.
"Den er... sååå søøød! Justin har virkelig en smag for kjoler", sagde hun.
Jeg havde den kjole på, som Justin gav mig. Selvom jeg sagde, at jeg ikke ville have den på, gjorde jeg det alligevel.

Justin gav mig elevator blikket, da han så mig til festen.
"Hvad?", mumlede jeg bare.
"Ikke noget", sagde han og kiggede hurtigt væk. Jeg rødmede at flovhed og kiggede på hans tøj. Mørke bukser, en hvid T-shirt og en sort jakke udover. DAMN!
"Hvad stirrer du for?", spurgte han og smilte af mig.
"Ikke noget", sagde jeg og kiggede væk.
Han grinte hæst og rystede på hovedet af mig. Jeg havde virkelig savnet hans latter og hans smil. Hans dejlige læber mod mine! Jeg savnede hans kys og hans kram!
"Medina kom nu!", sagde Jane og trak mig indenfor.
Musikken var virkelig høj og det dunkede i mine øre. 'David Guetta ft. Akon-Sexy Chick' var på! Jeg elskede den sang!
Jeg kiggede på Jane med hundeøjne.
"NEEEJ! Vi skal IKKE danse til den sang", sagde hun og rystede på hovedet.
"Ej, hvor er du kedelig!", grinte jeg. Vi sad på to stole og snakkede sammen, da en anden sang kom på. Jeg hørte ikke rigtigt efter hvad Jane sagde, fordi jeg gloede på Justin. ARGH! Han var sgu gudeskøn og læææækker!
"Medina? Du stirrer på Justin", sagde Jane. Jeg fjernede stadig ikke blikket fra ham, og så på hans bevægelser.
"MEDINA!", råbte Jane og ruskede i mig. Jeg kiggede underligt på hende og grinte.
"Hvad?", spurgte jeg.
"Du er jo skudt i fyren!", sagde hun.
"Nej jeg er ej", sagde jeg og kastede et hurtigt blik på Justin.
"Virkelig? Du kigger altså på ham hele tiden", sagde hun.
"Fint.. Jeg er måske skudt i ham", sagde jeg.
"Efter 7 måneder er du stadig skudt i ham", smilte Jane.
"Ja", mumlede jeg bare og gloede videre på Justin.
Han stod med en flok drenge og et par piger og snakkede. Drak han? Jeg vidste ikke Justin drak.. Okay måske var det en smule normalt, men ikke for mig. Jeg havde ALDRIG drukket alkohol!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...