(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12480Visninger
AA

15. Hvorfor ikke?!

”Hey!”. Jeg kiggede op, og mødte Justin’s øjne. Han dumpede sig ned i sofaen sammen med mig, og trak mig ind til sig. Han svang det ene ben ovenpå mig, og grinte, imens han nussede mig i håret med hånden.
”Er du sur på mig?”, spurgte han stille.
”Nej… Hvorfor?”, mumlede jeg.
”Fordi du… virker fraværende”, sagde han. Jeg sagde ikke noget, men stirrede bare ud i luften.
”Er du sikker på, du ikke er sur på mig?”.
”Ja”, sagde jeg.
”Hmm”, mumlede han bare. Jeg satte mig på hans skød, og kyssede hans hals.
”Jeg elsker dig”, sagde jeg for første gang i LANG tid. Det gav et lille sæt i ham.
”Jeg elsker også dig”, hviskede han. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg sagde det, men det føltes lettende.
De ord sad fast på mine læber i lang tid, og endelig sagde jeg det. Jeg trak mig væk fra hans hals, og han kyssede mig hårdt, ivrigt og intens på læberne. Jeg kyssede med, og skubbede ham tilbage i sofaen. Hvad skete der dog med mig? Hvorfor hadede jeg ham ikke, for det han gjorde med Selena? Altså de kyssede ikke på billedet, men holdt i hånd. Men det kunne jo godt være, at de havde kysset efter eller før det.
Jeg placerede mine ben på hver side af ham, og rodede i hans hår, imens vi… ’snavede’. Jeg kunne ikke lide, at bruge det ord, men at kysse var, at underdrive.
Justin rev min top op, og jeg trak mig væk, så han kunne få den af mig. Hvad lavede jeg? Jeg kunne seriøst ikke styre mig! Jeg trak toppen op over mit hoved, og kyssede ham igen, imens jeg kæmpede med at få hans skjorte knappet op. Jeg fumlede hele tiden med knapperne af nervøsitet, så det tog noget tid. Jeg kunne mørke hans hænder på mine hofter, hvor de gled ned til mine bukser. Han udstødt et lille suk, eller et støn, da jeg bed ham blidt i underlæben.
Jeg kunne simpelthen ikke være sur på ham, fordi han smeltede mit hjerte. Jeg lagde mine hænder på hans bælte, og fumlede med det, da han skubbede mig hårdt væk fra ham.
Jeg kiggede forvirret og underligt på ham.
”Hvad er der?”, spurgte jeg lavt.
”Ikke nu”, sagde han kort.
”Hvad?”.
”Ikke nu!”, gentog han på en måde vredt. Jeg så ham i øjnene, og kunne se, at han var vred.
”Justin hvad er der galt? Jeg troede du ville?”, sagde jeg.
”Selvfølgelig vil jeg, men ikke nu”, sagde han. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og tog IKKE min top på. Måske ombestemte han sig? Han tog sin skjorte på, og knappede den. Nej. Han gad virkelig ikke. Så lænede han sig frem, og placerede albuerne på sine knæ.
Han drejede sit hoved, så han så på mig med et intenst blik.
”Undskyld”, sagde han, og lagde en hånd på mit lår. Jeg skubbede den væk, og surmulede videre.
”Du må ikke være sur på mig, Medina. Jeg elsker dig, men jeg er åbenbart heller ikke klar”, sagde han, og det overraskede mig. Han blev sur på mig, fordi jeg ikke var klar til at have sex med ham, men det er han heller ikke med mig?!
”Hvad?”, spurgte jeg dumt.
”Jeg er ikke klar… Endnu”, sagde han.
”Er du stadig i ’kysse-facen’?”, drillede jeg ligesom han sagde til mig i Hawaii.
”Hmm.. Men jeg kæler gerne med dig”, smilte han, og lagde sig ovenpå mig.
Jeg grinte, og kyssede ham på kæben, så munden.
”Er du træt?”, spurgte han.
”Nej”. Han smilte, og kyssede mig på maven, inden han rejste sig op.
”Hvor skal du hen?”, spurgte jeg. Jeg var skuffet over, han havde trukket sig væk.
”Jeg lovede Scooter, at jeg ville møde ham i lobbyen”, sagde han.
”Mener du ikke Selena?”, røg det ud af min mund. Han stoppede op, vendte sig om, og kiggede på mig med ’de der’ øjne. Det var som om de bed af mig.
”Hvad?!”, spurgte han chokeret.
”Ikke noget”, sagde jeg hurtigt, og trak toppen over hovedet på mig. Jeg rettede lidt på den og mit hår, inden jeg kiggede på Justin igen.
”Hvad mente du? Det der med Selena?”, blev han ved.
”Tror du jeg er dum?! Jeg så billederne af jer flette fingre i sidste uge”, sagde jeg vredt.
Han så flov ud, imens han gloede ned i gulvet med en hånd bag hovedet.
”Det betød intet”, begyndte han.
”Det har du sagt før”, mumlede jeg.
Han rystede på hovedet af mig, og vendte sig om.
”Hvor skal du rigtig hen?”, spurgte jeg. Han stoppede en gang til, og så på mig over skulderen.
”Mødes med Scooter”, sagde han.
”Justin…”
”Jeg vil ikke lyve overfor dig, okay? Hvis du ikke tror på mig, så kan du da bare komme med?!”, sagde han vredt. Jeg rystede på hovedet, og han gik.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...