(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12486Visninger
AA

5. En fejl!

Bortset fra nu! Jeg havde muligvis drukket mig fuld med Caitlin. Mit hoved dunkede af smerte, kørte rundt og jeg var helt svimmel. De fleste var fulde, og jeg var en af dem.
Jeg sad med Caitlin og råbte, fordi musikken skulle overdøves.
Vi talte om drenge. Typisk os piger!
"Medina!?", sagde en anden stemme. Jeg kiggede efter stemmen og så Justin. Han slog sig ned ved siden af mig og lagde den ene arm om min skulder.
"Jeg tror, jeg smutter og...", sagde Caitlin og gik.
"Er hun sur?", spurgte Justin i mit øre.
"Jeg ved det ikke. Det tror jeg faktisk ikke", sagde jeg og lagde mit hoved på hans skulder.
"Kom", sagde han og trak mig med ud af huset. Han tog min hånd og satte kurs mod.... et eller andet. Jeg fik øje på hans bil, den store sorte Range Rover.
"Hvad skal vi?", spurgte jeg.
"Hjem", sagde han bare og låste bilen op.
"Du kan ikke køre! Du er skidefuld!, sagde jeg alvorligt.
"Fint, så går vi bare", sagde han og låste bilen igen. Jeg skrev hurtigt til Jane, at jeg tog med Justin. Hånd i hånd gik vi hjem.
"Vent lige et øjeblik", sagde jeg pludselig og stoppede med at gå.
"Hvad?", sagde han og kiggede underligt på mig.
"Hvor hjem, mener du?".
"Hjem til mig", smilte han. Jeg tøvede, men nikkede så.
"Jeg har virkelig savnet dig", sagde han lidt efter.
"I lige måde", sagde jeg og flettede mine fingre ind i hans. Han smilte til mig og kyssede mig på kinden. Han efterlod et brændende mærke der hvor han havde kysset mig på kinden.
"Så er vi her", sagde han og vi gik op mod døren til hans hus.
"Dejligt", sagde jeg stille og smilte. Alt var mørkt udenfor, men gadelygterne lyste op.
Han fik låst døren op og låste den bag sig, da jeg gik ind. Jeg tog de irriterende stiletter af og smed dem der, hvor Justin smed sine sko.
Vi gik op på hans værelse og smed os i sengen.
"Jeg er træt", mumlede jeg og lukkede øjnene.
"Også mig. Vent her, så kommer jeg om lidt", sagde han og kyssede mig hurtigt på kinden. Han gik ud af døren. Lidt efter kom han tilbage.
Han tog sin jakke af og smed den midt på gulvet. Så satte han sig ved siden af mig på sengen.
Jeg satte mig op, så på ham og kiggede tøvende på hans læber. De havde en sød form.. Det gjorde ham bare endnu mere sødere.
"Hvad tænker du på?", spurgte han.
"Dine læber", røg det ud af mig. Jeg kiggede væk og rødmede, da det gik op for mig hva det var jeg havde sagt. Ups!
"Hvor er du sød", fniste han og det fik mig til at kigge på ham igen.
Vores hoveder nærmede sig pludselig hinanden. Jeg ville frygtelig gerne kysse ham, men ville det ikke være... Forkert? Vi havde ikke set hinanden i 7 måneder, fordi vi skændtes.. Nej! Skæbnen besluttede sig for, at vi skulle kysse.
Vores læber mødtes i et blidt kys og jeg boblede af glæde. Justin lagde en hånd på min kind og trak sig lidt væk. Jeg kunne se han smilte.
"Wauw", hviskede han.
"Jeg havde helt glemt hvordan dine læber var", fortsatte han smilende.
"Jeg elsker dig", hviskede jeg og lukkede øjnene.
"Hvad?", udbrød han dumt. Jeg åbnede øjnene og gentog det lidt højere.
"Jeg elsker dig".
Han kiggede sjovt på mig, men smilte så.
"Jeg elsker også dig", sagde han og krammede mig. Jeg lagde mit hoved på hans bryst og hørte hans hjertes rytme. Han lagde en hånd på min nakke og det gjorde mig... utilpas. Jeg trak mig væk, fordi jeg ikke ville blive mindet om såret.
"Er det væk?", spurgte han stille.
Jeg nikkede og kiggede på hans hænder, for ikke at møde hans øjne.
"Kig på mig", sagde han. Jeg så på ham og vores læber ramte hinanden igen.
Denne gang trak han sig ikke væk, men kyssede mig endnu hårdere på munden. Han klikkede låsen op i nakken på kjolen, og prøvede på at tage den af mig, hvilket passede mig fint.
Han tog hurtigt sin T-shirt over hovedet og smed den ned på gulvet med min kjole.
Jeg kiggede på hans overkrop og opdagede.... SIX-PACK! Holy ***!
"Kan du se noget du kan lide?", drillede Justin.
"Ja. Dig", smilte jeg og kyssede ham igen.

Da jeg åbnede mine øjne, fik jeg et chok. Jeg lå i Justins seng i kun undertøj og han lå med en arm rundt om mig. Hvad i al verden skete der igår?! Okay, jeg drak mig fuld og gik med ham hjem, men jeg troede ikke det ville ende sådan her!
Med hurtige bevægelser slog jeg dynen til side og det vækkede vidst Justin.
Jeg tog min kjole op fra gulvet og vendte den om. Da jeg trak i kjolen og lukkede den om bag nakken, kiggede jeg på ham.
"Hvor skal du hen?", spurgte Justin.
"Hjem", sagde jeg bare og gik ned. Jeg kunne høre ham følge efter mig, men jeg ignorerede det bare og tog mine dumme sko på.
"Medina? Er der noget galt?", spurgte han.
"Ja!", sagde jeg vredt. Jeg var helt hylet ud af den, fordi det endte sådan der.
"Hvad?".
"Justin det der skete i nat... Var en fejl", begyndte jeg og kiggede undskyldende på ham.
"Hvad mener du?", spurgte han forvirret og såret.
"Vi var begge fulde og det VAR EN FEJL! Vi kyssede, ja. Men det var ikke meningen", sagde jeg og blev vred på mig selv, fordi Justin blev såret. Han kiggede væk med tårer i øjnene, og det fik mig næsten til at græde. Men jeg tog mig sammen og åbnede døren.
"Medina please", sagde han og smækkede døren i igen. Jeg kiggede på ham.
"Det var IKKE en fejl. Vi kyssede fordi vi elsker hinanden. Du sagde du elsker mig", sagde han med en grådkvalt stemme.
"Jeg aner ikke hvad jeg mere sagde, Justin... Jeg sagde altså bare noget", mumlede jeg.
"Virkelig? Hvem siger 'jeg elsker dig' til én ved en fejl? Idioter?!", sagde han vredt.
Jeg trak på skuldrene og så ned.
"Fint... Så skrid hen til din kæreste", sagde han.
"Jeg har ikke en kæreste", indrømmede jeg.
Han så irriteret på mig og åbnede så munden.
"Er der mere du vil fortælle mig?!", spurgte han vredt.
"Ja.. Jeg var jaloux, derfor sagde jeg, at jeg havde en kæreste", sagde jeg køligt.
"Noget jeg IKKE ved!", sagde han. Nå? Så han vidste at jeg var jaloux....?! FEDT! NOT!
Jeg trak hurtigt på skuldrene og åbnede døren. Som en kujon skred jeg og efterlod IGEN Justin med hjertesorger.
Jeg græd ikke, men gik bare hjem i en fest kjole, som Justin gav mig, og stiletter.
"Hvor har du været?", spurgte Clarice, da jeg kom hjem.
"En fest. Så overnattede jeg hos.. en ven", sagde jeg lavt og kiggede på hende.
"Hmm.. Var det en god fest?", spurgte hun og smilte.
"Ja den var da okay", sagde jeg.
"Hvornår har du købt den kjole?", spurgte hun så.. Argh!
"Jeg fik den fra lang tid siden", sagde jeg.
"Af hvem?".
"Justin... Da vi var i Paris", mumlede jeg.
"Den er flot", sagde hun og smilte.
"Tak", sagde jeg og gik op på mit værelse.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...