(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12476Visninger
AA

18. At snerre af min kærestes mor......

”Medina? Hvorfor i al verden sover du her?”… Jeg åbnede øjnene, og så Justin.
”Fordi jeg ikke gad sove ved dig”, mumlede jeg, og rejste mig.
”Når… Godmorgen”, sagde han så. Jeg smilte bare tilbage, og gik ud på badeværelset.
”Vi tager af sted i morgen”, sagde han højt.
”Okay. Skal du ikke til koncert eller noget?”, spurgte jeg.
”Nej.. Ikke forløblig”, sagde han, og kom ind til mig.
Han stod, og betragtede hvert eneste bevægelse.
”Justin lad være med at glo”, sagde jeg, og grinte.
Han smilte, og kiggede på min kind. Jeg så mig selv i spejlet, og bed mig i læben. Et stort blåt mærke fra i går på min venstre kind.
Hans smil blegnede, og han kiggede væk.
”Gør det ondt?”, spurgte han stille. Jeg rystede på hovedet, og gik i gang med at børste tænder og ligge mascara.
”Undskyld. Du ved ikke hvor m..”.
”Justin det er okay”, sagde jeg hurtigt. Han stillede sig hen til mig, og kyssede mig på panden.
”Hvad med pressen? Hvad skal vi sige til dem, når de opdager det der?”, spurgte han.
”Du smækkede en dør i hovedet på mig.. ved et uheld”, sagde jeg, og trak på skuldrene, imens jeg grinte. Han smilte et lille og falskt smil.
”Du behøver ikke, have dårlig samvittighed, Justin. Det er okay. Du var fuld, og vidste ikke hvad du lavede”, sagde jeg.
”Men”, protesterede han.
”Nej”, sagde jeg hurtigt, og kyssede ham.

Vi gik ned og spiste morgenmad med resten af crewet.
Pattie kiggede hele tiden på mit ansigt, og det irriterede mig. Selvom jeg havde en hel del makeup på, for at skjule det, så gloede hun alligevel.
”Kan man se det?”, spurgte jeg Justin igen.
”For sidste gang. NEJ!”, sagde han. Jeg gik over til Scooter, og spurgte ham.
”Ehh… Nej”, mumlede han, og kiggede væk.
”Så man kan altså se det?”, spurgte jeg surt. Han nikkede uskyldigt, og jeg gik tilbage til Justin.
”Man kan godt se det, din idiot”, mumlede jeg.
”Undskyld Shawty, men du er virkelig irriterende. Du proppede mega meget makeup i ansigtet, og…”, jeg afbrød ham hurtigt.
”Bare… hold mund”, sagde jeg. Han sukkede, og kiggede væk.
Jeg var virkelig sur. Ikke på ham, men fordi at man stadig kunne se det.
”Hvad er der sket?”, spurgte Pattie.
”Justin smækkede en dør i ansigtet på mig”, mumlede jeg bare uden at kigge på hende.
Justin fnøs irriteret, og Pattie kiggede på ham.
”Justin? Hvorfor gjorde du det?”.
”Fordi… privat grund”, sagde han.
”Justin?”, blev Pattie ved.
”Han kom altså bare til, at smække en lorte dør i fjæset på mig!”, sagde jeg højt og vredt.
”Medina slap dog af”, sagde Justin afslappet.
”Nej! Siden Caitlin sagde det til hende, så har jeg fået dræberblikke og en kold skulder! Hvordan fanden skal jeg dog slappe af?!”, sagde jeg, og rejste mig. Jeg løb op på vores værelse, og smækkede døren i bag mig.
Så begyndte jeg at tude øjnene ud af hovedet på mig selv. Det var ikke min mening at snerrer af Pattie, men hun gjorde mig virkelig vred. Hun hadede mig sikkert endnu mere.
”Medina”… Justin lukkede stille døren bag sig, og låste den.
”Hvad?”, mumlede jeg.
”Er du okay?”, spurgte han. Jeg rystede på hovedet, og begyndte at græde endnu mere.
Han satte sig på min seng ved siden af mig, og lagde en arm om min skulder.
”Jeg vil gerne hjem”, fik jeg sagt mellem alle hulkende.
”Hvad?”, spurgte han skuffet.
”Justin, jeg vil gerne hjem”, gentog jeg. Jeg savnede alle derhjemme.
”Men.. Medina, jeg har altså virkelig brug for dig her. Jeg ved at min mor har været… uretfærdig mod dig, men jeg har brug for dig her”, sagde han.
”Uretfærdig?! Hun kigger hele tiden på mig med dræberblikket! Hun hader mig. Nej, hun afskyr mig!”, sagde jeg højt uden at hulke.
”Hør nu på mig, søde. Jeg kan ikke klare endnu en lang periode uden dig. Det var et helved for mig dengang”, sagde han, og kyssede mig blidt på kinden. Igen og igen kyssede han mig blidt på kinden, så til sidst vendte jeg mit ansigt, så han ramte mine læber. Jeg kunne fornemme hans smil i kysset. Han lagde en hånd på min kind, og trak sig væk.
”Bliver du?”, spurgte han lavt. Skulle jeg eller ej?
”Medina? Please”, bad han, og tog min hånd.
”Okay”, hviskede jeg med en grødet stemme. Han smilte stort, og omfavnede mig.
”Tak, tak, tak, tak, tak, TAK!”, sagde han, og kyssede mig.
Jeg trak mig væk, og satte mig ordentligt.
”Undskyld”, grinte han. Jeg smilte kækt til ham, og kiggede ned i mine hænder.
”Jeg skal nok snakke med min mor”, sagde han så.
”Det skal du ikke”, mumlede jeg.
”Jo… Jeg hader når hun behandler dig sådan”.
”Justin lad være”, sagde jeg surt.
”Jeg gør, som jeg vil, snuske”, sagde han. Jeg kiggede på ham, og gav ham et ondt blik.
”Lad være med at glo sådan på mig!”, klynkede han.
”Så lad være med at sige noget til din mor”, sagde jeg.
”Medina hold nu op, din svans”, mumlede han irriteret.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...