(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 3 ♥

’Prolog’:
Hvordan og hvorfor? Det er det eneste jeg går og tænker på. Hvordan skete det? Hvorfor skete det? Hvordan blev vi splittet ad? Hvorfor blev vi splittet ad?
Der er et svar på alt. Især de her spørgsmål. Svaret er: på grund af mig.

48Likes
391Kommentarer
12583Visninger
AA

3. Åh neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej!1

Jeg sad i chok og bevægede ikke en eneste muskel.
"JUSTIN!! Kom lige", sagde Caitlin lidt nervøst.
"Hvad er der?", spurgte Justin mukkent.
"Kom nu bare"..
"Var det Medina's sko eller ej? Altså dem jeg så ude på gangen", sagde han.
"Det var mine sko, din klump", sagde Caitlin.
Der blev lidt stille og jeg var virkelig taknemmelig overfor Caitlin, selvom hun ødelagde mit liv.. Jane stirrede underligt på mig og blikket sagde; 'Hvad fanden har pigebarnet dog gang i?'. Jeg trak på skuldrene og bed mig i læben, da jeg hørte nogen gå. Døren blev lukket og Christian sukkede højt og lettet.
"Han er gået", sagde han. Jeg rejste mig op og kiggede forvirret på ham.
"Hvorfor hjalp Caitlin mig?", spurgte jeg ham.
"Det aner jeg ikke, men hun fik Justin ud af værelset", sagde han og trak på skuldrene.
"Ja", mumlede jeg bare.
"Nå... Hvad skal vi så lave?", spurgte Jane friskt.
Chris og jeg trak på skuldrene.
"Ligge ansigtsmasker? Tale om Ian Somerhalder og Taylor Lautner?", forslog hun.
"Jeg er ikke en tøs! Jeg er en dreng", sagde Chris.
"Fint... Så lægger vi da bare ansigtsmasker", sagde hun.

Christian sad helt hvid i hovedet og grinte mega højt. Eller han skreg faktisk af grin.
"AD!! Det ligner....... ADR!!", råbte han. Masken flød ned af hans kinder og det lignede noget hvidt.... yeah I ved nok..
"Hvor er du ulækker! Sid nu stille"; sagde Jane og grinte.
Så blev det min tur, da Chris' maske var færdig.
"NEJ!", skreg jeg og skubbede hende væk.
"Jeg gider ikke have det der i fjæset!", sagde jeg og gik hen mod døren.
"Kom nuuuuuu!", hvinede hun.
"Ikke tale om", sagde jeg. Hun gik hen imod mig med hånden fuld af det hvide stads. Jeg åbnede hurtigt døren, og ville læbe væk fra hende, men jeg ramte noget hårdt.
"Av for... satan!", vrissede jeg og holdt mig oppe ved at holde fast i hvad enten jeg gik ind i. Jeg gav hurtigt slip, da jeg fandt ud af HVEM det var.
"Medina?", sagde han stille og lød lidt vred. Jeg sank en klump og bakkede et skridt tilbage. Det her var Helved. Det var liiiige det jeg ville undgå, men det skete alligevel.
"Christian du sagde, hun ikke var her!", sagde Justin vredt.
"Hun har lov til, at være her Justin. Ligeså meget som du har lov", sagde Caitlin?
Blev hun lige pludselig god igen? Fra heks til.. en sød pige?? Det lignede ikke hende!
Hun stod bagved Justin og kiggede fa mig til ham.
Justin stirrede vredt og såret på mig, og jeg kunne mærke og se at han ville enten slå mig i ansigtet eller råbe af mig.
"Hej", mumlede jeg bare og kiggede undskyldende på ham.
"Hej?????! HEJ?!?! FÅR JEG BARE ET ENKELT 'HEJ' FRA DIG, EFTER DU SLOG OP?!?!?!", råbte han.. Der kom det.
"Vi var ikke engang sammen, så jeg kunne ligesom ikke slå op!", sagde jeg roligere end ham. Hans øjne brændte nærmest, da de mødte mine.
"MEN DU SAGDE, DET IKKE VILLE GÅ!!", råbte han.
"LAD VÆRE MED AT RÅBE AF MIG, DIN MØGTUMPE!", skreg jeg af mine lungers fulde kræfter. Han kiggede overrasket og underligt på mig.
"Det er godt vores forældre ikke er hjemme", mumlede Caitlin.
Justin og jeg stirrede hinanden vredt i øjnene.
"Du er jo sammen med hende Gomez tøsen, så det kan være ligemeget, hvad jeg sagde", sagde jeg en smule roligere.
"Jeg er ikke sammen med SELENA!", sagde han og lagde tryk på navnet.
"Du går og kysser hende??", sagde jeg dumt.
"Ja, og? Er du jaloux eller hvad?", spurgte han irriteret og lumskt.
"Jeg er ikke jaloux. Desuden har jeg en kæreste, så der er ingen at være jaloux på", sagde jeg køligt. OMG! Hvorfor sagde jeg det?! Hvorfor sagde jeg, at jeg havde en kæreste?! Jeg var single og jeg havde IKKE en kæreste!
"Har du en kæreste? Stakkels ham", sagde han koldt.
"Justin nu lukker du fandme", kom det fra Jane. Han stirrede koldt på hende og rettede så blikket mod mig.
Han vendte sig om og gik ind på Caitlins værelse. Jeg smækkede døren i og vendte mig mod de andre to.

"Få den vææææk!", skreg Christian som en pige.
"Hold nu kæft!", grinte jeg og tog den falske edderkop væk fra hans dyne.
"Hvor er du... umoden!", sagde han og rakte tunge. Jeg gloede underligt på ham og flækkede af grin..
"Du selv umoden, din klump", sagde jeg.
"Din banan", sagde han.
"Banan? Seriøst Chris? BANAN?!", udbrød jeg.
"JAAA! Vild u spille x-box?", spurgte han hurtigt og skiftede emne.
"Jaja", mumlede jeg.
"DØØØØØØØØØØØØØØØØØ!", råbte Chris og skubbede mig ned fra hans sofa.
"Av!?"...
"Hovsa.. Sorry", smilte han uskyldigt.
"Du er virkelig... underlig", sagde jeg og satte mig op i sofaen igen. Jane kom ind til os og gloede underligt på os begge.
"Okay.. Jeg var udenfor Caitlins dør og hørte dem tale om dig", sagde hun og nikkede mod mig.
"Hvad sagde de?", spurgte jeg.
"Et eller andet med...... en bro? Dén bro", sagde hun.
"Når...", mumlede jeg bare og smed mig i Chris' seng.
"Og en fest", sagde hun.
Døren smækkede op og Caitlin kom ind.
"Nogen der vil med til en fest?!", spurgte hun. Jeg kiggede på Jane og grinte lydløst.
"Hos hvem?", spurgte jeg.
"En af mine venner. Hun sagde, jeg kunne invitere hvem som helst, så jeg invitere jer", sagde hun og smilte. Hvad skete der for hende?!
"OKAY!", sagde Jane hurtigt.
Festen så ud til at være næste aften.

Jeg vågnede og så jeg lå i Chris's seng med Jane og ham. Det var en stor dobbelseng, så vi kunne alle tre være der. Min hals føltes tør, så jeg ville have noget vand.
Jeg svang benene ud over sengekanten og gik stille hen til døren.
Da jeg lukkede døren bag mig, så jeg en skikkelse i mørket.
"Medina?"... Jeg kunne høre det var Justin's søvnige stemme.
"Hvad?", mumlede jeg og gik ned af trapperne. Han fulgte efter mig ind i køkkenet. Jeg tog et glas fra skabet og tændte for vandet.
"Undskyld jeg råbte af dig", kom det fra ham. Jeg drak hurtigt vandet og proppede glasset i opvaskemaskinen.
"Jaja", sagde jeg bare koldt og skulle til at gå forbi, da han tog min hånd.
Min hånd brændte nærmest og......
"Jeg har savnet dig", sagde han stille og aede min hånd.
"Som om.. Du har jo hende der.... Selena, så hvorfor savne mig?!", fnøs jeg vredt.
"Vi er for Guds skyld IKKE kærester!", vrissede han nærmest.
"Det siger du ikke?!?! Hvorfor går I så og snaver hinanden?", spurgte jeg.
"Fordi... Når man er kendt, så gør man bare sådan noget for, at få pressen vendt mod os", sagde han og sukkede.
"Så I er ikke sammen?", spurgte jeg.
"Nej! Hun er ligesom en storsøster for mig", sagde han.
"Hvem snaver sin storsøster?", mumlede jeg dumt.
"Du forstår det ikke, Medina. Det er ret indviklet", sagde han irriteret.
"Så siger vi det", sagde jeg og vristede min hånd fri fra hans.
"Godnat", sagde han, da jeg gik mod trapperne.
"Godnat", mumlede jeg bare og gik ind på værelset igen. Jeg lagde mig i sengen og tænkte på hvordan hans læber mon kyssede nu. Jeg havde ikke rørt ham i syv måneder og to uger, men da han rørte min hånd..........

Jeg slog mine øjne op og så det var lyst. Så rejste jeg mig, tog min taske, gik ud på badeværelset og låste døren. Jeg tog hurtigt et bad, og skulle til at tage tøj på, da det bankede hårdt på døren.
"Gider du skynde dig lidt?! Du tager en evighed!", råbte Justin surt.
"Slap nu af", sagde jeg og tog hurtigt tøj på. Jeg proppede det andet tøj i min taske og låste op for Justin. Hans hår stod ud til alle sider og han så sur ud.
"Hvem har pisset på din morgenmad?", jokede jeg.
"Hold nu kæft", mumlede han og gik hen til håndvasken. Han børstede sine tænder, og det samme med mig.
"Gider du lukke din mund?!", kom det fra ham.
"Hvorfor?", spurgte jeg underligt og børstede videre.
"Jeg gider ikke se på, hvad du har i munden", sagde han.
Jeg rullede med øjnene og spyttede ud.
"Du er så irriterende!", sagde jeg og skyllede min mund.
"Det kommer fra dig!"...
"JA!", sagde jeg vredt..
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...