Djævlens elsker

Hvad gør man, når man ser ens nærmeste løbe i favnen på djævlen?
Tør man at løbe hen imod djævlen, og tage kampen op, eller vender man ryggen til dem, og forsvinder lydløst, med et lille håb om at de overlever...

4Likes
8Kommentarer
1391Visninger
AA

1. Djævlens elsker...

Da jeg kom op på vejen, fik jeg straks øje på vores hus. Det lå på hjørnet af Markvangen og Lindevej. Jeg fik en klump i halsen, og lyst til at vende mig om, og løbe min vej. Tanken om at hun sad derinde med ham, gjorde så ondt, at jeg et kort øjeblik troede, at jeg ville knække. Men viljen var stærkere end sorgen. Klokken var lidt over midnat, og der var ikke det eneste øje på gaden. Jeg gik langsomt hen imod vores hus, men inden jeg nåede hen til havelågen, blev hoveddøren åbnet, og ud kom Kevin, min bror og hans kæreste, som jeg afskyede af hele mit hjerte. Bare synet af hende gav mig lyst til at flå hovedet af hende. Jeg stod bare ved havelågen, og så hvordan han kyssede hende godnat, og hun fortalte ham at hun elskede ham. Jeg hadede det. Hun kiggede ham i øjne, og løg ham lige op i ansigtet – Det vidste jeg, og det vidste hun, at jeg vidste. Adrenalinet begyndte at strømme rundt i kroppen, og jeg kogte af vrede. Det var præcis det faktum, at jeg vidste, at hun bare holdte ham for nar, der havde ødelagt det hele. Jeg havde prøvet adskillige gange, at få ham overbevist om at hun ikke var det værd, men Kevin var som besat. Han ville ikke tro mig, og inden jeg vidste af det var jeg hadet. Kevin fik øje på mig ved havelågen. Han kom med et hurtigt dræberblik, som for at fortælle mig, at jeg skulle holde mig fra hende. Hans blik var som et stik i hjertet, og jeg var nu fast besluttet på, at gøre det af med den djævelen - der i så lang tid nu, havde gemte sig bag i et uskyldigt menneskekrop- en gang for alle. Hun havde vendt min egen bror imod mig, og op og ned på hele mit liv, og nu skulle der betales for det. Hun gik forbi mig, kold og giftig. Duften af hendes parfume der hang i luften, fik mig til at nyse. Forskrækket vendt hun sig om, og et djævelsk smil spredte sig på hendes ansigt. ”Det er din brors gave. Kan du lide den?” Spurgte hun, og jeg kunne se, at hun morede sig. Hele min krop rystede af vrede. Pludselig eksploderede alt indvendigt. Jeg sprang op på hende, og slog og sparkede. Jeg gav hende to knytnæver i ansigtet, og et spark i maven. Hun faldt bagover, og landede på asfalten med tårer i øjne. ”Stop!” Skreg hun gang på gang, men jeg var ikke til at stoppe. ”Du fortjener det!” råbte jeg igen. Jeg tog fat i hendes lange blonde hår, og slæbte hende ned langs vejen. ”Stop Katrine!” skreg hun. ”Hvorfor?” råbte jeg igen. Jeg pressede hendes ansigt ned i asfalten. ”Svar mig!” råbte jeg i øret på hende. Hun gispede. Jeg sparkede hende endnu engang hårdt i maven, og så hvordan hun prøvede, at hive efter vejret. ”Din psykopat!” råbte hun. Noget af huden på hendes venstre kind var blevet skrabet af. Hun græd, og jeg nød det. Jeg kastede mig over hende. Knytnæve efter knytnæve. Hendes skrig blev dæmpet, for hver gang hun fik et slag, og til sidst var der kun et lille hyl. ”Ved du hvad jeg mest hader ved piger som dig?” Nærmest spurgte jeg. ”I bliver aldrig klogere”. Min korte bemærkning, fik mig til at føle en tomhed. Det var pludselig ikke nok at tæve hende i ansigtet, jeg måtte gøre noget der var mere smertefuldt. Jeg rejste mig, og gik hen til hendes lille Gucci taske som lå på fortovet. I tasken fandt jeg parfumen, som min bror havde givet hende. Et lille smil spredte sig på mit ansigt, da jeg kom på mit næste træk. Jeg løb over til hende, og sparkede hende i ansigtet. Hendes hoved røg bagud, og hun skreg for 117 gang. Men det blev ikke det sidste jeg hørte fra hende. For da jeg sprøjtede parfumen i ansigtet på hende, som nu var overdækket af blod, skreg hun så højt, at jeg var sikker på, at folket på den anden side af jorden havde hørt det. Jeg mærkede selv, et ekko af hendes smerter. Jeg nærmest så, hvordan parfumen ætsede sig igennem alle de åbne sår. Hun græd og jeg græd. Hun græd af smerte, og jeg græd af glæde over at havde besejret hende. Hun var ikke smuk længere, og jeg var ikke uskyldig længere. Jeg nåede ikke at nyde mere af min sejre, før nogen tog fat i min arm, og kastede mig bagover. Jeg så det. Han kastede sig over sin elskede, som han ikke vidste, havde forrådt ham for længst. Det var først nu at jeg opdagede, at jeg havde haft et helt publikum, som lydløst havde kigget med. Ingen havde turet at tage chancen. De havde alle valgt, at gemme sig bag i hvert eneste gardin, og følge med i hvem af os der overlevede derfra. Med en hurtig bevægelse vendte Kevin sig om, og kiggede længe på mig med tårer i øjne. Han vidste ikke hvad han skulle stille op med mig. Det endte med at han gav mig en lussing. Jeg faldt bagover, og var både glad og skuffet på samme tid. Jeg lukkede øjne, og drømte mig væk til dengang, hvor Kevin endnu ikke havde kastet sig i armene på selve djævlen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...