Mordermysteriet

''...Toget gav et ordenligt ryk, og alle gispede. Toget stansede.. Kulde.
Jeg kunne virkelig mærke kulden.
Den skar igennem min hud som tusind knive.
Mit hjerte, hamrede mindst 1000 gange per sekund. Jeg var redselslagen.
Mikkel og Jonas turde ikke trække været af skræk. Cecilie og Leona klamrede sig op af hinanden. De var så bange, de turde ikke blinke. Jeg så vores ånde, jeg så Carolines hastige og rædselslagene ånde...''
6 almindelige børn er på vej til skolelejr i Nordjylland. De kan ikke lide deres lærer og der sker mærkelige ting på vejen til lejren...

1Likes
0Kommentarer
2292Visninger
AA

2. Nyt land og Ny skole(Mike Johnson)

1980


Jeg husker det så tydeligt og det er noget jeg aldrig glemmer…
Det kostede mit liv… og nu er jeg så her…
I intetheden…
Men hvor er det egentlig?
Man falder bare, og bliver ved med bare at falde…
Ingen steder findes når man er død…
Ingen!
Men min datter hvor er hun, hun mangler…
Hun er ikke død for så ville hun være her…
Det er da umuligt at overleve det!
Det der er skyld i min død, er ikke et syn dødelige bør se.
Slet ikke døden…


Det hele begyndte med en dejlig onsdag morgen.
Solen skinnede og jeg spadserede til arbejde.
Jeg var en glad man på 36. Jeg havde sort krøllet hår, og var slank.
Jeg var lykkelig for mit arbejde, hjem datter og kat, og alt elskede jeg højere end noget andet.
Det var kun om onsdagen jeg tog bussen,
og kun onsdag skulle jeg møde sent.
’’I Danmark er alle busser gule men i England er de røde’’ sagde jeg altid til mig selv, for jeg
syntes det var så pudssigt når man havde boet der og vendet sig til dem.
Vi boede i et lille hus med have, og ikke langt derfra var der et busstoppesetd. Vi boede i en dejlig og smuk by.
Jeg var flyttet til Danmark med min datter på 12.
Hun virkede ikke så glad men jeg håbede det ville går over.
Jeg gik på vejen og min datter var allerede i skole.
Det var hendes første skoledag.
Før i tiden i boede vi Ashington i et lille kvater.
Min datter gik på Ashington Coulson skole.
Vi var meget lykkelige.
Om sommeren tog vi hvert år til Tyrkiet. Jeg er selv tyrker og min kone var halvt tyrker.
Da min datter gik i børne have – 1. klasse, boede vi i Houston i Texas.
Derefter flyttede vi til England og senere til Danmark.
Som sagt det var min datters første skoledag, hun var genert og ikke meget for at gå over på skolen, når hun havde et tyrkisk udseende og at hun ikke talte dansk. Hun var bange for at blive drillet med det. Og det kunne jeg sådan set godt forstå…

Hun sagde at dansk var svært, og at hun ville ønske at alle talte engelsk eller tyrkisk og ikke dansk.
’’ Det kommer hen ad vejen’’sagde jeg ’’ Du skal nok lære det’’ Jeg ved nemlig godt, at det ikke er let at være tosproget og slet ikke tresproget. Hun var især bangefor at kun hende kom fra et andet land, talte andre sprog, havde anden kultur, så anderledes ud, alle andre kun talte dansk, og alle andre kun kom fra Danmark og at de ikke kendte til noget andet. Hun sagde at dansk var nok ligeså svært som kinesisk.
’’ Kinesisk og kinesisk, dansk og engelsk har mange ord tilfælles. Så det skal nok komme. Det bliver nok slet ikke så svært, som du tror det er’’sagde jeg i håb om at hun ikke ville miste sin store imponerende selvsikkerhed.
Hun var ellers modig og turde mange ting, som mange andre ikke turde.
Hun var så sikker på alt, nogen gange gik det og andre gange gik det ikke.
Men i dag var hun anderledes.
Hun var ikke sig selv, for det var første gang hun ikke turde noget.
Ja, var der noget hun virkelig var bange for?
’’Nå er du så sikker på det? Dansk er det 5 sværeste sprog i verden fra!’’ sagde hun lige op i hovedet på mig ulykkelig og ked af det.
Hun ville ikke i skole, det kunne jeg høre. Men hun slap ikke og man lærer ikke noget af at sidde derhjemme og dagdrømme.’’ Hør ’’ sagde jeg ’’ Gør nu som du plejer at gøre i sådan en situation som denne. Du siger selv at frygt ikke findes, og hvis det virkelig er som du tror, så taler vi også dansk herhjemme. Kunne det være en god idé?’’
Jeg kyssede hende på panden og gav det store FARMAND-knus og sendte hende i skole. Det har altid været sjovt med det store FARMAND-knus. Hun plejede at grine over hele hovedet. Det glemmer jeg aldrig… Men hun sagde ingenting, udover et halv kvalt suk og en sagte mumlen.
Hun sagde ikke engang farvel.
Det var lidt trist, men jeg syntes at hun selv må være om at sige farvel eller ej.

’’ Hav en god dag skat!’’ råbte jeg til hende, men ingen reaktion udover et mere sænkende hoved.
I det samme kom Missy ind.
Hun var ikke mere end 1 år gammel vil jeg tro, men hun var sød. Med de hvide og grå totter rundt på kroppen lignede hun en lille hårbold… Det var sådan set også det jeg kaldte hende.
Missy var en kat, som min datter fik på sin 12 års fødselsdag den 30 Juli.
Det var nu ca en måned siden.
Jeg kom selv ud af døren lidt halvsent, for at vente på at Missy spiste færdig.
Hun havde en voldsom appetit. Især når hun havde været ude i hele 3 døgn, og når hun endda lige skal spise færdig, og ud igen.
Og jeg var især bange for, at hun kommer til ligge ekskrementer i huset, så hun skal helst ud efter hun havde spist.
Dog havde vi ingen kattebakke, fordi hun var en ude kat. Det var jo også det, sådan en lille kat havde brug for. Vores have bestod af en stor græsplæne, med små rosenbuske omkring i kanten. Et smukt syn af en dejlig have…

Denne onsdag tog jeg ikke bussen, oven på min første arbejdsdag, og min datters første skoledag skulle det fejres med en smule motion, så jeg gik derhen.
Og ja, nu er vi tilbage, hvor vi startede.
En dejlig onsdag morgen. Vinden var frisk. Dejlig kold. Dejlig efterårsdag. Den ramte mig på min varme kind. Og med det fik jeg et lille pust af en stor glæde.
Der var jeg ved det busstoppested jeg nævnte, og jeg gik forbi det, som om det slet ikke var der. Det grå fortorv lå vådt, for der havde været regn og storm natten før.
Vand og atter vand dalede ned.
Vandpytterne var ikke så store mere som de havde været i nat, og det gjorde det lettere at spadsere med pænt tøj på. Kvarteret jeg boede i var hverken engelsk eller amerikansk. Nej. Det var lille, sødt og smukt. Dette skulle være de typiske huse i danmark. Med vejene. Med inretningen. Med duften. Og med husenes placering i forhold til hinanden. Haverne lignede hinanden. Men små buske rundt omkring og en stor græsplæne. Det kalder jeg en klassisk have.
Jeg tillod mig at plukke en blomst fra naboen. Jeg plukkede den forsigtigt og helt nede ved jorden. Den var smuk. Jeg kunne ikke huske, hvad det var for en blomst. Men den mindede mig om de blomster, man plukker kronbladene af med remsen: ’’Elsker mig? Elsker mig ikke?’’
Da jeg duftede til den, kunne jeg mærke dens unikke glans. Da tænkte jeg tilbage på den gang jeg var på min datters alder. Det var en god alder. Man var så frisk, men også følsom.
Og det var her mit minde kom frem.. Om min barndom...Min datters barndom... Mit liv...

Ja, den mindede mig om den blomst. Blomsten fra den gang. Ja…
Jeg ville have den med mig som lykkeblomst. Jeg vidste min kones ånd var hos mig. Og den her blomst vil hun sørge for, at den bringer lykke. Jeg satte den i min brystlomme. Der sad den fint.

Skolen lå ikke langt væk og heller ikke i nærheden.
Så det var ikke så slemt at gå derhen.
Jeg vidste ikke, hvordan skolen ville være og for den sags skyld se ud.
Om den var rød eller grå var lige meget, for jeg ville mest se frem til mit job.
Jeg havde været lærer i billedkunst og engelsk i England, og derfor var jeg spændt på, hvordan skoler var Danmark.
Min datter havde jo gået i engelsk skole hele sit liv, så hun var vant til skole uniformer, hun var lidt nysgerrig om, hvad de så gik med.
Men hun kunne jo selv finde ud af det, når hun var henne på skolen.
Hun var jo lidt genert.
Jeg kom hen på skolen. Den var gul, og grå.
Skolen var stor.
Der var så stort, at man kunne give ekko. Haha… hvor skægt. Sjov skole.
Men nu skulle jeg bare finde nogen at spørge, om hvor lokale 6f lå.
Jeg fik fat i en der var lidt fortumlet men jeg fik ud af ham, hvor jeg skulle gå hen.
Da jeg fandt mit mødelokale, åbnede jeg døren og trådte ind. Der var ca 20 mennesker omkring det store bord i midten af rummet.
Nogle sad med en kop varm kaffe og en kiks.
’’Velkommen, taler De dansk eller engelsk. Ifølge dine papirer er du englænder.’’ sagde en tyk gammel dame med lysblond karse-klipppet hår med briller og sort bluse, der så ud til at være lederen eller skolens rektor.
’’ Engelsk ’’ sagde jeg med min mandige og engelske stemme.

’’ Ok må vi høre om, hvad De syntes om at være på skolen? ’’
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...