Mordermysteriet

''...Toget gav et ordenligt ryk, og alle gispede. Toget stansede.. Kulde.
Jeg kunne virkelig mærke kulden.
Den skar igennem min hud som tusind knive.
Mit hjerte, hamrede mindst 1000 gange per sekund. Jeg var redselslagen.
Mikkel og Jonas turde ikke trække været af skræk. Cecilie og Leona klamrede sig op af hinanden. De var så bange, de turde ikke blinke. Jeg så vores ånde, jeg så Carolines hastige og rædselslagene ånde...''
6 almindelige børn er på vej til skolelejr i Nordjylland. De kan ikke lide deres lærer og der sker mærkelige ting på vejen til lejren...

1Likes
0Kommentarer
2250Visninger
AA

7. Maddanin (Rasmus)

Hvordan kan det være mugligt? Hvordan kan vi have besøg fra en
anden planet?
Vi var ankommet til Århus, og skulle tage et tog videre til ålborg. Vi stod af på Århus hovedbanegård. Der var gult gulv og store gråhvide søjler. Desuden var der meget lidt plads.
’’ Okay, elever! Hør efter, jeg og Hallim vil gå op til politiet og anmelde Lauras bortførsel. Imens, kan i gå i de butikker i har lyst til sammen med Pernille. Efter det, skal vi på et meget intressandt museum her i Århus. Vi skal i Den Gamle By. Der for i lov til, at gå rundt selv. I skal samle så meget viden ind som mugligt! Og noter i jeres hæfter, hvad der var det vigtigste.
I må selv vælge hvad i vil notere fra, og hvad i vil vide mest fra. En ting til, vi spiser frokost på Madkassen kl. 14:30, og mødes ved udgangen kl. 16:55.
God fornøjelse.’’ sagde Marianne højlydt til alle elever.
Vi gik op ad en trappe. Mit hår var stadig vådt, og stadig slaskede ned og ned hele tiden.
Jeg kom ind i en souvenirbutik sammen med Mikkel.

’’ Hvad er dog det?’’ spurgte Mikkel for undret, og tog et par solbriller op der



kunne skifte farve. Mikkel prøvede dem og sagde:
’’ Lyseblå!’’ glink! Så så man lyseblåt igennem dem.
’’ Grøn’’ sagde Mikkel, så blev brillerne grønne at kigge i gennem.
Mikkel og jeg legede meget med dem og til sidst købte vi en til hver.
Det var det sjoveste stykke legetøj jeg i mit liv har set.
’’ Goddag ’’ sagde en mand oppe ved kassen. ’’ Hvad kan jeg hjælpe med?’’
’’ De her briller’’ sagde jeg og lagde vores briller op på bordet.
’’ Så gerne’’ sagde manden, han lød lidt for venlig.
’’ Så bliver det 40 kr. tak’’ sagde manden med et for stort smil.
Vi gik ud af butikken, og vi fandt Caroline stående med armene overkors, mens hun lænede sig op ad en væg.
’’ Hvad i himlens navn er det I har købt?’’ spurgte Caroline.
’’ Det er briller’’ sagde Mikkel ’’ De er lavet til at skifte farven på glassene.’’
’’ Nådada, de må være meget sjove at have. Forresten er jeg kommet for at hente jer. Pigerne og jeg har sat os på café Baresso, vi tænkte I ville holde os med selskab.’’ sagde Caroline stille og roligt.
’’ Nej tak, vi vil hellere finde en McDonalds og…’’ sagde jeg, lige inden Caroline mimede et eller andet.
’’ Hvad?’’ Mikkel var for forvirret. Caroline lavede en form for en lydløs beskrivelse af stenen, vi fandt i toget.
’’ Nåh, vi kommer nu.’’
’’ Fantastisk!’’ sagde Caroline ironisk, der syntes vi endelig forstod, hvad hun mente. Vi gik hen til en stor café, der mindede om en stor Panduro-butik i 3 etager. Nede på nederste etage sad Leona og Cecilie og så meget alvorlige ud.
’’ I ved, hvorfor I er kommet her, ikke sandt?’’ sagde Leona.
’’ Selvfølgelig, det er om…’’ Mikkel blev holdt for munden af Caroline, så han ikke fik alle i caféen til at glo på os.
’’ La’ så vær’ ! Du var ved at kvæle mig!’’ vrissede Mikkel af Caroline.
’’ Det var for dit eget bedste!’’ vrissede Caroline tilbage.
’’ Lad os nu komme til sagen. Caroline opdagede, at der lå en ubekendt bog i sin taske.’’ Cecilie tog bogen op for hende, og den hed:

Planeten Maddanin

’’ Jeg opdagede den, da vi drak vores kakao.’’ sagde Caroline ’’ Maddanin er en
klippeplanet 748 lysår herfra. Det læste jeg i hvert fald. Maddanin er en del at et solsystem på 3 planeter, inklusiv den selv. Læg mærke til planeten på foto’et. Den er den samme sorte farve som stenen her.’’
Caroline læste dernæst højt af bogen :

’’Denne planet ligger i forhold til sin sol i livszonen.
På planeten er alting sort og hvidt, i hvert fald set med menneskets blotte øje. Det siges om Struposfolket, at når en ting fra den planet bliver bragt et andet sted hen i universet, smitter den af og smulrer. Struposfolket kendes på deres øjne. Strupos folket har en evne til at
tage andres kroppe.




FORTÆLLINGEN OM GRYSADIS SOLSYSTEM

For længe siden, før vores solsystem blev skabt, fløj der et stort sort hul igennem rummet. Det sugede ALT levene. Den sugede stjernerne, den sugede planeterne og den sugede liv!
Til sidst, da den havde svævet rundt i et par milloner år,
smeltede det sorte hul, og blev til en stjerne, mennesket aldrig har set før.
Mopullos. Mopullos var en hvid stjerne af metal og sten.
Denne stjerne var speciel. Den blev kaldt: Den frysende stjerne.
Dens temperatur var på - 76.567.746.853 grader. Den svævede rundt i rummet, og til sidst satte den sig fast på en sort tråd. Dens varme blussede op, og på 5 millioner år steg den til 546.737 grader.

En sky af rød tåge dannede sig og svævede omkring Mopullos. Mopullos revnede, og halvdelen af stjernen forsvandt ud i rummet, så langt, at den til sidst stødte ind i et hvidt spind og udviklede sig til vores sol. Den anden halvdel af Mopullos blev, hvor den var, men den halvdel kunne ikke udvikle sig. Derfor eksploderede den! - og delte sig i fire, tre små og en stor del.

Den store del blev til en lille sol. De andre tre blev til klippeplaneter. En af dem lå i en livszone, der hvor der kunne dannes nyt liv – og den blev kaldt Maddanin. Fentasimanerne var de første, der kom dertil fra oven. De dannede en atmosfære. De dannede planter, og de dannede liv. De dannede alt, hvad der behøves på en livlig planet, fisk, dyr… osv. Den lignede vores planet, som den er i dag.



Men så kom de mørke tider, Strupos folket kom til planeten langvejsfra.
Det blev meget mørke tider med tyranni. Fentasimanerne kunne ikke forsvare sig over for Struposfolket. De blev udplyndret og slået ihjel.


Det værste var deres værk Maddanin. Maddanin blev ødelagt. Det hele blev til en sort ørken, hvor sandet smittede af. Fentasimanerne og deres farver på Maddanin blev udslettet.
Struposfolket bruger nu stadig den dag i dag Maddanin til at opbevare
universets mest værdifulde skat.



Den skat er der aldrig nogen, der har fundet. Det siges, at en ond troldmand fra Strupos folket ved navn Oltura De Portus kom til planeten og skabte en magisk port. Den førte til en anden del af universet - Mælkevejen, vores solsystem - vores planet!’’

Hvad i himlens navn hvar det jeg hørte! Det her ville jeg ikke havde været med til, men jeg for inblandet nu. Det er så pokkers uhyggeligt.

’’Hvad siger i så?’’ sagde Caroline ’’ Skal vi være et team for evigt og løse dette mysterium, eller skal vi bare tage det som det kommer?’’

Jeg syntes at dette var sindsygt, men jeg lagde hånden over hendes, og snart gjorde alle det. Selv Jonas og Mikkel.
Herfra var der ingen vej tilbage…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...