oh my bieber!

well... læs den!:)

5Likes
25Kommentarer
4239Visninger
AA

9. epilepsi!?

Jeg vågnede, ved at jeg fik vand i hovedet. Og jeg stod på trappen? Jeg rystede lidt på hovedet. ”øh… hvad laver jeg på trappen?” sagde jeg, og kiggede på Chris, Justin, Ryan og Chaz. ”du løb op og ned af trappen imens du skreg” sagde Chaz, og jeg kunne høre, han havde svært ved at lade vær, med at grine. ”okay? Mærkeligt. Så må jeg have gået i søvne” sagde jeg, og strakte mig. Min krop var helt øm. Hver en muskel gjorde ondt, hver gang jeg tog et skridt, gjorde ondt af helveds til. Drengene kunne se det, da jeg gik lidt mærkeligt. ”hvornår opdagede i det?” sagde jeg, og kiggede på drengene. ”for 10 minutter siden?” sagde Chris, og kiggede spørgende på mig. ”det føles som om jeg har gjort det hele natten” sagde jeg, og var endelig nede af trappen. ”det kan være dig jeg hørte så! Jeg lagde halvt vågen, og jeg kunne høre noget der lød som en der skreg” sagde Chris, og smilte. Jeg nikkede bare. Jeg satte mig i sofaen, og det var dejligt. Det føltes, som om jeg havde løbet et helt maraton. Jeg skulle egentlig også have min gips af i dag. ”jeg skal have min gips af i dag” mumlede jeg, og smilte. ”fedt for dig” sagde Chaz. Jeg nikkede bare. Jeg lukkede mine øjne. Lidt efter vågnede jeg, og så var jeg i Justin’s bil? Hvad lavede jeg her? Jeg kiggede rundt, og så at drengene kiggede bekymret på mig. ”hvad er der galt? Hvad laver jeg i din bil?” sagde jeg, og strakte mig. ”du begyndte at ryste, skrige og så ville vi køre dig på hospitalet, da du alligevel skal have din gips af” sagde Chaz, og lød overrasket som om det var sket lige nu. Jeg nikkede lidt uforstående. Kunne det være på grund af den sodavand jeg havde drukket i går? Jeg lod tanken flyve væk, og prøvede at falde i søvn igen. Jeg vågnede, og var åbenbart på en stol. Jeg kunne mærke at alting rystede. Hvad skete der? Der var også en smerte, der jog igennem mig. jeg prøvede at trække vejret, men det var svært. Der kom en brumme lyd ud, hver gang jeg prøvede at trække vejret. Jeg så en sygeplejske komme hen til mig, og løftede mig op. Det gjorde ondt, og jeg prøvede at sige noget. ”nej slip mig” sagde jeg, men det lød lidt mere som en mumlen. Jeg forstod i hvert fald ikke hvad jeg sagde. Jeg blev lagt ind på en briks. Jeg stoppede med at ryste. Jeg ledte efter en hånd, at tage fat i. Jeg fik fat i en. Jeg kiggede håndens ejer. Det var Ryan. Jeg prøvede at smile til ham, men det blev garanteret ikke ret godt. Han smilte sit perfekte smil tilbage. Jeg så de andre drenge stå ved siden af ham. Jeg smilte det samme smil til dem. De smilte også et perfekt smil, tilbage til mig. Så kom der en læge ind. Han satte sig på en stol. Jeg satte mig op. Jeg holdte stadig Ryan i hånden. Jeg lod min hånd glide ud af hans, og tog fat om mig selv. Jeg frøs. Justin og Ryan satte sig på hver sin side af mig, og tog deres arme om mig, for at varme mig. Chris og Chaz, lagde deres jakker på mig. Lægen rømmede sig. Vi kiggede alle sammen hen på ham. ”hej Sarah… jeg vil lige først høre… kan du huske noget af det du lige har oplevet?” sagde han, og sad klar med sin blyant, og et stykke blankt papir. ”ude på den der stol, var jeg vågen da jeg begyndte at ryste, og blev lagt ind på den her… ting" sagde jeg, og kiggede over på Chaz og Chris. De smilte til mig. Jeg smilte tilbage. Jeg kiggede over på lægen. ”du skal vist også have din gips af i dag… lad os få gjort det med det samme, og så kan vi finde ud af hvad der er galt, siden du ryster” sagde lægen, og smilte. Jeg nikkede. Jeg fik gipsen af. Jeg kunne ikke rigtig bruge mit ben. Det var provokerende! Drengene fnes af mig. jeg jog en albue i siden, på Chaz. ”det er ikke noget at fnise af. Hun har ikke brugt det ben i noget tid nu. Det skal genoptrænes” sagde han, og jeg nikkede bare. Jeg tog fat i en skulder på Ryan og Chaz, da de var de højeste. Jeg satte mig på den samme briks. ”okay… vi vil gerne have taget en blod prøve” sagde lægen, og jeg nikkede nervøst. Drengene skar bare ansigt. Hvad var der galt? Så kom lægen ind, med en nål. Han stak den i min hånd, og tog noget blod. Det gjorde ikke ondt. Drengene skar ansigt imens. Jeg fnes. Han blev færdig, og jeg fik noget vat på. Lægen gik. ”var du seriøst vågen da du rystede?” sagde Chaz, og lød helt vildt nysgerrig. Jeg nikkede. ”hvordan føles det?” sagde han så, og lød stadig nysgerrig. ”altså… jeg kunne bare mærke at jeg rystede… og så kunne jeg mærke en smerte… som om jeg fik stød… det jeg mumlede da i tog mig… var nej slip mig… det gjorde helveds ondt” sagde jeg, og Chaz kiggede på mig med store øjne. Så kom lægen. Ind. ”du har fået epilepsi… vi har noget medicin du skal tage hver dag!” sagde han, og gav mig en bøtte, med nogle piller i. Jeg nikkede. ”hvordan har jeg fået det?” sagde jeg, og kiggede nysgerrigt på lægen. De andre så også nysgerrige ud. ”altså… dit blod sukker, var højt… måske for meget sukker?” sagde han, og kiggede på mig. ”hun har ikke fået sukker i 2 dage” sagde Chaz og kiggede på mig. ”men hun kan heller ikke tåle sukker” sagde Justin. ”altså… rent faktisk… fik jeg ikke sukker for 2 dage siden” sagde jeg, og kiggede på mine hænder. Drengene kiggede uforstående på mig. ”i går aftes… da i sov, gik jeg ud i køknet… eller Chaz var vågen… jeg sagde jeg skulle på toilet, og så drak jeg en 1½ liters sodavand” sagde jeg, og kiggede hen på Chaz. ”men du var der jo kun ude i 1 minut! Jeg holdt øje med tiden… for at vide om du snød mig” sagde han, og kiggede på mig. ”jeg ved det… men jeg havde brug for sukker, så jeg drak det bare” sagde jeg, og kiggede hen på Justin. Han kiggede opgivende på mig. ”det var nok derfor du havde løbet op og ned af trapperne, imens du skreg hele natten igennem” sagde Chris, og fnes. ”du må ikke få noget sukker!” sagde lægen med alvor i stemmen. Jeg kiggede op. ikke noget sukker? Jamen… jeg var jo besat af sukker! Uden det overlever jeg ikke! Jeg kiggede med store øjne på lægen. ”men så dør jeg jo!” sagde jeg, og kiggede hen på drengene. De stod og fnes. ”jeg kan ikke leve uden sukker! Jeg har brug for sukker! Jeg er sukker narkoman! Hvis man kan kalde det det” sagde jeg, og kiggede over på drengene. De kiggede alvorligt på mig. ”vi skal nok sørge for at hun ikke får noget sukker” sagde Chaz, og så satte de sig alle sammen ved siden af mig. Jeg sukkede. Pis! Ha! De kan ikke gøre noget ved det, når jeg skal til Danmark! Så ser jeg dem til gengæld heller ikke ret meget. Men så kan jeg snakke dansk igen! Og så begyndte jeg at snakke dansk. ”jeg glæder mig til at snakke dansk med nogen igen” sagde jeg, og drengene kiggede forvirrede på mig. ups! Jeg sagde det på dansk! Så begyndte jeg at snakke engelsk igen. ”undskyld… det var så dansk… jeg glædede mig bare til at snakke dansk igen” sagde jeg, og drengene nikkede. ”må vi godt tage hjem igen?” sagde jeg, og lægen nikkede. Vi rejste os alle sammen, og gik ud. Vi kom ud til bilen, og jeg sad bagi, midt imellem Chaz og Ryan. Chris og Justin sad foran. Det var jo også Justin der kørte. Vi sad bare, uden at sige noget. ”det er altså vildt… du drak en 1½ liter sodavand på et minut!” sagde Chaz så, og jeg fnes. ”det skulle man have optaget!” sagde Chaz, og vi fnes begge 2. ”det blev det faktisk også!” sagde Chris, og kiggede bagud til os. Vi kiggede på ham som om vi var åndssvage. ”altså… jeg havde sat et overvågningskamera ud i køknet… jeg vidste hun ville gøre et eller andet dumt… så jeg valgte at jeg ville overvåge køknet” sagde Chris, og smilte stolt. Jeg tog mig bare til hovedet. Mærkelige Chris. Jeg tog hånden ned igen. Så var der tavshed igen, men denne gang var det dejligt. Vi kom hjem, og gik indenfor. Jeg kiggede på bøtten. Max 1 pille hver dag. Hver dag? Jeg satte mig hen i sofaen. Jeg studerede videre på bøtten. Drengene satte sig på hver sin side, af lille mig. Jeg mener… jeg er kun på højde med Chris! Chris rejste sig, og kom tilbage med et videokamera. Så startede han videoen. Der skete ikke noget, så han spolede frem, til der hvor jeg kom. Man kunne se jeg tog en flaske sodavand, og drak den på en gang. Drengene kiggede på mig, da videoen var færdig. Nu havde jeg endnu mere lyst til sukker! ”hvad?” sagde jeg, og kiggede rundt på drengene. De lavede store øjne. ”du drak den på 1 minut!” sagde Chris. Jeg nikkede bare. Chaz ville lave high five. Jeg tog min hånd frem, og vi lavede en high five. ”sådan!” sagde Chaz, og jeg begyndte at grine. Han grinte med. Justin, Ryan og Chris, var bare i chok over at jeg drak den, på så kort tid. Vi stoppede med at grine. Jeg tror hellere at jeg måtte tage en af de der piller. Jeg gik ud i køknet, og drengene gik med… de var sikkert bange for at jeg ville tage noget sukker. Jeg fandt et glas frem. Drengene holdt godt øje med hvad jeg gjorde. Jeg gik hen til vandhanen, og tog noget vand. Jeg gik hen i stuen, og satte mig. Jeg fandt en af pillerne frem, og slugte den, med lidt hjælp fra en lille tår vand. Jeg var ikke den største vand elsker. Så satte jeg glasset, der stadig var fyldt næsten helt op. Drengene satte sig ligesom før. Chaz og Ryan på den ene side, og Justin og Chris på den anden. Jeg tændte tv’et, og gav fjernbetjeningen, til Chaz. Justin rejste sig. ”jeg køber lige ind” sagde han, og gik ud. Jeg kunne høre ham tænde bilen, og så den køre af sted. Chaz var stoppet på en fodbold kanal. Jubii? Chris satte sig på Justin’s plads, som var ved siden af mig. Så nu sad jeg imellem Chaz og Chris. Og Ryan sad ved siden af Chaz. Jeg kunne jo bare bruge samme træk som i går? Med at tage sodavand når de andre sov? Måske… med mindre de havde tænkt sig at blive oppe hele natten, for at sikre sig at jeg sov… så kom Justin ind ad døren. Han havde købt en hel masse mad. Han gik udi køknet, og man kunne høre han satte alt muligt på plads. Så rejste Chaz, Ryan og Chris sig, og gik ud til Justin. JUSTINSSYNSVINKEL! Drengene kom ud til mig. Jeg holdte en lille flaske frem. ”hvis vi får en dråbe af den her i hende, så kan hun sove hele natten, og så behøver vi ikke at tænke på, om hun tager sukker! Det er sådan noget sove noget, bare i væske” sagde jeg til drengene, og de nikkede. SARAHSSYNSVINKEL. Drengene kom tilbage, og satte sig ved siden af mig igen. ”hvad er klokken?” sagde jeg, og kiggede på drengene. ”den er 21:00” sagde Justin, og smilte. Jeg nikkede. Drengene gjorde tegn til hinanden, og så tog Chaz Ryan og Chris fat i mig. Hvad var de ude på? Justin tog en flaske frem, og Chaz åbnede min mund. Han hældte en dråbe ned i min mund, og jeg sank den. Jeg sprællede i noget tid, og så blev jeg mere og mere søvnig. Jeg endte med at falde i en dyb søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...