Den populære dreng.

Det handler om denne her pige, som skal starte på en ny skole. Men hun bliver rodet ud i noget 'mega propo' som hun selv siger det. det ender nemelig med at hun bliver den populære drengs slave, på trods af at hun ikke kan fordraege ham.

6Likes
14Kommentarer
1949Visninger
AA

2. En morgen, en ven, en travl sikretær, og en populær dreng.

Jeg rejste mig og gik over mod mit store antike skab. Jeg strøg en hånd hen af dens ene kant.
Det betyder lykke, eller hvad fuck jeg nu skal sige. Jeg åbnede skabet. Jeg kørte lige blikket op og ned af hylerne. Der! Jeg tog hånden hen mod de shorts jeg ville have på. Jeg trak bare dem ud. Jeg fandt en hvid t-hirt, med en pæn v-skæring. Jeg lukkede skabet, og kiggede mig i sprejlet.
Jeg rettede lidt på min trøje, og gik ud på badeværelset, og børstede mit hår. Jeg lavede en fletining, af pandehåret. Jeg sprøjtede lidt parfume på. Jeg tog lidt puder, og dækkede min røde grimme hud med, og så lagde jeg lidt mascare, og en lille streg eyeliner.
"Hm, du komer sikkert til at klare dig elendigt på den nye skole!" sagde jeg til mig selv i spejlet.
"Men det skal nok gå, tænk på at du er tvunget til at gå i skole - bare det, er svaghed i sig selv.
Men du behøver ikke at vise at du er så svag. Bare vær dig selv. Og hvis du ikke finder en, så bliv en enspænder. - Det er du jo vandtil." sagde jeg til mig selv. "Hm, jeg er god til at holde taler for mig selv, og jeg burde nok snart komme afsted. - Og jeg burde også holde op med at snakke med mig selv!" jeg smilte til mig selv i spejlet, og skyndte mig ned af trapperne. Jeg tog ikke noget morgenmad, for jeg måtte tabe mig. Jeg hoppede ned i mine lykke sneakers, og så gik jeg ellers bare. Vi var heldighvis flyttet et sted hen hvor der ikke var langt til skole. Vi var endelig kun flyttet fordi det var nemmere for min mor. Jeg traskede bare afsted. Jeg kom op til skole gården. Jeg stoppede op, og overvejede om jeg nu skulle gå derin. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg nok skulle gå derind. Jeg gik forsigtig frem..
"BØH!" jeg begyndte at skrige og hoppe til siden. Der stod en dreng! som lige havde sagt 'bø' til mig... Meget morsomt... Ad en nedern tanke, det er sådan noget min døde mormor sagde?
"Hvorfor forskækede du mig?!" udbrød jeg.
"Jeg så hvor nærvøs du var, og så kunne jeg bare ikke lade vær..." han grinte lidt, og smilte uskyldigt.
"Hvad hedder du?" spurgte jeg så.
"Christian - Christian beadles" sagde han og kiggede på mig, som om det var noget jeg burde vide.
"Aha?" sagde jeg bare, og kiggede lidt dumt på ham.
"hvad hedder du så..?" spurgte han og kiggede underligt på mig.
"eh... Bettina.." jeg rødmede og gik hurtigt videre.
"Hvad.. du kan da ikke bare gå!?" udbrød han. Men altså jeg gik jo bare jeg kunne gøre hvad jeg ville.
"jeg kommer forsent." sagde jeg bare og gik videre. Han gik op ved siden af mig.
"Venner?" sagde han og kiggede på mig.
"Venner." erklærede jeg. Han smilte et meget sødt smil. Lige til at blive ør af.

Jeg skubbede på døren, men den var hård. Meget hård...
"Hjælp!" sagde jeg da han bare stod og fniste. Han hjalp mig dog. og der gik vi.
Gangen var fuld af mennesker, så jeg gik tættere ind mod christian. Ha ville passe på mig.
Der lugtede ikke rigtigt af noget. Væggende var flødefarvede, men man kunne ikke så godt se dem. Da der var skabbe over det hele. Sådan nogle blå skabe, man ser i film. "Kom jeg viser dig kontoret." sagde han og gik lidt hurtiger. Jeg tog hurtigt fat i hans hånd for at jeg kunne følge med. Han gik ind af en åbning. Der var en glas væg, med blå træ kanter ting.
"Kom" sagde han og åbnede døren, og stilte mig foran et skrivebord.
"Jaer..." sagde en dame, som om hun lige skulle fikse noget.
"Bettina henrietta luther?" spurgte hun og kiggede lige op på mig et øjeblik.
"Ja" svarede jeg.
"Godt følg med." sagde hun, og gav tegn til at jeg skulle følge med. Christian tog min hånd, da han kunne mærke at jeg var nærvøs.
"Dette er dit skab, dine bøger ligger i skabet, og koden har du her" sagde hun og rakte mig et lille kort. jeg tog imod kortet, og stoppede det i lommen.
"Og her er dit skema, som du kan sætte ind i en låge i sit skab. Og så gik hun ellers.
"Lad mig se dit skema" sagde christian og rakte hånden frem. Jeg gav ham skema'et.
"Fedt vi har alle timer sammen!" jublede han. Jeg smilede.

Med det same kom der en rød håret dreng, gående på gangen, alle veg lidt tilbagde som om at de var ved at besvime. Mig og christian blev bare stående. Han havde rødt hår, og han var høj, og spinkel. Han måtte underligt nok være populær eller noget. Han stoppede op foran mig. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. Vi stod længe, og havde øjenkontakt. Det var ret akavet, og underligt.
Det sagde mig ligesom noget.. Han var ret smuk, nu hvor jeg tænker over det. Jeg har altid haft en svaghed for rødhårede drenge. Først nu opdagede jeg at han havde et helt sling bag sig. De stod og kiggede forvirret på mig. Det var tydeligt at se, at de ikke havde noget hjerne, bare muskler. Jeg kunne regne ud, at han havde fået alle de drenge bag sig. han havde jo ikke rigtigt selv nogle kræfter? Ligesom en konge, han skal styre ikke kæmpe, det gør hans hær for ham. Han sendte christian en ondt blik, fordi han stod lige op af mig.
"Gider du godt lad vær med at sende min bedsteven dræberblikke?" sagde jeg ret flabet, og hans blik faldt over på mig. Der, der var hans svage punkt. Når han blev mod sagt. Han sendte mig et 'fint' blik og gik bare videre. Folk begyndte at kigge på mig, men jeg vendte mig bare om mod christian og lod som ingenting.
"Bedsteven?" sagde han og grinede lidt.
"Endeste." sagde jeg bare.
"Nårh ja, okay.." sagde han. Jeg fandt det kort fram hun havde givet mig, og jeg låste mit skab op. Jeg satte skemaet ind, og lukkede igen.


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...