the JB hater!

en pige skal med til sin venindes elskede JB's koncert, hvor hun ikke kan komme ind. men tilfældigvis støder hun ind i Christian Beadles! men hvad siger hun mon til det, nu hvor hun HADER JB!

18Likes
78Kommentarer
7271Visninger
AA

5. smerter! og jeg vil IKKE sove!

Jeg vågnede ved, at en løftede mig. jeg åbnede mine øjne, og kiggede mig forvirret omkring. Det var Chris der løftede mig. jeg smilede søvnigt til ham, og han smilte derefter stort tilbage. Vi var på vej op af trappen, da en sur Justin, kommer til syne. Da Chris var kommet op til toppen af trappen, satte Chris mig ned, og Justin var kommet helt hen til os. Så forsvandt Chris ned af trappen, da han godt kunne se, at Justin ville snakke alene med mig. ”vil du ikke godt lade vær, med at høre hendes musik?” sagde Justin, og kiggede surt, men spørgende på mig. ”nej! Hun er mit idol, i forhold til dig” sagde jeg, og kiggede flabet, men surt på ham. Man kunne se, han boblede af raseri. Han skulle til at slå mig, men jeg undveg det. Så skubbede jeg ham blidt, lidt væk fra mig, men jeg gjorde det lidt for hårdt, så han snublede bagud, og faldt. Han rejste sig vredt op, og skubbede også til mig. Jeg snublede lidt bagud, da gulvet stoppede, og trappen kom. Jeg nåede ikke at få fodfæste, så jeg faldt ned, af den normalt så korte trappe, men som nu føltes, som verdens længste. Da jeg endelig kom til enden, brændte hele min krop. Drengene kom løbene hen til mig, eller, Chris, Chaz og Ryan gjorde, men Justin var ikke til at se, nogen steder. De kiggede bekymret ned på mig, hvorefter de så satte sig på hug, ved siden af mig. Jeg satte mig langsomt op. Smerten var ulidelig, men jeg ignorerede den. Jeg tog mig til mit hoved, da alt snurrede rundt. Alt blev normalt igen, og jeg rejste mig langsomt, og forsigtigt op. Hele min krop var øm, men jeg ignorerede det. Jeg ville ikke fremstå, som hverken en kylling, eller en tude Marie. Drengene rejste sig også op, og kiggede bekymret på mig. ”er du okay? Hvad skete der?” sagde Chris, og kiggede på mig, som om han forventede, at jeg ville falde om, hvert øjeblik. ”slap af, jeg har det fint, jeg snublede bare, og faldt” sagde jeg, og smilede mit mest uskyldige smil, jeg havde. ”omg kvinde! Du er lige faldet ned af en trappe, og du har det fint! De fleste ville besvime, eller have smerter” sagde Chaz, som tydeligvis var oprevet. Jeg har også smerte, tænkte jeg, men beholdte den som en tanke. ”jeg har bare en meget robust krop?” sagde jeg, og kiggede uskyldigt på dem. ”så siger vi det” mumlede Ryan, og så gik vi alle ind, og satte os i sofaen, hvor vi så endnu en film. Det var hyggeligt, men det varede ikke længe, inden en eller anden slog mig, på siden af hovedet. Av, tænkte jeg, og kiggede mig forvirret omkring. Mit blik endte på Justin, der kiggede drilskt på mig. ”jamen hej Justin,” sagde jeg, og kiggede smilende, men surt på ham. ”hej” mumlede han, skubbede mig til side, og satte sig, ved siden af mig. Fuck, hvor gjorde det ondt i mine ribben, da han skubbede! Jeg havde tydeligvis, stadig lidt smerter. Som mit hoved, mine ribben og min fod. Men jeg ignorerede det. Jeg ville hellere bide smerten i mig, end at skrige den ud. Vi så filmen færdig, og jeg var godt træt. ”godnat” mumlede jeg, og gik ovenpå. Jeg lagde mig forsigtigt i min seng, og lukkede mine øjne. Jeg var død træt, men jeg kunne ikke sove. Jeg kunne høre drengene komme op, og gå ind på Justin’s værelse. Lidt efter blev min dør åbnet, og Chris kom ind. ”der er ikke plads til mig inde ved Justin… må jeg godt sove her?” sagde Chris, og kiggede smilende, men genert på mig. jeg rykkede mig lidt, så vi havde en halvdel hver af min seng, og så nikkede jeg. Chris smilte stort, smed sig i sengen, og trak dynen op over sig. Altså MIN dyne, som vi så nok skulle dele. Øv! Der gik noget tid, og jeg hørte Chris snorke. Jeg lukkede mine egne øjne, men kunne ikke sove. Jeg lagde bare med lukkede øjne, og bed smerten i mig. lidt efter, blev døren endnu en gang åbnet. ”hvordan ved vi, om hun har smerter, eller ej?” sagde Chaz, og så kunne jeg mærke, at 3 satte sig i sengen. ”vi kan vække hende?” sagde Chris, der åbenbart var vågen? ”okay! Jeg har en ide hør her;” mere hørte jeg ikke, for så hviskede de. ”okay” sagde de i kor, og så ruskede de blidt i mig. Jeg ’vågnede’ langsomt, og kiggede mig ’forvirret’ omkring. ”vil du ikke med ned?” sagde Chris, og stor smilte. Jeg nikkede, og så gik vi ned. Vi satte os hen i sofaen, og så tv. Det var godt nok kedeligt. ”nogen der er tørstige?” sagde Justin, og stod klar, til at gå. Det var kun mig der nikkede, og så forsvandt Justin, ud i køknet. Lidt efter, kom han med en bakke, hvor der var 1 glas cola. Jeg tog imod det, og smilte, som tak. Så satte Justin sig ned igen. Jeg drak det hele i en mundfuld, og satte derefter glasset, på bordet. Drengene holdte hele tiden øje med mig. Ret ubehageligt. Så kunne jeg stille mærke, hvordan jeg blev mere og mere søvnig. ”jeg kommer om lidt” sagde jeg, og gik ud på toilettet, hvor jeg hældte vand i ansigtet. Havde de puttet noget i colaen? Jeg tørrede mit ansigt, og gik ud til drengene, men da jeg var midt i stuen, knækkede mine ben under mig, og jeg satte mig træt ned på gulvet. ”hvad puttede i, i colaen?” mumlede jeg, mens alt begyndte at snurre rundt, og jeg blev mere, og mere træt. ”bare 1 sovepille” sagde Chris, og så gik de alle over til mig. Så fik de mig op at stå, men jeg kunne ikke rigtig gå selv, og lignede sikkert en der var skide fuld. Drengene støttede mig, og så nærmest løftede de mig, ud til bilen. Jeg sad bagi, imellem Chris og Chaz. Jeg ville ikke sove, og glippede derfor, næsten hele tiden med øjnene, for at holde mig vågen. ”lad nu vær med at være så stædig, og fald i søvn” sagde Chaz, som sad og holdte øje med mig, og det samme med Chris. ”nej” sagde jeg bestemt, men stadig træt. De sukkede alle opgivende i kor. Så kom vi til hospitalet. Det ville være det sidste sted, jeg ville ind! ”jeg vil ikke, derind” sagde jeg stædigt, og kiggede surt på drengene. ”derfor du skulle sove” mumlede Chaz, og løftede mig ud af bilen, men han satte mig ikke ned igen, da vi skulle hen mod hospitalet. Jeg lukkede irriteret mine øjne i, og var ved at falde i søvn. ”ja, det er godt! Bare fald i søvn” sagde Chaz, og man kunne høre, at han sikkert smilede overlegent. ”hold mund Chaz” sagde jeg, og åbnede mine øjne lidt. Vi var kommet til receptionen. ”hej, hun er faldet ned af vores trappe, og hun gider ikke sige, om hun har ondt. Kan vi få taget noget røntgen billeder? lige nu har hun fået sovepiller” sagde Chaz, og lød meget mere overlegen, men også far agtigt. ”selvfølgelig” sagde damen i receptionen, og så blev jeg båret ind i et andet rum, hvor jeg blev lagt på en briks. Så gik alle ud, og lidt efter, kom de så igen. ”ja, det ser ud til at du har forstuvet din fod, du har brækket et enkelt ribben, og så har du en lille flænge i dit kranium” sagde lægen, der var kommet ud. De kiggede alle over på mig. ”hellere bide smerten i sig, end at skrige den ud” mumlede jeg, men de andre hørte det vidst. Chaz kom over til mig, løftede mig op, og så kom vi over i et andet rum, hvor jeg fik krykker, forbinding om foden, og ved mine ribben, men min flænge, ville hele sig selv. Så humpede jeg ud af hospitalet, med mine krykker. Mit syn var lidt sløret, da sovepillen stadig havde sin virkning, og først ville gå væk, når der var gået 4 timer. Så blev jeg pludselig løftet op, og sat ind i bilen, hvor min sele blev spændt. Vi kom hurtigere hjem, end jeg havde regnet med, og så blev jeg endnu engang løftet, men denne her gang, blev jeg lagt i min seng. Alle drengene satte sig i sengen, rundt om mig. jeg lagde bare, og prøvede at holde mig vågen. ”hvordan kunne du holde smerten inde?” sagde Chaz, og kiggede forundret på mig. Jeg trak på skuldrene. ”man lærer altid at leve med det” mumlede jeg, og så gled mine øjne langsomt i. Jeg åbnede dem lidt efter. ”så fald dog i søvn” sagde Justin, og så tydeligvis provokeret ud. ”nope” sagde jeg, og kiggede drilskt på dem. Jeg satte mig halvt op af væggen, mens jeg kiggede rundt. Ryan gik over til døren, og slukkede lyset, på den stikkontakt, der var ved siden af døren. Det gjorde mig mere søvnig. Jeg lagde mig ned igen, og langsomt gled mine øjne i, og lidt efter, faldt jeg i søvn, trods min modvilje.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...