the JB hater!

en pige skal med til sin venindes elskede JB's koncert, hvor hun ikke kan komme ind. men tilfældigvis støder hun ind i Christian Beadles! men hvad siger hun mon til det, nu hvor hun HADER JB!

18Likes
78Kommentarer
7405Visninger
AA

16. millionær? YES, nej vent! drengekostskole?

Jeg vågnede, efter en dejlig dag, hvor jeg havde gået lykkeligt i seng, jeg måtte dog ikke bevæge mig så meget de næste 2 dage, da jeg jo havde min skulder at tænke på, havde lægen sagt. Jeg hader læger! De bestemmer jo fuldstændig over en, om man vil det eller ej! Men hvem hader ikke, at alle skal bestemme over en? Jeg tror ikke jeg kender nogen der elsker det, eller bare kan lide det. Jeg åbnede langsomt mine øjne, efter mine tanker, og kiggede mig lidt omkring i rummet, inden jeg besluttede, at tage noget tøj på. Jeg gik over til skabet, hvor jeg fandt; lårkort, cowboy nederdel, hvid, tank top, blå/hvid stribet bolero, og nogle sølvarmbånd. Jeg tog det hurtigt på, og gik ind i stuen, hvor Justin sad og så tv. En typisk drengeting, men som jeg ELSKER! Jeg gik hen og satte mig i sofaen, ved siden af Justin. Vi sad og så tv, indtil det ringede på døren. Jeg rejste mig, da Justin ikke gjorde nogen mine, til at rejse sig, og gøre det. Jeg kom over til døren, og åbnede den. Lige da den var åbnet, kom der 3 drenge styrtende ind, samt en pige. Caitlin, Chris, Chaz og Ryan. Selvfølgelig! Jeg lukkede døren efter dem, og gik ind i stuen, hvor drengene havde plantet sig, på sofaen, men Caitlin stod og ventede, smilende på mig, hvilket jeg gengældte. ”hej,” hvinede Caitlin, og så krammede vi, mens vi hoppede rundt. ”Caitlin, jeg bliver svimmel,” sagde jeg, da vi havde gjort det, i lidt tid. Vi trak os fra hinanden, og jeg vippede sådan helt, indtil alt stod stille igen, og jeg i stedet havde kvalme. Jeg satte mig hen i sofaen, ved de andre. vi sad og så tv, indtil Chris’ telefon ringede. Han gik lidt væk, og begyndte at snakke. Og det var HELT sikkert Sandra, da han sagde sådan noget som skat, søde eller smukke. Lidt efter satte Chris sig igen, og smilede stort. ”Sandra, kommer om lidt,” sagde Chris, og kiggede på tv’et igen. Jeg sad og bad til gud i mit hoved, om at Sandra ville blive ramt af en bus, på vej herover, men så ringede det på døren, og Chris fløj ud til døren, mens vi andre bare så videre. Lidt efter, kom Chris ind, med en gudesmuk pige. Hun havde skulderlangt, blondt hår, turkis blå øjne, der skinnede som havet. Hun var meget slank, og lidt brun i huden, hun havde et par cowboy shorts, en blå tank top og hvide klip klapper, på. Hun smilede stort, hvorefter hendes blik endte ved mig. ”hej, jeg er så Sandra,” sagde Sandra, og smilede venligt, og kiggede så forelsket på Chris, hvorefter han sendte det samme blik, og de kiggede på os. ”hej,” sagde vi i kor, og smilede tilbage. De satte sig i sofaen, men alle blev nødt til at rykke lidt, så der var plads til Sandra, så jeg blev helt mast. Vi sad og så tv, indtil Justin, lige pludselig sad på mig. 2hey, jeg tror det regner med Justin, og kiggede fornærmet på mig. ”det sagde jeg heller ikke,” sagde jeg, og kiggede uskyldigt på ham. ”men du hentyd til det,” sagde Justin, og kiggede gennemtrængende på mig. ”ja, men det er noget andet,” sagde jeg, og kiggede smilende på ham. ”så du synes altså, at jeg er tyk?” sagde Justin, og kiggede fornærmet på mig. ”nej, du er bare lidt tung, ikke andet,” sagde jeg, og trak på skuldrene. ”kan vi ikke bytte plads, så jeg sidder på dig, i stedet for?” sagde jeg, og kiggede på Justin, medet stort, sødt smil. Han sukkede, hvorefter han nikkede, og flyttede sig. Jeg rejste mig op, og han satte sig ned, på min plads, hvorefter jeg satte mig ovenpå ham. ”i ved godt, hvor mærkelige i er, ikke?” sagde Caitlin, og kiggede på os, som om vi var spastikere. ”næh,” sagde mig og Justin i kor, med et stort smil, hvorefter vi så tv igen. Hvad skulle vi lave? ”jeg går på toilet,” sagde Chris, og fløj af sted. ”jeg vil lave mad, vil nogen hjælpe?” sagde Caitlin, og kiggede skiftevis på os. ”mig,” sagde Chaz og Ryan, og gik med Caitlin. ”jeg går med,” sagde Justin, og satte mig på pladsen ved siden af, hvorefter han forsvandt ud i køknet, sammen med de andre. ”så, er der kun os to,” sagde jeg, og smilede sødt, til Sandra. Hun nikkede, og smilede tilbage. Jeg lagde mig halvt i sofaen, sådan lidt mere afslappende. Sandra gjorde det samme, mens hun kiggede rundt, præcis som jeg gjorde. ”så, hvad er dine hobbyer?” sagde jeg, og kiggede smilende, på Sandra, der gjorde det samme. ”jeg kan lide; at shoppe, synge, danse og spille guitar, hvad med dig?” sagde Sandra, medet stort, stort, stort smil. ”jeg kan lide basket, golf, fodbold, base ball, skate og spille klaver,” sagde jeg, med et stort smil. Hun nikkede, og så sad vi i tavshed. ”så, du har været kærester med Chris?” sagde Sandra, med et undskyldende blik, hvorefter jeg nikkede. ”jeg er ked af, at jeg… ødelagde det mellem jer,” sagde Sandra, og kiggede flovt, ned på sine hænder. ”det skal du ikke være, jeg kan godt se, hvorfor han kan lide dig, du virker da til at være sød, og så er du gudesmuk,” sagde jeg, med et stort smil, da hun kiggede op, og gengældte mit. ”tak, jeg kan kun sige det samme,” sagde hun, og så smilede vi ellers bare stort, til hinanden. Så kom de andre ind, men vi gjorde ikke plads til dem. ”hey, flyt jer lidt,” sagde Chris, med et stort, sødt smil. ”aldrig i livet,” sagde mig og Sandra i kor, hvorefter vi rakte tunge, på samme tid. ”fint, men vi spiser nu, i køknet,” sagde Caitlin, og så gik de andre ud i køknet. Mig og Sandra sendte hinanden et blik, hvorefter vi for ud i køknet, og satte os ved bordet, ved siden af hinanden. Der var tavshed, mens vi sad der. Det var lidt svært at spise for mig, med den slynge, jeg havde på. Til sidst blev jeg træt af den, så jeg tog den af, og smed den ned på gulvet, ved siden af mig. De andre kiggede på mig, som var jeg en idiot. ”hvad er der?” sagde jeg, og tog en bid, af min pandekage. ”hvorfor, tager du den af? Du skal jo have den på, i 2 dage endnu,” sagde Justin, og kiggede forvirret på mig. ”den er irriterende,” sagde jeg, og trak på skuldrene, men det skar en smerte, igennem min dårlige skulder, der gik helt ud til fingerspidserne, men jeg gjorde intet ved det. Hvad skulle jeg da gøre? Sige av, eller noget? Aldrig i livet! Vi fik spist færdigt, og kiggede så bare på hinanden. Hvad kunne vi så lave, nu? Så ringede det på døren, og jeg gik ud og åbnede. Der stod der et postbud, og gav mig et brev, hvor en lille boks førte med. Jeg tog imod det, og skrev under på, at jeg havde modtaget det. Jeg gik ind til de andre, og satte det bare på bordet, uden så meget at røre brevet. ”okay, hvis du ikke åbner det, gør jeg det for dig,” sagde Justin, og kiggede nysgerrigt på brevet, og den lille boks, jeg havde fået. Jeg sukkede, og tog så brevet. Jeg åbnede det, med et stort smil, og læste det så, i mit hoved;
Kære Samantha.
Dette er et testamente, efterladt af dine forældre, som du skal følge, når du fylder 18. De har givet dig, de 2 millioner, de har på deres opsparing, men du skal også på en kostskole, i Atlanta, som kun er for drenge, så du bliver den eneste pige, da dine forældre havde regnet med, at du var en dreng. Men du vil nok føle dig tilpas, da vi har fulgt med, i dine seneste handlinger, blandt andet med basket ball. Dine forældre var danskere, så derfor er der mulighed for, at lære dansk på skolen, som de så har valgt, at du skal. I den medsendte boks, er din skoleuniform, som består af; en nederdel, skjorte, slips, men du må selv bestemme fodtøj. Dine forældre, efterlod dig også til din søster, men nu da du er myndig, kan du selv bestemme, hvor du vil bo. De 2 millioner, er inde på din konto, men du kan først bruge dem, når du fylder 18.
Jeg læste det igennem en ekstra gang, for at være sikker på, jeg havde læst rigtigt. Jeg fløj op af stolen, med papiret i hånden. ”JEG ER MILLIONÆR” skreg jeg, og grinede, da de andre kiggede forskrækket på mig. ”hvad, er du?” sagde Justin, der vist ikke forstod, hvad jeg skreg. ”jeg har 2 millioner jeg kan bruge, når jeg fylder 18!” sagde jeg, med et stort smil. ”SNYD,” skreg de andre, i kor. ”men, jeg skal på en kostskole for drenge, fordi de havde regnet med, at jeg blev en dreng, i boksen er min uniform. Jeg skal også lære dansk, da mine forældre var danskere,” sagde jeg, med et skævt smil, og straks forsvandt deres. ”skal du på kostskole, for drenge?” sagde Caitlin, og kiggede jaloux på mig. ”snyd, du ser sikkert flere drenge, end jeg kommer til, hele mit liv,” mumlede Caitlin, med et skævt smil. ”sikkert, men jeg er millionær,” sagde jeg, og smilede stort. ”hvad er det, for en uniform?” sagde Caitlin, og straks, kiggede jeg irriteret på den lille boks. ”nederdel, skjorte og slips,” mumlede jeg, og kiggede surt, ned på oksen. ”nederdel? Det vil jeg, gerne se dig i,” sagde Caitlin, med et stort smil. ”sikkert,” sagde jeg, og blinkede til hende. Hun smilede bare stort, hvilket de andre også gjorde. ”så bliver i jo nødt til, at beholde bæver for jer selv,” sagde jeg, og stak underlæben ud. de grinte af mig, men stoppede kort efter. ”nurh, kommer du til, at savne mig?” sagde Justin, med et skævt smil. ”øh… måske,” mumlede jeg, med et lille smil. ”hvad?” sagde Justin, og kiggede lidt forvirret på mig. ”måske,” mumlede jeg, lidt højere, men ingen af dem, hørte mig. ”af hvad?” sagde Justin, stadig forvirret. ”JA, TILFREDS?” næsten råbte jeg, med et stort smil, men blev så lidt genert, for første gang i mit liv, mens de andre, kiggede på mig, med halvåben mund. ”venner?” sagde jeg, og kiggede lidt forvirret på dem. ”du har aldrig, sagt sådan noget før,” sagde Caitlin, og kiggede stolt på mig. ”slap af, det er første, men sidste gang,” sagde jeg, og smilede stort, men forvirret på dem. Vi rejste os alle, og stod bare og trippede, sådan lidt. Så strakte jeg mig, men lige da jeg gjorde det med den dårlige skulder, sagde den knæk, en stor, overvældende smerte kom, gennem mit kraveben, og min skulder. De kiggede alle bekymret på mig. jeg slap mig ned igen, men det gjorde helveds ondt. ”er du, okay?” sagde Chaz, og kiggede forsigtigt på mig. ”selvfølgelig,” sagde jeg, med et stort, falskt smil. De nikkede, og vi kiggede bare rundt igen. Fuck, jeg kunne tude, det gjorde helveds ondt! ”er du sikker, for sidste gang du sagde det, havde du smerter,” sagde Ryan, og kiggede på mig, med sammenknebne øjne. ”er jeg under forhør?” sagde jeg, og kiggede smilende, men sarkastisk på dem. ”seriøst,” sagde Justin, og så kiggede de alle, gennemtrængende på mig. ”jeg har det, helt fint,” sagde jeg, og kiggede smilende på dem. De nikkede, og kiggede afslappet, på mig. vi endte med at sidde i stuen, hvor jeg sad og halvsov, op af Ryan. ”jeg tror altså, hun har ondt, og så ser hendes kraveben, altså lidt forkert ud,” sagde Ryan, der sad lige ved siden af mig, som nævnt før. Så hviskede de løs, og jeg blev rusket blidt i, men det gjorde alligevel ondt, i mit kraveben. Jeg åbnede mine øjne, og kiggede lige ind, i nogle blå øjne. Ryan’s. ”skal vi ikke drikke, og spise slik, mens vi ser film?” sagde Ryan, med et stort smil, hvorefter, jeg nikkede. De hentede slik, og Chaz, gav os et glas sodavand, hver. Vi sad og så en film, da jeg havde drukket mit glas cola, da jeg fik en bekendt følelse, af træthed. De havde puttet en sovepille, i min sodavand. ”hvor er i, langt ude,” sagde jeg, og kiggede irriteret, på dem, hvorefter, de kiggede forvirret på mig. ”hvorfor, bruger i det trick igen? I ved, det ikke virker, så godt,” sagde jeg, med et søvnigt smil. De kiggede på hinanden, og så på mig. ”men så kan du ikke gøre så meget, modstand,” sagde Caitlin, men lignede mest af alt, en der ville hjem, og det samme med Chris og Sandra. ”Chris, Sandra og Caitlin, bare tag hjem, hvis det er det i vil, jeg kan se, i gerne vil,” sagde jeg, og kiggede søvnigt på dem, hvorefter de nikkede, og forsvandt så. ”kom så, nu skal du til hospitalet,” sagde Chaz, og løftede mig i hans favn. Selv i bilen, sad jeg i hans favn. Vi kom til hospitalet, og Chaz gik endnu en gang, op til receptionen, med mig i favnen. ”hun har noget, med hendes kraveben, vi vil gerne have et billede, hvis det kan lade sig gøre, for resten, hun har fået en sovepille,” sagde Chaz, da damen skulle til at spørge, om noget. Hun nikkede, og førte os ind i et rum, hvor man fik taget billede. Jeg blev lagt på briksen, og der blev taget billeder, hvorefter drengene, kom ind igen, efter de var gået ud, sammen med lægerne. ”det ser ud til, at du har knækket dit kraveben, i højre side,” sagde lægen, og kiggede i sine papirer. Min dårlige skulders side. Jeg nikkede, og Chaz løftede mig forsigtigt op. Vi kom ind i et andet rum, hvor jeg skulle have en slags forbinding på, som trak mine skuldre op, og sørgede for, at mit kraveben, helede ordentligt. Det var da noget lort, jeg er højrehåndet, og hvis jeg skal skrive noget, skal jeg skrive med venstre. Efter det, kørte vi hjem, mens Chaz løftede mig. jeg lagde bare træt op af ham, med lukkede øjne, men uden at sove. Jeg åbnede mine øjne, men da jeg blinkede, glemte jeg, hvordan jeg åbnede dem igen, så jeg lagde stadig i favnen på Chaz, med lukkede øjne. Lidt efter, kunne jeg mærke, jeg sad ned, men stadig, i Chaz’ favn. Justin og Ryan, satte sig ved siden af ham. Hvorfor, skulle jeg være så uheldig, at skade mig selv, hele tiden? Jeg tog en dyb indånding, og pustede ret hurtigt ud. til sidst, kunne jeg ikke holde søvnen væk, og jeg kunne mærke, hvordan alle lydene langsomt forsvandt, og jeg svævede længere og længere ind i søvnen, hvorefter, alle lyde forsvandt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...