the JB hater!

en pige skal med til sin venindes elskede JB's koncert, hvor hun ikke kan komme ind. men tilfældigvis støder hun ind i Christian Beadles! men hvad siger hun mon til det, nu hvor hun HADER JB!

18Likes
78Kommentarer
7239Visninger
AA

15. hvis man elsker noget, lader man det gå? SIKKERT!

Jeg vågnede ved, at jeg hørte fuglene kvidre. Ret irriterende lyd. Så slog det mig, at jeg havde haft fødselsdag, for 2 måneder siden. Så måtte jeg vel fejre den, næste gang, når jeg så ville blive 18. Jeg rejste mig op, og gik over til mit skab, hvor jeg fiskede en grøn, tank top frem, hvide shorts, grøn, perle halskæde, og tog det derefter hurtigt på. Jeg gik nedenunder, hvor jeg tog en bolle, uden noget. Det skulle helt sikkert, ikke laves om, som jeg gerne ville have! Så hørte jeg skridt bag mig, og jeg vendte mig hurtigt om, med den halve bolle, inde i min mund. Og der stod drengene. ”godmorgen,” mumlede jeg, med min mund fyldt med mad. ”jamen godmorgen,” sagde Chaz, og fnes af mig. vi var på vej ind i stuen, da Chris hev mig med ud i køknet. Da vi kom derud, kiggede jeg straks forvirret på ham. ”hør, da du var væk… jeg troede ikke du kom tilbage… jeg vidste det ikke, jeg sværger… ikke bliv sur på mig,” sagde Chris, og kiggede nervøst på mig. ”Chris, hvad er der?” sagde jeg, og kiggede smilende på ham, over den måde han snublede over hans sætninger, det var faktisk ret sødt! Min lille Chris! ”hør, vi er ikke kærester mere, er vi? For jeg… har fået en ny,” sagde Chris, og med de ord, var det som om, min verden gik i stå. Det var jo sådan set ham, jeg havde glædet mig mest til at se! ”det er okay…” mumlede jeg, og kiggede ned i gulvet, uden at smile. ”tak,” sagde Chris, og krammede mig. Jeg krammede ham kort, men trak mig så væk, med et lille, falskt smil. Så gik vi ind i stuen igen, og satte os i sofaen, ved de andre, bare i hver vores side, af dem. Jeg sad ved siden af Ryan, og Chris sad ved siden af Justin, så Chaz sad i midten. Jeg kiggede trist op på tv’et, de så fodbold. Eller, jeg gjorde jo også, men fulgte ikke så meget med. Chris var ikke min mere, men en andens. Jeg kunne ikke holde tanken ud! Den var forfærdelig, og fik det hul jeg havde indeni, til at vokse. Jeg rejste mig op af sofaen, da jeg ville være lidt alene, og gik så ovenpå. Jeg gik ind på mit værelse, og smed mig i sengen. Men hvis man elsker noget, skal man vel lade det gå? Jeg lagde mig om på ryggen, og stirrede op i loftet. Så kom en ind, og jeg vendte straks hovedet, mod døren. Det var Ryan, Chaz og Justin. Men hvor var Chris? De satte sig i sengen, så jeg satte mig derfor også op. ”Chris skulle over til Sandra,” sagde Chaz, da jeg skulle til at spørge, hvor Chris var. Jeg lukkede min mund, og nikkede. ”han sagde, at du tog det pænt med, at han har en anden?” sagde Ryan, og smilede forsigtigt til mig. jeg trak på skuldrene, og kiggede ned på mine hænder. Så løftede jeg mit hoved, og kiggede på drengene. ”hvis han har en anden, har han en anden,” sagde jeg, og fik lidt tårer i øjnene. ”kom her,” sagde Ryan, og bredte sine arme ud. Jeg gjorde det samme, og fik et kram. Justin og Chaz, kom også med i krammet, men det blev lidt underligt, da vi jo sad ned. Jeg kunne mærke, hvordan mine tårer trillede ned af mine kinder, og landede på min dyne. Vi trak os fra hinanden, og jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg tørrede mine tårer væk, med håndklædet. Jeg kom ind til drengene, og satte mig i sengen ved dem. ”undskyld,” mumlede jeg, og kiggede på dem, med et trist, lille smil. ”det gør ikke noget,” sagde Ryan, og kiggede kærligt på mig. ”undskyld,” sagde Justin, og kiggede på mig, med undskyldende øjne. Jeg kiggede forvirret på ham. ”kan du ikke huske det jeg sagde? Jeg tror på dig, man kan virkelig se, du elsker ham,” sagde Justin, og straks forstod jeg, hvad han mente. Han havde jo spurgt mig, om jeg virkelig elskede Chris. Jeg nikkede bare til ham, og sukkede stille. ”hvad skal vi så lave nu?” sagde Ryan, og kiggede smilende, på os andre, men fangede mit blik, og holdt øjenkontakt med mig. ”vi kunne gå en tur?” sagde Justin, hvorefter jeg nikkede, og kiggede på de andre, der også nikkede. Vi rejste os, og gik nedenunder, hvor vi tog sko på, og gik ned mod stranden. Vi kom til den klippe, som jeg havde passeret, sidste gang jeg gik her. Jeg havde noget jeg skulle ordne, med Adam! Jeg gik målrettet hen mod klippen, og rundede den, og der stod Adam. Kun ham, ingen andre. ”hey Adam,” sagde jeg, og Adam vendte sig brat om. ”Samantha?” sagde Adam, og kiggede mistroisk på mig. jeg nikkede, og så gik han hen mod mig. jeg sendte drengene et blik, der betød, de skulle blive der. De gjorde som jeg sagde, og jeg vendte mit ansigt mod Adam, der stod overfor mig. ”kom med,” sagde han, og kiggede på mig, med et koldt blik. Jeg trak på skuldrene, hvorefter jeg lod min arm ryge bag ud, flyve gennem luften, og ramme Adam, lige i hovedet, hvorefter han lagde i sandet. ”tag den, din spasser! Du sendte mig til Rusland!” sagde jeg, og gik surt over mod drengene. ”stop der,” sagde Adam, hvorefter jeg stoppede op, og vendte mig om. Han havde rejst sig op. Han havde fået næseblod, og hans læbe var revnet. HA! ”vil du slås igen?” sagde jeg, og kiggede surt på ham. Han gik hen mod mig, med et lynende blik. Han tog min ene hånd, og kiggede på mit ar. ”skal vi gøre det, igen?” sagde Adam, og fandt sin lighter frem. jeg slog bare mit knæ direkte op i skridtet på ham, hvorefter han bukkede sig ned, og jeg slog ham på siden af hovedet, så han røg i sandet igen. Det var bedre, end at sende ham i fængsel, at SLÅ ham! Jeg gik hen mod drengene igen, og lige da jeg drejede om klippen, rev drengene mig med, i deres spurt. Jeg endte dog med at løbe forrest, da de faktisk var ret langsomme, til at løbe. Vi stoppede op, hvorefter drengene kiggede forpustet på mig, mens jeg kiggede normalt på dem. ”hvorfor slog du ham?” sagde Ryan, der havde fået pusten igen, ligesom de andre. ”fordi, han sendte mig, til fucking Rusland,” sagde jeg, og smilede stort. De kiggede mistroisk på mig. ”okay, og fordi jeg havde lyst til at slå en, og så skulle det være ham, se hvad han gjorde, ved mig,” sagde jeg, og viste dem mit ar. De greb min hånd, og kiggede på den, med store øjne. ”hvordan, gjorde han det?” sagde Chaz, og så slap de alle min hånd, og kiggede på mig. ”et stearinlys,” sagde jeg, og kiggede på dem, med et skævt smil. ”av,” sagde Chaz, og kiggede på mig, med en usynlig smerte, vist i sit ansigt. ”jeg skreg kun, ikke noget særligt,” sagde jeg, og trak på skuldrene. ”så det, kan få dig til at skrige? Hvad med da du røg ned af trappen?” sagde Chaz, og kiggede opgivende på mig. ”altså, ilden var jo 100 grader varm, så det giver sig selv,” sagde jeg, og smilede stort. De nikkede alle, og så gik vi videre langs stranden, men i den anden retning, end klippen. ”fuck, jeg skal til basket nu, vi ses,” sagde Justin, og forsvandt, langsomt. ”basket? Hvornår, er han startet på det?” sagde jeg, og kiggede på Chaz og Ryan, der smilede stort. ”1 måned efter, du var forsvundet,” sagde Ryan, og smilede stort. ”vent, skulle han ikke til kamp, som starter om 1 time, som vi skulle se?” sagde Chaz, og kiggede panisk, på Ryan, der nikkede. ”må jeg, komme med?” sagde jeg, og smilede stort til dem, hvorefter de nikkede. ”yes, jeg elsker basket,” sagde jeg, og smilede. Vi begyndte langsomt, men automatisk, at gå hjem af. Da vi kom hjem, stod vi bare og kiggede på hinanden. ”vi skal være der, om 15 minutter, skal vi ikke tage af sted?” sagde Ryan, hvorefter mig og Chaz nikkede, og vi gik ud. ”hvor er det, henne?” sagde jeg, og kiggede på Chaz, der sikker vidste det. ”det er 5 minutter herfra,” sagde Chaz, der ganske rigtigt, vidste det. Jeg nikkede, og så gik vi i tavshed. Vi kom til den store hal, hvor kampen skulle holdes, hvor vi gik ind, og satte os, på den række lige bag, alle spillerne, på Justin’s hold. Var vi i hvert fald ret sikre på. Lidt efter, kom holdene ind, og til vores held, var det Justin og hans hold, der sad på rækken foran os. Kampen gik i gang, med det var Justin’s modstandere, der førte, med 3 mål. Ærgerligt! Så skete der en eller anden forkert dribling, så en på Justin’s hold fik en skade i knæet, og der var ingen udskifter! Hvis ikke de fandt en ny en, ville deres modstandere vinde! Så gik Justin over til sin træner, og snakkede med ham, og lidte efter lød der, at de havde fundet en ny spiller. Justin gik over til mig, og hev mig med ind på banen. Jeg kiggede forvirret på ham. ”du, er vores nye spiller,” sagde Justin, og smilede stort til mig. Jeg kiggede forskrækket, på de andre spillere, der var omkring 20 cm højere end mig. Godt jeg havde shorts på, ellers ville det blive svært, at løbe rundt med de stankelben! Jeg nikkede til Justin, og kampen gik i gang. Vi løb frem og tilbage, men jeg fik aldrig bolden, hvilket var noget lort! Men så, kastede Justin bolden til mig, hvor jeg var cirka 10 meter fra nettet, plus minus. Jeg sigtede, og kastede så, efter at have driblet udenom, en modstander, og så stod cirka 5 meter fra. Jeg scorede! JEG SCOREDE! Jeg fik en high five, fra alle på holdet, og sådan gik det meste af kampen, at når jeg fik den, scorede jeg, så det endte med, at vi førte med 3 mål, i stedet for dem. Men så da jeg skulle til at drible uden om en, lod han sit ben glide ind foran mit, så jeg røg direkte ned i gulvet, på min skulder, hvorefter, jeg gled lidt. Det kaldes så, for en tackling. Hele mit hold, stod om mig, lidt efter. Der kom også en læge, hen til mig. Han rørte forsigtigt min skulder, hvor jeg kom med et lille av. Han rørte lidt andre steder, indtil han kom frem til, at den var revet af led, så han skulle have den sat på plads. ”vi kan gøre det, i omklædningsrummet?” spurgte lægen, og kiggede ned på mig. ”nej, bare gør det her,” sagde jeg, og smilede forsigtigt. ”er du sikker?” spurgte lægen, og kiggede usikkert, ned på mig. ”så gør det dog bare,” sagde jeg irriteret, og sukkede kort. Lægen nikkede, og tog så stille fat i min arm, hvor efter han bare skubbede til, indtil der kom et knæk, og den var på plads, men jeg sagde intet, hvilket fik lægen til at kiggede overrasket, ned på mig. Jeg kom op at stå, hvor jeg så, så et kæmpe brændemærke, på mit knæ. ”skal vi spille videre?” sagde jeg, og kiggede friskt, på de andre, der kiggede på mig, som var jeg en idiot. ”det tror jeg ikke, du kan,” sagde lægen, og kiggede bekymret på mig. ”hvorfor dog ikke det?” sagde jeg, og kiggede smilende, på lægen. ”fordi, du skal passe på din arm,” sagde lægen, med et venligt smil. ”det kan jeg gøre bagefter kampen,” sagde jeg, og kiggede på holdet omkring mig, der kiggede overrasket på mig. ”fint,” opgav lægen, og gik igen, hvorefter, kampen gik i gang, igen. Jeg fik bolden, og skød af sted, efter nettet, og den kom i, selvom min ene arm var ved at give efter, den smerte der kom i min arm. Der var egentlig mange tilskuere, deromkring de 200-300. Det er mange for mig! Bare lige, så du ved det. Kampen sluttede, og vi vandt, med 5 mål. Jeg lavede high five, med alle fra mit hold, og givet hånden til vores modstander, men jeg skulede dog, til den der havde fældet mig, hvorefter, han bare kiggede undskyldende på mig. Jeg og holdet, gik over til der hvor holdet skulle sidde, men jeg satte mig ved Chaz og Ryan, igen. Jeg fik en flaske vand, som jeg lige kunne drikke. Chaz og Ryan, kiggede overrasket på mig. ”er din skulder, gået af led? Skal du ikke have den på plads?” sagde Ryan, og kiggede på mig, med store øjne. ”den er sat på plads,” sagde jeg, med et smil. ”hvornår?” sagde Ryan, og lignede en, der tænkte sig om, om han havde hørt et skrig, eller noget lignende. ”da jeg lagde på gulvet,” sagde jeg, og kiggede smilende på dem. ”og du skreg ikke? Hvad er der med dig, kvinde?” sagde Chaz, og kiggede opgivende, på mig. Lidt efter kom lægen over til mig, med en slynge, jeg skulle have min arm i. Jeg fik den på, og gik så over til Justin, som stod med sit hold. Jeg lagde min arm om Justin, hvorefter han lagde sin arm om mig. ”her er den lille pige, der reddede vores hold, selv med en dårlig skulder,” sagde Justin, mens de andre, kiggede på mig, med taknemmelige øjne. ”du er sgu da bedre, end ham der kom til skade, under kampen! Han pylrede helt vildt,” sagde den spiller, der stod ved siden af mig. ”nu fik han også et kæmpe, brandmærke,” sagde jeg, og trak på skuldrene. ”alligevel, jeg forstår ikke, hvordan du kan holde det ud,” sagde den samme spiller, med et smil. ”det er der mange, der ikke kan, ikke sandt Justin?” sagde jeg, og skulede kort til ham, hvorefter han nikkede. ”hun har jo også fået sat ribben på plads, renset brandsår, ordnet sin skulder, forstuvet foden, brækket flere ribben og fået en flænge i sit kranium, uden at sige noget til det,” sagde Justin, og så kiggede alle spillerne, overrasket på mig, hvorefter jeg trak på skuldrene. Så kom træneren hen til os, og kiggede smilende på os alle. ”dig, du er fantastisk! Vil du ikke med, på holdet?” sagde træneren, og kiggede håbefuldt på mig. ”selvfølgelig,” sagde jeg, og kiggede smilende, på holdet. Jeg havde lige fundet et hold, jeg kunne være med på! Og det var basket! Jeg elsker basket! Og boksning, men det er en anden sag. ”hvad hedder du?” spurgte spilleren, der stod ved siden af mig. ”jeg hedder Samantha, men bare kald mig Sam,” sagde jeg, med et stort smil. ”fedt nok, jeg er Kevin,” sagde Kevin, med et stort, hvidt, tandpasta smil. Jeg kiggede lidt nærmere på ham. Han var omkring 15 cm højere end mig, kastanje brunt hår, blå, klare øjne, et stort dejligt tandpasta smil og ellers muskler. Meget lækker, sådan alt i alt. ”vi må nok hellere komme hjem,” sagde Justin, og trak mig med hen, til Chaz og Ryan. Vi kom hen til dem, med et stort smil. Vi stod overfor hinanden, mens Chaz og Ryan, kiggede på os, med sammenknebne øjne. ”hvad, har i gang i?” sagde Chaz, og kiggede på os, efter et eneste træk, der ville vise hvorfor vi smilede som idioter. ”jeg er med på holdet,” sagde jeg, og smilede endnu større. Deres øjne blev normal størrelse, og de smilede stort. ”tillykke,” sagde Chaz og Ryan, i kor. ”thank you,” sagde jeg, med et stort, stort, stort smil. ”skal vi tage hjem?” sagde jeg, og kiggede smilende, rundt på drengene. De nikkede, og så gik vi ellers hjem.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...