the JB hater!

en pige skal med til sin venindes elskede JB's koncert, hvor hun ikke kan komme ind. men tilfældigvis støder hun ind i Christian Beadles! men hvad siger hun mon til det, nu hvor hun HADER JB!

18Likes
78Kommentarer
7242Visninger
AA

4. blåt øje, og sange!

Jeg vågnede næste morgen, ved nogen over grinte. Jeg åbnede mine øjne, og kiggede mig omkring. Jeg var alene. Justin havde sikkert nogen på besøg. Jeg strakte mig, og gik over til mit walk-in closet. Jeg åbnede det, og fandt et par lyse cowboy shorts frem, en hvid tank top og hvide converse. Jeg tog det på, og gik ud af mit værelse. Jeg gik nedenunder, hvor Justin sad, med Chris og 2 andre drenge. Jeg kiggede forvirret på dem, men gik bare ud i køknet, tog en bolle og spiste den uden noget. Jeg gik ind i stuen, hvor drengene sad. Jeg satte mig i den sofa, ingen af dem sad i. ”hej!” sagde jeg, og kiggede smilende over på drengene. ”hej” sagde drengene i kor, og var ved at dø af grin. ”hvad?” sagde jeg, og kiggede forvirret på dem. ”ikke noget!” sagde en fremmed dreng, og kiggede på mig, og var ved at sprænge, fordi han var ved at dø af grin. Var det noget med mig? ”jeg er din eneste ene” sagde den samme dreng, og så flækkede alle drengene. Jeg kiggede surt over på Justin. ”når, så det er okay at have en hemmelig kæreste, men man må ikke vente på den eneste ene, i stedet for at være en player?” sagde jeg, og så stoppede de straks med at grine, og kiggede alle alvorligt på mig. ”hvad?” sagde den samme dreng, og kiggede forvirret på mig. ”nå, så det har Justin ikke sagt. Han fortalte også mig noget” sagde jeg, og kiggede surt over på Justin. Chris og de andre drenge, kiggede over på Justin. Justin skulede over til mig. ”nej jeg gjorde ej! Jeg digtede det op!” sagde Justin, og kiggede seriøst på mig. jeg rejste mig surt, og gik ud i køknet. Jeg gik over til køleskabet, fandt en mælk frem, og et glas. Da jeg havde hældt mælken op i et glas, satte jeg mælken på plads, og vendte mig om. og der stod Justin. ”hvad nu?” sagde jeg koldt, og kiggede irriteret på Justin. ”hvorfor skulle du sige det til dem?” sagde Justin, og kiggede lige så koldt tilbage på mig. ”fordi! Du sagde da også min hemmelighed til dem!” sagde jeg surt, og kiggede med lynende øjne på ham. ”og!? Det er jo bare dig! Du har jo ingen følelser!” råbte Justin og kiggede surt på mig, og trådte et skridt tættere på mig. Jeg var ved at sprænge af raseri. Jeg hældte mælken i hovedet af Justin, smed glasset i gulvet, og lige da det var gjort, kom de andre drenge ud til os. ”jeg HAR følelser bæver! Bare fordi jeg siger alle mine hemmeligheder til mine venner, og du ikke gør, skal du ikke blive sur over, at jeg var ved at sige det til dine, efter du havde fortalt min” råbte jeg, og gik surt forbi drengene, ud i gangen, og videre ud af døren. Jeg gik med vrede skridt rundt på gaden, uden nogen anelse, om hvor jeg var. Jeg kom til en strand, og satte mig irriteret ned i sandet, længst væk fra de andre. Der var faktisk ingen her. Så kom der en løbene hen mod mig, men stoppede op, da personen lige havde passeret mig. Personen satte sig ned ved siden af mig. ”hvad laver du her?” sagde personen, som tydeligvis var en dreng. Jeg vendte mit hoved, og så… Taylor Lautner! Okay? ”jeg hader drenge” mumlede jeg, og kiggede surt ud mod havet. Taylor tog sin mobil op til sit øre. ”jeg har fundet hende… ved siden af mig… på stranden længst væk… ses… farvel” så lagde han den i sin lomme igen, og kiggede smilende på mig. vent! Havde han sagt fundet hende! Jeg var den eneste ved siden af ham! Vent lidt… JUSTIN! Jeg rejste mig vredt op, og begyndte at gå væk fra Taylor. Men så lagde der en hånd på min skulder. Jeg vendte mig irriteret rundt, og der stod… Justin? Jeg kiggede surt, og koldt på ham, men han smilede. ”undskyld! Jeg var bare pisse nervøs” sagde Justin, og kiggede undskyldende på mig. Jeg kiggede bare skide vredt på ham. Jeg kunne mærke min vrede blive større, og så gav jeg ham ellers en knytnæve i ansigtet, vendte mig vredt rundt på hælen, og gik videre. Så lagde der pludselig en hånd på min skulder igen, men denne her gang, var det Taylor jeg så, da jeg vendte mig om. ”lad mig være” snerrede jeg, skulle til at vende mig og gå igen, men han trak mig bare ind i et kram. Jeg gjorde ikke noget i starten, men krammede så med. Det var faktisk rart. Jeg havde aldrig rigtig krammet før. Jeg slappede mere af. Jeg kiggede om bag Taylor, hvor Chris, de 2 fremmede drenge var kommet over til Justin, der ømmede sig i sandet. De kiggede alle overrasket hen på mig. jeg trak mig ud af krammet, og smilte til Taylor, hvilket han gengældte. ”tak” mumlede jeg, og han smilte bare stort, som et så lidt. Vi gik tilbage til de andre, som kiggede bange på mig. ”rolig! Jeg ved ikke hvad der gik af mig… vi fik aldrig hilst på hinanden! Jeg hedder Sam” sagde jeg, og rakte hånden ud til drengen, der havde gjort nar af mig. ”Chaz… woaw din hånd ryster” sagde Chaz, og straks tog den anden dreng min hånd. ”Ryan” mumlede han, og kiggede på mig, med et blændende smil. Jeg smilte tilbage, og gav slip, hvilket han også gjorde. Chris kiggede bare surt på mig. ”jeg skulle lige afreagere” sagde jeg, som selvforsvar. ”derfor du ryster” mumlede Ryan, og kiggede ned på Justin, der sad i sandet, og ømmede sig lidt endnu. Så rejste Justin sig op, og man kunne se, han havde fået et blåt øje. Ups? ”undskyld” sagde jeg, og smilte uskyldigt til Justin. ”jeg tror jeg havde fortjent den! Og jeg undskylder også” sagde Justin, og kiggede smilende tilbage. Jeg åndede lettet ud. ”pyha! Jeg tror de fleste, ville have slået mig igen” sagde jeg, og kiggede smilende på de andre drenge, der kiggede på mig, med store øjne. ”det er ikke første gang jeg slår en” sagde jeg, og kiggede smilende, men alvorligt på dem. ”jeg ville ikke kunne give ham et blåt øje, med mindre jeg havde prøvet det før. Jeg har gået til boksning” sagde jeg, og kiggede smilende på dem, og de nikkede. ”jeg tror de fleste blev slået i gulvet, lige med det samme” mumlede Justin, mens han smilte. ”starter du ikke igen? Vi ville elske at se dig, slå en anden ned” sagde Chris, og kiggede ivrigt på mig. ”øh… det kunne da godt ske? Men jeg vil helt vildt gerne, gå til basket ball” sagde jeg, og kiggede smilende på de andre. De nikkede. ”skal vi ikke tage hjem?” sagde Justin, jeg nikkede og så smilte vi ellers til hinanden. Chaz, Chris, Ryan og Taylor, kom med hjem til os. Vi satte os ind i bilen. Jeg sad bagerst med Taylor, da de andre ikke var trygge ved mig, så sad Chaz, Chris og Ryan foran os, og Justin kørte. Vi kom hjem, og gik alle ind. Jeg gik ud i køknet, hvor der var ryddet op, efter mit kasten med glasset. Jeg tog et nyt glas mælk, og gik ud til drengene. Justin skjulte sig bag Ryan, og jeg fnes kort af ham. ”trust me! Jeg er skide tørstig” sagde jeg, og bundede glasset. Jeg satte det hurtigt ud i køknet, og gik derefter ovenpå. Jeg havde stadig ikke helt afreageret, så jeg valgte, at skrive en sang. Men jeg siger dig, jeg stoler ALDRIG på nogen mere, med mindre jeg har kendt dem i lang tid. Jeg vil være mere forsigtig, ville jeg nok kalde det. Jeg fandt papir frem, og begyndte at skrive. Den hed; because of you (den er skrevet, af Kelly Clarkson). Jeg fik skrevet sangen, og noderne. Jeg havde for resten gået til klaver, da jeg var mindre. Jeg gik nedenunder, hvor drengene var. ”Justin? Har i et klaver?” sagde jeg, og kiggede smilende ned på drengene, der vendte sig forskrækket om. ”ja, på mit værelse. Du må godt låne det” sagde Justin, og smilte tilbage. Jeg nikkede, og gik ovenpå igen. Jeg fandt Justin’s værelse, og gik derind. Jeg satte mig hen foran klaveret, satte noderne op, og kiggede så ned, på det hvide klaver. Jeg gled en hånd hele vejen hen over den. Jeg syntes jeg hørte nogen der hviskede, men jeg ignorerede det. Jeg begyndte at spille, og lidt efter sang jeg også. Jeg blev færdig, og kunne høre nogen klappe. Jeg vendte mig forskrækket om, og der stod drengene. ”jeg vidste ikke du kunne spille klaver, eller synge” sagde Chris, tydeligvis overrasket. ”min plejemor tvang mig til at gå til klaver, og synge, det har jeg altid kunnet” sagde jeg, og smilte til Chris. Justin kiggede trist ned i jorden. ”hvad er der Justin?” sagde jeg, og kiggede smilende til ham, da han løftede sit hoved langsomt. ”er den om det der med din hemmelighed?” sagde Justin, og kiggede lidt trist på mig. ”nej! Eller… lidt, men det er også min familie, som du ved noget om” sagde jeg, og straks smilte han igen. ”pyha!” sagde Justin, og kiggede lettet, men smilende på mig. ”må jeg se teksten?” sagde drengene i kor. Jeg nikkede, og gav den til dem, da de kom over til mig, for at tage den. Jeg studerede deres ansigtsudtryk. De så overraskede ud. Til sidst fik jeg den igen. ”hvad er der med din familie, og den der død ting?” sagde Chris, og kiggede nysgerrigt, men forvirret på mig. ”du forstår dit eget modersprog, Chris, ikke? Der står jo trods alt; i don’t know how to let anyone else in?” sagde jeg, og kiggede smilende på Chris. Jeg kom i tanke om min sang mappe, hvor jeg havde en anden sang, som jeg havde skrevet, få dage efter, min mor døde. Den hed hurt. Jeg spænede ind på mit værelse, fandt mappen, tog sangen ud, løb ind på Justin’s værelse, satte mig foran klaveret og satte teksten op. Jeg begyndte at spille, mens drengene kiggede nysgerrigt på. Jeg begyndte at synge. Da jeg sang, trillede en tåre ned, af min kind. Jeg tænkte for meget på min mor. Da jeg blev færdig, vendte jeg mig langsomt om mod drengene. ”den var så til min mor” mumlede jeg, og jeg vidste at det kun var Justin, der forstod, hvad jeg snakkede om. han kom hen til mig, og krammede mig. Jeg krammede selvfølgelig med. Vi trak os ud fra hinanden, og jeg tørrede straks tåren væk, og tog teksterne med ind på mit værelse, og ned i min mappe, igen. Jeg sad lidt og stirrede ud i luften, indtil jeg opdagede en bærbar, jeg straks tændte. Der var ikke kode på. Så gik jeg ind på youtube, og fandt it’s raining men. Jeg ELSKER den sang! Jeg afspillede den, og sang med. Da omkvædet kom, kom drengene løbene ind. Jeg grinte af dem, da de virkelig dansede fjollet. Og de kom ind, til perfekt timing! Sangen blev færdig, og de stod og var ’lækre’, foran mig. ”flot drenge” mumlede jeg, og ville skifte sang. Men hvad for en? Jeg havde en ide! Jeg søgte på ’what the hell - Avril Lavigne’. Jeg fandt den hurtigt, og lidt efter, lød den i værelset. Drengene kiggede mærkeligt på mig, da jeg kunne sangen udenad. Jeg sang selvfølgelig med! Da omkvædet kom, stirrede de stadig på mig. Sangen blev færdig, og drengene stirrede stadig. ”drenge?” sagde jeg, og kiggede smilende på dem. De kom ud af deres ’trance’, og kiggede smilende på mig. ”hvad er der?” sagde jeg, og kiggede forvirret på dem. ”ikke noget” mumlede de, i kor. ”der er noget” sagde jeg bestemt, og kiggede nysgerrigt på dem. ”nej! Der er ikke noget!” sagde Justin, og lød skide sur! Rent ud sagt! ”slap af” mumlede jeg, og kiggede ud af vinduet. Da jeg ville kiggede over mod drengene, stod Justin til min store overraskelse, lige foran mig. jeg kiggede op på ham, og smilte, hvilket han ikke gengældte. Hvad var der galt med ham? Han satte sig på stolen ved siden af mig. ”du… er du altid så nysgerrig?” sagde Justin, og kiggede surt på mig. Hvad var der galt med den knægt? ”ja!” sagde jeg, og smilte, hvilket han ikke gengældte. Der var kun mig og ham. Han begyndte at knytte næver, og man kunne virkelig mærke og se, at han var vred. Hvorfor, vidste jeg ikke? ”hvad er der Justin?” sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. Han kiggede stadig surt på mig. ”det er… bare lad vær med at afspille hendes musik!” sagde Justin, og rejste sig surt op, men han gik ikke. ”hvorfor ikke?” sagde jeg, og var helt rundt på gulvet. ”hun er en player… vi var kærester en gang, men jeg slog op, da hun gik og kyssede, med en anden” mumlede Justin, og vendte sig vredt om. ”okay? Men jeg vil stadig høre hendes musik” sagde jeg, og kiggede smilende på ham. Nu eksploderede han, kunne man godt sige! For han skulle til at slå mig, men jeg undveg, ved at træde til side. Sådan blev det ved, indtil han udmattet, smed sig i min seng. Jeg gik ned til de andre, der var i stuen. De kiggede alle forvirret på mig. ”woaw hvor er Justin, bare i dårlig form” sagde jeg, og gik smilende ud i køknet. Drengene fulgte efter mig. ”hvad mener du med det?” sagde Chris, og så kiggede de alle, nysgerrigt på mig. ”årh, ikke så meget. Han begyndte bare at slå ud efter mig, men klog som jeg er, kan jeg undvige… lige nu ligger han helt smadret i sengen” sagde jeg, fandt en bolle frem, og begyndte at spise den. ”slog han efter en pige?” sagde Ryan, og lød helt forfærdet. ”øh… ja? Men jeg tror hvis jeg lagde lidt op til det. Der er ingen grund til, ikke at kalde mig næsvis” sagde jeg, gik forbi drengene, ind i stuen, og smed mig i sofaen. Jeg kunne høre drengene kom bag mig, så jeg gjorde hurtigt plads til dem. De sad og så en film. Jeg sad imellem Chris, og Ryan. Gud, hvor var jeg træt! Jeg lukkede stille mine øjne i, og faldt langsomt i søvn.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...