the JB hater!

en pige skal med til sin venindes elskede JB's koncert, hvor hun ikke kan komme ind. men tilfældigvis støder hun ind i Christian Beadles! men hvad siger hun mon til det, nu hvor hun HADER JB!

18Likes
78Kommentarer
7040Visninger
AA

1. Caitlin og den koncert!

Jeg vågnede veludhvilet. Jeg strakte min halvsøvnige krop, og rejste mig. Jeg gik hen til mit skab, og fandt tøj frem. Jeg skiftede, og gik ned af trappen. Jeg gik ind i køknet. Jeg smurte mig en mad. Jeg spiste den, og kiggede på uret. Den var 07:25. jeg skulle i skole, og gik derfor ud i gangen, og tog overtøj på. Jeg gik ud, og låste døren. Jeg gik ad fortovet. Jeg kunne høre skridt, og derefter verdens mest irriterende stemme. Bæverens. Også kendt som Justin Bieber. Så gik 2 piger forbi mig. det var en blondine, og en brunette. ”han er bare for lækker”, hvinede blondinen. ”ja!” hvinede brunetten tilbage. Okay? Freaks! Tøser! Okay… jeg er selv en pige. Men jeg er en drenget pige. Jeg hedder Samantha, men bliver kaldet Sam. Jeg er 16 år. Jeg er god til: fodbold, skating, basket og baseball. Jeg ELSKEDE det! Det er det bedste i hele verden! Jeg kom til vores skole, og gik ind. Jeg kom til vores klasse værelse, og så min bedste veninde. Caitlin. Vi var SÅ forskellige. Hun var tøset, jeg var drenget. Hun havde været kærester, og var nu ven med bæveren, og jeg havde hadede ham! Jeg kom hen til hende, og satte mig på min plads, ved siden af hende. Hun smilte stort. Åh nej! Det er nu, hun har en plan, som jeg IKKE gider! ”åh nej… hvad nu?” sagde jeg, og kiggede opgivende på hende. ”okay ser du… jeg har fået 2 backstage pas til Justin’s koncert, af ham. Og jeg vil have DIG med!” hvinede Caitlin, og smilte stort, og bedende til mig. Hun lavede hunde hvalpe øjne. Men det hjalp ikke! ”jeg vil hellere DØ end at komme til bæverens koncert!”, sagde jeg lidt for højt, for alle i klassen, kiggede på mig. Ups? ”er der noget galt?” sagde jeg, og kiggede på klassen. ”du er bare en freak! Alle elsker da Justin Bieber!” sagde snobben, i vores klasse. Selvfølgelig kan HUN lide ham! ”du er som sendt fra himlen! Endelig en der også HADER ham!” sagde drengene, højt i kor. De smilte stort til mig, og jeg smilte tilbage. Jeg nikkede, og kiggede på Caitlin igen, der kiggede på mig, med store øjne. ”har du lige fået hele klassens drenge til at kunne lide dig, ved én sætning?” sagde Caitlin, helt chokeret. ”åbenbart… men jeg kan vel ikke stille noget op, nu du er så stædig. Så jeg tager med”, sagde jeg opgivende. Så kom fru Hopkins ind. Vores dansklærer. Jeg HADER dansk! Selvom jeg er den bedste i klassen, så HADER jeg det! Det er SÅ kedeligt! Timen startede. Men jeg havde det svært ved at koncentrere mig, da alle drenge i klassen, kiggede på mig. Ret creepy! Men timen sluttede. ENDELIG! Rosa kom direkte over til Caitlin, og de fulgtes ud af klasse lokalet. Jeg pakkede mine bøger hen. Så lige pludselig, var alle drengene i klassen, rundt om MIT bord! De smilte stort til mig. okay? CREEPY! ”dejligt at møde en pige, der også hader bæver” sagde en af drengene, der vidst hed Emil. ”jamen i lige måde… bare med drenge i stedet” sagde jeg, og smilte stort tilbage. Jeg rejste mig, og vi fulgtes ned til kantinen, imens vi talte, om hvor meget vi hadede bæveren. Vi satte os ved et bord, og alle kiggede på os. Hvad kiggede de på? Lige meget. Vi begyndte at spise. De var faktisk ret hyggelige. Det ringede, og vi skulle have time. Igen. Øv! Vi kom ind i klassen, og alle stirrede. Jeg satte mig på min plads, ved siden af Caitlin. Hvordan kunne jeg slippe, fra den hæslige koncert? Nej vent! Det var jo umuligt! Hun kunne være SÅ stædig! Jeg kunne jo tage med, og svine ham til! Perfekt ide! ”Caitlin? Hvornår er koncerten”, hviskede jeg til hende. ”i aften. Du skal hjem til mig efter skole. Jeg har aftalt det, med dine forældre” hviskede Caitlin, hurtigt tilbage. Og wow! Den pige skræmmer mig! men tiden gik, og vi fik fri. Vi gik hjem mod Caitlin. Lige da vi kom ind, var Caitlin forsvundet, ind i stuen. Jeg gik efter hende, og der stod hun og krammede, selveste bæveren. AD! Chris var der også. Justin og Caitlin stoppede med at kramme, og kiggede på mig. ”hej jeg er Justin” sagde bæveren, og smilte venligt. ”hej”, sagde jeg koldt. Jeg fik øjenkontakt med Caitlin. Hun sendte mig et dræber blik, og derefter blik, der betød, jeg skulle være venlig. Jeg sendte hende et blik, der betød aldrig i livet! Men hun kom med dræber blikket igen, og jeg sukkede højlydt. ”jeg hedder Sam” sagde jeg, og kiggede koldt på bæveren. Caitlin kom hen til mig, og gav mig en albue i siden. Jeg sukkede, og smilte så falskt, til bæveren. Drengene kiggede forvirret på os. Justin vendte sig, og jeg fjernede mit falske smil. Justin og Chris stod og snakkede, da Caitlin begyndte. ”vi skal køre med Justin hen til koncerten” sagde Caitlin, og smilte stort. AD! Skal jeg sidde i en bævers bil? Klamt! Jeg nikkede bare. Mig og Caitlin gik ovenpå, for at gøre os klar. Inde på hendes værelse, stod en af mine tasker. Sikkert med mit tøj. Jeg åbnede den og så… kjoler!? Jeg HADER kjoler! ”Caitlin! Der er kun kjoler!” sagde jeg, og kiggede chokeret hen på hende. ”det ved jeg… det var det jeg bad dine forældre, om at pakke til dig” sagde Caitlin, og smilte stort. Hun gik ud på badeværelset, og gjorde sig klar. Jeg gik nedenunder, hvor drengene stod, som før. De havde ikke rykket sig en tomme. ”Chris? Må jeg ikke låne en hættetrøje af dig?” sagde jeg, og smilte sukker sødt til ham. Nu tænker i sikkert, at Chris er lille. Men jeg er mindre. Bæveren er 20 cm højere end mig, Chris er 10, og Caitlin er 15 cm. Pinligt! Han kiggede lumskt på mig. ”jamen, jamen, jamen. Nej!” sagde Chris, og rakte tunge af mig. Jeg sukkede opgivende. ”hvorfor ikke?” sagde jeg, og kiggede på ham, med hunde hvalpe øjne. ”fordi du er en JB hater, jeg vil gerne se dig i kjole, og fordi du hedder Samantha” sagde Chris, og rakte tunge igen. Jeg sukkede opgivende. ”så tager jeg bare det her på” sukkede jeg, meget opgivende. Jeg drejede rundt. ”stop! Selvfølgelig må du det” sagde Chris, og trak mig ind på hans værelse. Han havde mange! Det endte med at blive en sort hættetrøje, hvor der med hvid skrift stod: fuck google ask me! Den var vildt fed! Jeg tog den på, og var klar. Vi gik ned igen, og Caitlin var også klar. Vi tog sko på, og gik ud. Der holdte en limousine. Åh nej! Jeg fik øjenkontakt med Chris. Det var kun ham der vidste, at jeg ikke kunne lide limousiner. I en periode, havde han snakket løs om dem. Så havde vi taget til et limousine traf, og havde sat os ind i en. Men jeg havde fået klaustrofobi. Jeg følte nemlig det var et rum, da det var så luksus. Justin og Caitlin, kiggede forvirret på os. ”klaustrofobi” sagde Chris, og nikkede over mod mig. ”men vi kan godt køre i… den” sagde jeg, og tøvede lidt. Jeg gik først ind. Det ville sige, jeg kom sidst ud. Uheldigvis! Jeg sad ved siden af Chris. Vi begyndte at køre. Jeg kunne mærke jeg begyndte at svede, og få kvalme. Jeg begyndte at få vejrtrækningsproblemer, og begyndte at sige lyde, når jeg trak vejret. De andre kiggede bekymret på mig. Chris lagde en arm om mig, og jeg lagde mit hoved, på hans skulder. Limousinen standsede, og jeg kom hurtigt ud. Luft! Men vi skulle hurtigt ind igen. Jubii? Vi kom ind, og jeg fik det dårligt igen. Jeg fik endnu mere kvalme, svedte mere, og trak vejret mærkeligt igen. Jeg begyndte også a se dobbelt, o stoppede brat op. Jeg var ved at falde, men Chris greb mig, og løftede mig ud. Vi satte os op ad væggen, udenfor. Der gik lidt tid, og så kom en læge ud. Hun satte sig på hug, og kiggede lige glad på mig. hun havde en blok, og en blyant. ”så hvordan havde du det, lige før?” sagde lægen, og lød lige glad. ”jeg fik kvalme, svedte, fik vejrtrækningsproblemer, blev svimmel, og så dobbelt” sagde jeg, og kiggede på mine fire hænder. Hun gik, og kom igen lidt efter. Hun gav mig en bøtte piller. ”det er for dine angstanfald. Når du får dem, skal du tage en pille, sætte dig lidt ned, og slappe af” sagde lægen, og gik igen. Jeg havde det bedre, og mig og Chris gik ind. Vi kom hen til Caitlin, der stod, så man kunne se direkte, hen på scenen. Vi var jo backstage;) så hørte jeg bæverens stemme. Den skulle jeg høre på, i lang tid endnu. Pis! Caitlin vendte sig, og kiggede bekymret på mig. ”har du det godt?” sagde Caitlin, med en uro i stemmen. Jeg nikkede, og satte mig i sofaen. Jeg holdte mine hænder for ørerne, og det hjalp lidt. Lige pludselig, stod Justin inde ved os. Han kiggede lidt såret på mig. ”er det virkelig så dårligt” sagde den, og kiggede mere såret på mig. Jeg nikkede bare koldt. Han gik igen, og jeg fik bare sådan en lyst, til at slå ham. Ved ikke hvorfor. Caitlin kiggede surt på mig, men jeg ignorerede det. Hun vendte surt ryggen til. Chris kom hen ved siden af mig, efter en snak med Caitlin. Jeg kiggede forvirret på ham. ”du har såret hendes bv” sagde han, og nikkede mod bæveren. ”siden hvornår er de bv? Så er du MIN nye bv” sagde jeg, og lagde en arm om Chris. Han lagde sin arm om mig. Sådan sad vi. Så kom bæveren, og så VIRKELIG nedtrykt ud. Han smilte ikke overhovedet. Han gik igen lidt efter, og Caitlin vendte sig surt, om mod mig og Chris. ”Chris! Du fjerner dig fra hende! Hun er ikke vores ven mere!” sagde Caitlin, koldt til Chris. ”nej! Hun er ikke DIN ven mere! Men MIN ven!” sagde Chris, og blev siddende. ”hvad er der galt?” sagde jeg, og kiggede forvirret, men surt på hende. ”du har lige såret min bv!” sagde Caitlin koldt, tilbage til mig. ”det var da ikke mig der ville med” sagde jeg, lige så koldt. ”så det er min skyld hva?” sagde Caitlin, og så rasende ud. ”ja!” sagde jeg, som om det var indlysende. ”hvis jeg ikke skulle være her, ville jeg ikke så DEN!” sagde jeg, og pegede på bæveren, der kom ind. ”så jeg er en ting?” sagde han koldt, og surt til mig. Jeg nikkede. Han kiggede på mig, med lynene øjne. ”hvad har jeg gjort dig?” sagde han, og gik tættere på mig. jeg rejste mig, og gik tæt på ham. Jeg kunne mærke hans ånde, og vores næser, rørte næsten hinanden. ”bland dig udenom!” hvæsede jeg, og kiggede koldt på ham. ”nej for det går udover mig” sagde den, og kiggede koldt tilbage. ”nej!” sagde jeg, og kiggede koldere på ham. ”jo sig det nu grill kylling” sagde han, og kiggede også koldere, på mig. ”grill kylling?” sagde jeg, og lød stadig sur. ”ja! Det betyder kælling!” sagde den, og kiggede surt på mig. Den knægt bad selv om det. ”fint! Min mor begik selvmord, på grund af DIN sang that should be me! Min far var hende nemlig utro, og forlod hende” sagde jeg surt, og e vredt rundt på hælen. Jeg styrtede ud, for at få luft. ”er Kent og Susanne ikke dine forældre?” sagde Caitlin, og lød forvirret. Jeg vendte mig ikke om mod hende. ”de er mine pleje forældre” sagde jeg, og begyndte at gå. Jeg vidste ikke hvorhen, men jeg gik bare. Det begyndte at regne, men jeg var lige glad. Om det så lynede! Lige da den tanke slog mig, begyndte det at lyne. Og jeg havde ret. Jeg var stadig lige glad. Jeg kom til en mark, og gik ud på den. Jeg gik og gik, men standsede så op. Jeg lod mine tårer trille ned af mine kinder. De tårer, jeg havde holdt inde, siden jeg var en lille pige. De tårer jeg ikke græd, da min far skred, eller min mor døde. De tårer, som har villet ud, i 11 år. Jeg lukkede mine øjne, og lod tårerne trille. Det var befriende, men samtidig ubehageligt. Sådan her skulle ingen se mig. sådan her havde INGEN set mig. jeg var altid Sam den seje. Jeg havde aldrig grædt, for ikke at ødelægge min attitude. Så hørte jeg et brag, og fløj igennem luften, og stødte ind i noget hårdt. Så sortnede alt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...