Heartbeat (JB) 3

3'er af A Beautiful Melody.

21Likes
116Kommentarer
6589Visninger
AA

18. Tourné? Kap. 18.

Jeg var både træt og sulten, da vi skulle i lufthavnen. Jeg havde bådet afleveret Sofus hos mor og … intet andet. Det var ikke normalt, jeg blev så træt. Jeg sad på bagagevognen, mens Justin skubbede den. Han var godt klædt i en hættetrøje, kasket og solbriller. Jeg ville ikke kunne genkende ham, hvis det ikke var for han skrigende lilla sko.
Vi begge var som to legesyge børn, der gik rundt og legede med bagagevognen. Han skubbede mig og kørte mig ind i vægge og folk.
”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg. Justin stod lænet op af skubhåndtaget på bagagevognen og kørte stille igennem mængden af folk. Jeg sad og dovnede på bagagen.
”Der.” Han pegede på en lang kø, hvor man kan aflevere sin bagage. Jeg sukkede, da jeg så køen. Jeg tog Justins hånd, da vi han stoppede bagerst i køen. Det kunne tage langtid.
”Kan du ikke købe et eller andet?” mumlede jeg, lænede hovedet bagud, så jeg kunne se ham.
”Er du sulten?” Han kyssede mig på kinden og kørte stille vognen frem og tilbage med sin vægt.
”Jeg er tørstig,” smilede jeg, puffede ham væk fra mig og pegede på en kiosk, som om han var min slave.
”Ja ja,” mumlede han bare og gik mod kiosken. Det tog ikke lang tid, før jeg kunne se ham masse sig igennem menneskemængden og hen mod mig med en flaske vand. Han kylede den hen til mig og jeg greb den hurtigt. Jeg åbnede den og tog en tår. Vi kom tættere og tættere til flytingen (HVAD ER DET NU, MAN KALDER DEN?!) og afleverede vores bagage. Det skulle bare tjekkes og blev så ført mod Justins fly.
Det tog ikke længe, før vi sad oppe i Justins privatfly. Jeg tænkte misundelig ’privatfly’ for mig selv.
”Hvem er det så, jeg skal møde?” Det var pinligt at spørge, men jeg kunne altså ikke huske det. Jeg havde gjort alt for at glemme min fremtid og så besøge mig meget, meget lille familie og blive lykkelig dér.
”Pattie, Jaxon og Jazmin.” Han lagde armen om mig og trak mig ind til sig.
”Nå,” mumlede jeg og tænkte på min familie. Jeg savnede virkelig min familie. Mest mine søskende. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg ikke savnede Stephenie, min mor. Måske fordi hun bare sådan havde tilgivet far og fået barnet væk fra min rigtige mor. Mor havde sagt, at hun havde givet dem barnet og holdt det hemmeligt for sine venner. Det var det, jeg var ved at gøre nu. Jeg sagde intet til Justin. Jeg var gravid, og han burde vide det, men jeg turde ikke tænke på Justins reaktion, når jeg endelig fik det sagt. Mit liv var ét stort rod. Det mindede mig lidt om mit værelse, da jeg var mindre. Jeg nægtede at rydde op, og det samme er det i dag; nægtede at sige det til Justin. ’Jeg har været gravid i nogle dage, uden at sige det til dig’ var det, jeg skulle sige og så smile ligeså sødt som et jordbær. Oh, jordbær …
”Har I jordbær her?” spurgte jeg Justin.
”Hvorfor skulle vi have det?” Han smilede sjovt til mig, rakte hånden op og en stewardesse kom over til os. Havde han nu også sin egen stewardesse?! ”Champagne,” smilede Justin. Hun nikkede kort, smilede venligt og gik ind i et lille rum, hvorefter hun havde et fad med to champagner på med et jordbær i. Champagnen var rød og var nede i nogle lange, fine champagneglas. Jeg var seriøs ved at savle, da jeg så jordbæret.
Hun gav os hver en champagne og gik så ned af gangen og ind i rummet igen. Jeg sad lidt og kiggede på champagnen og nippede så til den. Jeg kom straks i tanke om, at det var dumt at drikke, når man var gravid. Men det var en lille champagne, så det gjorde intet. Jeg drak bare, imens jeg snakkede med Justin. Det var dejligt at være her i flyet uden masser af mennesker. Jeg kiggede ud af vinduet og kiggede på de masser af marker.
”Jeg tror godt, jeg vil se min familie,” mumlede jeg så. Jeg undgik Justins blik, for jeg vidste han smilede og havde et eller andet jeg-vandt-blikket. Det var nok noget der generede mig mest. At andre skulle vinde. Jeg var ligeglad med ugyldige spil, men når han havde brugt så lang tid på at lokke mig, til at overgive mig og bare besøge min familie, så var det irriterende. Det der drillende blik som normale søskende gav, gik mig virkelig på. Mine søskende havde været virkelig irriterende, og jeg havde aldrig forstillet mig, at Justin ville være så irriterende, selvom jeg ikke kunne se ham. Jeg havde vendt ryggen helt til ham, krydset mine ben og kiggede ud af vinduet.
Jeg kiggede ned i glasset.
”I havde da jordbær!” mumlede jeg.
”Det er ikke friske jordbær. De er syltet.” Jeg lavede store øjne lagde glasset fra mig.
”Klamt!” sagde jeg mere irriteret. Jeg lænede mig længere ned i sædet som en eller anden irriterende unge, der ikke havde fået sin vilje.
”Du må vente til vi kommer.” Han tog sin iPod frem og hørte noget musik. Jeg sad bare i sædet. Jeg holdte hele tiden mit blik på min mave. Den havde godt nok ikke vokset, men jeg følte stadig, Mariah var derinde.
Jeg lukkede øjnene og besluttede, jeg bare ville glemme barnet og nyde den ’ferie’, jeg havde med Justin.


Jeg rynkede næsen, da vi kom ud af lufthavnen. En snefnug ramte min næse og hele min krop rystede af kulde.
”Hvad?! Det er februar!” sagde jeg og kiggede rundt på byen fyldt med sne.
”Klimaet er anderledes her,” smilede Justin og lagde armen om livet på mig. En limousine holdte foran os. Det fik alle til at vende opmærksomheden mod os og kigge måbende på den lange, sorte limousine. ”Kom.” Han trak mig ind i den overblærede limousine og satte sig ind på de sorte lædersæder. Han tog benene op på sæderne foran sig og tændte det lille faldskærms Tv, der var på væggen bag sæderne foran os. Der var en lille skillevæg imellem os og chaufføren.
”Skal vi sidde her længe?” spurgte jeg og kiggede på den dødsyge serie, Justin så.
”Nej, ikke rigtigt. Ti minutter.” Han trak på skuldrende og kyssede mig på kinden. Jeg lagde mærke til, at der var Xbox og en masse andet kun drenge var vilde med.
Jeg kiggede ud af vinduet hele vejen derover. Der var stadig nogle, som havde julepynt. Nok for at få bedre stemning, når der var sne. Sne var så hyggelig. Det var sjældent, vi havde sne i Spanien. Jeg hadede kulden, men elskede at kigge på sneen. Hvilket mindede mig om, jeg ikke havde varmt tøj med.
Jeg sad og kiggede ud af vinduet til vi holdte ude foran et stort, hvidt hus. Der var en kæmpe villa, en snoede stig, der førte op til det store hus efterfuldt af nogle lamper, som lyste stien. Det var igen blevet aften på grund af tidsforskellen. Det så vildt hyggeligt ud. Sne daglede stille ned fra himmelen, svagt lys i husets store vinduer og med en stor, smuk sø var bag ved huset, da mig og Justin gik mod huset på stien. Søen havde en masse af planter, der nu var visnet.
”Hej, Justin og Julia.” En lys, fin stemme kom over ved hoveddøren. Jeg regnede med, det var Pattie. Hun havde mørkebrunt hår til skulderende, havde en lav, slank krop og smilede sødt til os.
Hun rakte hånden imod mig. Hun mindede mig om en helt almindelig mor.
”Hej.” Jeg smilede så venligt, jeg kunne, glemte alt om den baby og gik med de begge to ind i huset. Jeg blev mødt af en lille pige på syv og en dreng på fire års alderen. Jeg kunne gætte mig frem til, at det måtte være Jazmine og Jaxon. (Ved godt det ikke er Patties børn, men det er forsendt at fortryde.)
De begge hoppede i favnen på Justin.
”Hej,” smilede han. Jazmine var den første, som gik over til mig. Hendes lille hånd var rakt mod mig, imens hun smilede genert.
”Hej.” Hendes stemme var lys. Hun havde lysebrunt hår i nogle rottehaler.
”Hej, Jazmine.” Jeg tog hendes lille hånd. Justin havde Jaxon i armene, som bare smilede stort til mig.
”I sover bare inde på dit gamle værelse, ikk’?” spurgte Pattie.
”Jo,” mumlede Justin og tog min hånd.
”Godt. Jeg laver noget mad.” Jeg sendte hurtigt mit armbåndsur et blik. 18.54.
Justin trak mig op på sit værelse. Imens betragtede jeg huset. Der var højt til loftet, to etager, en lang, hvid trappe op til Justins værelse og en masse billeder af hele familie, landskaber og en masse andet. Justins værelse bestod ikke af meget; en stor dobbeltseng, et vindue med udsigt ud til søen og et skab, der nok var til alt hans tøj. Han var her nok ikke tit, da han skulle give koncerter eller være sammen med sin far i stedet.
”Hvad syntes du om dem?” Han satte sig på sengen og trak mig ind til sig. Jeg satte mig på hans skød og kiggede ham i øjnene.
”De er rigtig søde,” smilede jeg og kyssede ham hurtigt på munden.
”Mm.” Pludselig lignede det, han kom i tanke om noget. ”Hov, Julia. Efter dette skal jeg på Europatourné.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...