Heartbeat (JB) 3

3'er af A Beautiful Melody.

21Likes
116Kommentarer
6571Visninger
AA

19. Skjulte følelser. Kap. 19

Fantastisk. Dejligt. Skide godt. Jeg var for helvede gravid, så han skulle ligesom blive hos mig! Babyer ødelagde mit liv, længere var den ikke. Jeg kunne bare ikke sige det til ham. Hvis jeg gjorde det, så ville han aflyse sin tourné eller skride fra løgneren, som var mig.
Han bemærkede min reaktion og sagde: ”Det er kun i fire måneder!” Da han sagde det gjorde det det ikke bedre. Jeg kunne nå at blive fed der. Altså, min mave var vokset en del til den tid. Sandheden var, at jeg ikke ville miste mit barn. Eller vores barn. Jeg kunne allerede forstille mig med en smuk baby i favnen.
”Fire måneder er meget,” mumlede jeg. Jeg skulle lige til at tude, men holdte det inde.
”Jeg er nød til det.” Han strammede grebet om livet på mig og kyssede mig på halsen. Idet samme bankede det lavt på døren. ”Kom ind, Jaxon.” Hvordan, han vidste, det var Jaxon, vidste jeg ikke. Han vendte blikket mod mig og sagde hurtigt: ”Kan vi ikke glemme dét og snakke om det i aften?” Jeg smilede et falsk smil som ja. Han kyssede mig på kinden og døren gik op. Jaxon stod med hånden helt oppe på sølvhåndtaget, gik over til os og satte sig på sengen ved siden af os. Han var bestemt ikke genert. Han havde store blå øjne, hvilket mindede mig om Mariah. Min mave snørede sig sammen, når jeg tænkte på hende. Jeg ville gerne have et barn …
”Hvor er han bare nuttet,” røg det ud af munden på mig. Jeg ville normalt ikke fortryde at sige sådan noget, men det fik mig til at tænke på Mariah.
”Sådan da,” sagde han og uldede Jaxons hår. Han var så sød imod børn. Jeg kunne lige forstille mig, hvordan han var mod Mariah … Nej! Det var ikke engang sikkert, han gad have hende!
”Der er mad,” sagde han så. Han tog mig og Justins hånd og hev os ned til spisestuen. Pattie havde lavet kartofler, salat, sauce, kød og en masse andet og stilet det fint op på bordet.
”Det ser godt ud,” sagde jeg. Jeg prøvede at lyde venlig og sød, som gik fint nok, selvom jeg slet ikke følte mig det.
”Mange tak. I må gerne sætte jer til bords.” Jazmine kom løbende ned af trapperne og satte sig ved siden af Pattie og Jaxon på den anden side. Mig og Justin satte os overfor dem. Normalt fandtes der ikke madro her, men det var hyggelig. Hvad jeg fik ud af Pattie var, at hun var en stille, sød og venlig person. Hun var positiv med alt og var også meget følsom. Jazmin og Jaxon førte sin egen samtale. Det var ikke hver gang, man så søskende være i så tæt et bånd. Når man kiggede på mine søskende …
”Tak for mad,” sagde Justin og jeg kunne mærke hans hånd på mit lår under bordet. Jeg sagde bare hurtigt det samme og smuttede op på Justins værelse. Idet samme kom jeg i tanke om Mariah. Jeg havde ellers lige glemt hende. Jeg måtte ikke tænke på hende. Jeg skulle bare nyde denne ’ferie’ med Justin og den tid, jeg nu har sammen med ham. Jeg måtte gemme problemet til senere …
”Du opfører dig nogle gange mærkeligt,” bemærkede han bag mig. Jeg betragtede sneen uden for.
”Jeg har det bare dårligt,” svarede jeg hurtigt. Jeg skiftede hurtigt emne, inden det var forsendt: ”Hvor lang tid skal vi være her?” Jeg smilede for at vise ham, jeg ikke mente det, som om jeg gerne ville væk.
”Jeg har ikke meget tid. Jeg tror bare, vi er nød til at blive her til i morgen, og så tager vi over til din familie.”
”Jeg tror ikke engang Stephenie er der. Hun har enden travlt eller …”
”Jeg ved det der bare er en eller anden latterlig undskyldning,” afbrød han mig. Han smed sig i sengen og kiggede på mig.
”Jeg mener det. Hun har ikke tid til en skid og prøver ikke engang at opfører sig som en ordentlig mor over for mine … søskende, tror jeg nok, de er til mig.” Jeg trak på skuldrende. Og hvad så? Jeg kaldte dem for mine søskende for nu af. De havde været som mine søskende sidste gang.
”Jeg tror bare, du er dårlig til at bedømme hende rigtigt. Du tænker kun på de negative ting om hende.” Jeg tænkte lidt på nogle positive ting om hende; hun var min løgner-mor, men altså, jeg så hende ikke tit dengang. Hvad jeg kunne huske, så havde jeg passet mine søskende hele min barndom, fordi jeg var den ældste. Det startede da jeg var ni og helt til da jeg var femten, hvor jeg bare passede mine søskende, gav dem mad, hjalp dem til og fra skole og børnehave og hjalp dem med lektier. Det var først da Stephenie og Jeremy kom samme, at jeg slap fra alle mine pligter. Jeg tænkte ikke meget over alle mine pligter dengang, men det gjorde jeg meget nu.
”Justin, du forstår det ikke. Jeg har passet mine søskende i flere år uden hun var der. Jeg havde ikke engang tid til mine egne lektier og venner.” Jeg lænede mig forover af vindueskarmen og kiggede ud. Tårer pressede på, da jeg tænkte på min barndom; jeg var nød til at skrive efter Joshs, Amys, Madeleines eller Marys lektier, fordi jeg ikke kunne nå mine egne. Jeg kunne hver eneste nat høre Oscar græde, trillingerne slås eller der var rod ud over det hele. Normalt gemte jeg rodet til Stephenie kom hjem, men hun havde aldrig tid og gik så bare ind på sit kontor. Og dengang min far slog mig …
”Du overdriver, Julia. Det kan godt være, du havde et hårdt teenagerliv dengang, men …”
”Nej! Det var først da Jeremy kom, at mit liv blev bedre! Så havde jeg mere tid til venner og skole, og det gjorde det bedre, da jeg kom sammen med dig, men da du blev spottet sammen med Kate, så var jeg ligesom nød til at gøre et eller andet! Da Stephenie så fortalte, jeg ikke var hendes datter, ødelagde det mit liv. Det var derfor, jeg cuttede mig selv.” Jeg snakkede i én lang, hurtig kører, og tænkte alt sammen igennem. Det rystede mig mere og mere, jo mere jeg tænkte tilbage og mærkede jalousien fra dengang. Jeg kunne huske, da jeg hadede min krop så meget, at jeg sultede mig selv. Jeg var så bange for, Justin valgte skønheden frem for mig. Jeg cuttede mig selv, da alt for mange tanker gik igennem mit hoved, for jeg kunne ikke klare at tænke på, jeg havde en anden familie. Jeg blev stresset, forvirret og følte mig forrådt.
Jeg kiggede på mig selv i spejlbilledet i vinduet. To tårer trillede ned af mine solbrændte kinder og ned til kæben, da jeg tænkte tilbage. Det var ikke tit, jeg tænkte tilbage. Jeg kiggede normalt fremad og alt det rod bag mig. Alle de gamle, smertefulde følelser fra den gang gjorde mig dårlig. Jeg skulle ærligtalt brække mig.
Jeg fortsatte med at snakke: ”Jeg så dit blik, når du kiggede på Kate. Du beundrede hende hver eneste gang. Jeg ville glemme alt sammen så … Jeg togover til Mary og røg … hash. Jeg glemte alt og fortryd intet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min vægt. Jeg håbede, at hvis jeg tabte mig, så ville jeg blive ligeså smuk som Kate og slippe for alt den jalousi, jeg havde, men det hjalp ikke, da jeg så i bladet, I kyssede. Jeg ville bare væk fra alt og skred over til min rigtige mor. Jeg løj, da jeg sagde, jeg ikke ville forlade dig. Jeg vidste, det skete en dag.” Jeg plaprede løs om mine åndsvage problemer. Det føltes godt endelig at snakke med en jeg elskede om mine problemer – og ikke nok med at få mine hemmeligheder vist frem. Selvom tårer løb ned af mine kinder, så følte jeg mig tyve kilo lettere. Heldigvis stod jeg med ryggen til Justin, så jeg ikke viste mine alt for skrøbelige følelser. Jeg kiggede ned i gulvet, men da jeg kiggede op, mødte jeg Justins blik i spejlbilledet i vinduet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...