Heartbeat (JB) 3

3'er af A Beautiful Melody.

21Likes
116Kommentarer
6577Visninger
AA

15. Overrasket. Kap. 15.

Det var mit vækkeur, der vækkede mig fra min forvirrende drøm. Den lavede den normale, irriterende lyd. Jeg kunne næsten ikke åbne mine øjne, men ønskede bare at sove videre og spøger Mariah om, hvad hun mente med sit sidste ord. Selvom hun bare var min mærkelige fantasi i mine drømme, så havde hun taget en del af mine tanker. Hun forvirrede mig grænseløst. ’Mor’ var ikke lige det, jeg normalt blev kaldt – eller drømte om!
Jeg slukkede vækkeuret. Det havde også vækket Justin, for han sad op i sengen.
”Skal du på arbejde?” Han lød en smule trist.
”Ja. Du skal vel også et eller andet.” Jeg orkede ikke rejse mig op. Min krop var som sømmet fast til sengen.
Justin lagde sig ned i sengen og gav sig til at lege med mine slangekrøller. Han så også træt ud. Jeg blev helt misundelig. Hvorfor skulle han blive hjemme?
”Læg dig til at sove, søde. Du skal sikkert tideligt op i morgen også,” mumlede jeg og lokkede mine ben ud af sengen. Jeg gik over mod mit skab. Jeg fandt en stropløs, rød top og nogle sorte, lårkorte shorts. Jeg tog nogle røde sko på – jeg vidste ikke, hvilken mærke, det var, men det var herre søde! – og nogle Pandora armbånd på. Jeg brugte ikke mine penge på noget alt for dyrt, men nogle gange kunne jeg godt finde på det. Jeg elskede at forkæle mig selv med Pandora armbånd, få en ny frisure til 1000 dollar, købe tøj i de dyreste mærker og købe dyre ting til huset. Okay, jeg brugte mange penge, men min konto var fuld. På baren var der hele tiden kunder. Turister og andre mennesker elskede den bar og kom hver dag.
I Las Palmas var der mange rige mennesker. Jeg var en af dem, selvom jeg bare arbejdede på en bar, men jeg tænkte ikke så meget på penge. Jeg købte det, jeg ville have og gjorde hvad jeg ville. Penge ændrede ikke lige mit liv.
Jeg rystede tankerne om penge væk og vendte mig mod Justin, som halvsov i sengen.
”Ses.” Jeg svingede min taske om skulderen og gik ud af hoveddøren. Paparazzier stod med ét foran mig. De råbte og svingede bogstaveligt talt med kamarene, da jeg gik med hurtige, lange skridt over til min bil. Jeg gemte mig under mit hår og tog mine solbriller på. Jeg startede hurtigt bilen, kørte ud af indkørselen og tog ikke engang hensyn til alle journalisterne. Jeg håbede, de ikke fulgte efter mig. De irriterede mig allerede. Hvordan kunne Justin leve sådan? De stressede mig totalt.
Jeg kom endelig til baren. Jeg slog øjnene op i chok, da jeg opdagede, paparazzierne var der. Ross så helt forvirret ud, da han så dem. Han tilbød dem drinks, men de alle sagde nej og ledte efter mig. Og det tog ikke lang tid for dem.
”Er I sammen? Hvad med Madeleine Borras?!” En eller anden gammel mand råbte op, så jeg fik alt opmærksomheden.
Ross skubbede sig ind af mængden af menneskerne og over til mig. ”Hvad sker der?” Han hentydede til alle paparazzierne.
”Det er svært at forklare, men jeg er sammen med en kendt.”
”Sammen med en kendt?! ”
”Ja. De render efter mig!”
”Julia, kom her. Gå ind i rum 2.” Han vendte om på hælen i sandet og gik over til den lille, hyggelige hytte. Jeg gik efter ham ind og endte i det lille rum med kølebokse med alle vores drikkevarer. Jeg satte mig på en stor køleboks og kiggede på Ross, som sukkede.
”Hvor lang tid vil de gå efter dig? Julia, du ved godt, du ikke kan gå rundt med dem for evigt, så sig sandheden. De går væk, ikke?”
”De går nok ikke væk,” mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Jeg vidste udmærket, hvad der ville ske; jeg ville blive fyret. ”Jeg bliver ikke fyret, vel?”
”Du ved godt, du ikke kan arbejde med alle de nysgerrige folk omkring dig.” Han lagde armen om skulderen på mig. ”Jeg er ked af det, men nu skal du jo også på universitetet og få en uddannelse. Vi klare os her.”
”Sikker? Jeg mener, jeg klare mig nok også, hvis jeg bliver her, men jeg tror, du har ret.” Jeg bed mig hårdt i læben, for ikke at tude over mit elskede arbejde.
”Undskyld, Julia. Du har været en god bartjener her. Jeg for bare hovedpine af alle de paparazzier udenfor.”


Jeg ringede til Amy og Mary bagefter. Jeg kunne høre de begge var i byen. Biler dyttede og mennesker snakkede.
”Nederen. Men jeg tænkte nok de skulle afsløre jer,” mumlede Amy.
”Kan jeg komme over til jer?”
”Selvfølgelig. Jeg sender en SMS om, hvor vores hotel er.” Amy lagde på uden et ’ses’ og straks kom en SMS. Der stod en lang adresse.
Jeg holdte foran et eller andet hus. Der var ingen paparazzier. Jeg tog GPS’en op af handskerummet og trykkede adressen ind. Jeg stolede ikke på sådan nogle GPS’er, men de havde bedre stedsans end mig.
Jeg kørte der ud af, hurtigere end jeg plejede. Stemmen i GPS’en snakkede der ud af. Højre, venstre, højre, venstre, nemt nok.
Til sidst holdte jeg foran et højt hotel. Da jeg kiggede op så jeg højhuset svinge til side til side. Min krop lavede automatisk de samme bevægelser som højhuset. Jeg kiggede med store øjne op og kunne mærke kvalmen komme til mig. Jeg sprang over til nogle ellers så fine blomster og svinede dem til med mit bræk. Mit hoved dunkede som bare fanden, og jeg skulle virkelig bare have nogle jordbær lige nu. Jeg kunne se jordbær i mit bræk, men det fjernede ikke min appetit.
Jeg gik ind i receptionen og spurgte til Amy og Mary. Damen bag det store plastik vindue ringede dem op. Hun slap ikke mit blik. Hun kunne nok se, jeg havde det dårligt og var måske også rengøringsdame på dette hotel. Jeg kendte ingen, som havde hoppien ’At tørre bræk op’.
”De kan gå derop nu. Skal jeg vise Dem derop?”
”Mm,” mumlede jeg og fulgte efter hendes små skridt, der gjorde mig vildt irriteret. ”Så gå dog hurtigt, mennesker,” mumlede jeg. Hun vendte sig om mod mig.
”Sagde De noget?”
”Næ,” mumlede jeg totalt uhøfligt, men det var mrs. Langsom også selv udenom.
Hun sukkede, gik ind af en elevator og trykkede på en tilfældig knap.
”Altså, jeg har en smule klaustrofobi, så kan du ikke bare vise en smule sikkerhed og en smule service?” Jeg kiggede irriteret på den lille, buttet dame.
”De er ikke min kunde. De får skam intet service af mig.” Jeg hørte et pling og døren til elevatoren gik op. Hun gik med små skridt op og stoppede op på værelse 69 H. ”Det er her. Farvel!” Hun vendte om på hælen og gik mod elevatoren. Jeg gav hende hurtigt fingeren, og i det samme åbnede døren ved siden af mig.
”Wow, Julia. Hvem har pisset dig af?” grinte Mary og stirrede sjovt på min finger.
”Jeg ved det ikke,” mumlede jeg bare og trak på skulderene. Jeg gik ind på værelset. Jeg kiggede ikke én eneste gang rundt i værelset. Hvis jeg var i bedre humør, ville jeg have kiggede alt igennem. Især køkkenet, stuen og soveværelset. Og udsigten!
”Hej, Julia!” Amy sprang op af sofaen. Uden på reagerede jeg ikke, men ingen i fik jeg et kæmpe chok.
”Hey.” Jeg krammede hende hurtigt.
”Hey! Hvad der galt?” Mary nærmest tyrede mig ned i sofaen og satte sig overfor mig på sofabordet.
”For det første blev jeg fyret, som I godt ved. Jeg får endda nogle mærkelige drømme.” Jeg skar ansigt af min pludselige hovedpine, der dukkede op igen. ”Men først skal jeg have nogle jordbær.”
”Undskyld, Julia, men vi har ikke jordbær. Hvad med …” Amy løb ud i køkkenet ”kiks?”
”Ja,” sagde jeg til hende. Hun kom tilbage med nogle kiks. Jeg smagte på en af dem; ingen smag, men jeg var ligeglad.
”Nå? Hvad er der så med de der drømme?” Mary hævede sit tynde, sorte øjenbryn.
”Jo. Jeg drømme om denne pige, Mariah, og hun snakker til mig i mine drømme. Som om vi var gode venner. Nogle gange kalder hun mig løgner. Eller en gang …?” Jeg tænkte tilbage, men det gav mig bare hovedpine. ”Men det er, som om hun snakker til mig, når jeg ikke drømmer. Sidste gang, jeg drømte, kaldte hun mig …” Min hals snurrede sig sammen. Jeg kunne se Mariahs ansigt for mig. Jeg kunne se hendes røde læber blive til et stort smil, så man kunne se hendes små tænder.
”Kaldte dig …?” hjalp Mary mig.
”Mor. Jeg fatter det ikke. Hun er overalt.” Jeg skar tænder.
”Idrk. Har dig og Justin …?”
”Jah,” mumlede jeg flovt.
”Hold dig til emnet, Mary,” sagde Amy og satte sig ved siden af mig. ”Er du sikker på, du ikke er gravid?” Jeg kiggede chokket på hende.
”Nej! Det er jeg ikke! Eller jeg har ikke tjekket. Jeg brækker mig nogle gange, men det er nok ikke på grund af dét!”
”Da min mor havde mig i maven, så drømte hun også tit om, at hun havde et barn,” mumlede Amy.
”Jeg drømmer ikke om et barn!
”Nej, så er det nærmere et mareridt. Skal jeg hen og hente en graviditet test i kiosken?” fnisede Mary. Hun var den eneste, der synes, det var morsomt.
”God idé,” mumlede Amy så.
”Nej, det synes jeg ikke,” sagde jeg. Jeg rykkede frem og tilbage i sofaen.
”Jo da! Vi mister kun … en dollar eller sådan noget. Hvad kan der ske ved dét?” Mary gemte sit smil bag sin hånd. ”Gud, hvor er det her sejt!” sagde hun så.
”Jeg er ikke gravid.” Jeg sagde ’gravid’ som en bandeord.
”Køb en, Mary. Det skader ikke.” Amy lagde armen om mig. Mary var væk på 0,5. ”Hvad laver I i dine drømme?” spurgte hun så.
”Hun spiller musik for mig. Hun nynner. Hun snakker,” sagde jeg kort i små sætninger.
”Og hun har sagt sit navn?”
”Ja. Hun vil også gerne se Justin. Det sagde hun, da vi pludselig kunne høre hans stemme. Hun så så lykkelig ud.” Jeg lukkede øjnene, og som en eller anden idiot, ventede jeg på at høre hendes stemme. Jeg hørte intet, men kunne lavt høre hendes melodi på klaveret. Jeg elskede den stille melodi, og havde den allerede i hovedet. Jeg kunne se små noder foran mig.
”Mærkeligt,” mumlede hun bare. ”Du er atten, ikke? Hvad nu, hvis du er gravid?”
”Hvorfor tror du, jeg er gravid?” Hun tænkte sig om i nogle minutter. Jeg sad tålmodig ved siden af hende. Hun ville nok bare tage fejl. Jeg var ikke gravid. Mariah var bare min fantasi. Men hun havde sagt ’Jeg er inden i dig. Jeg følger dig ...’ Jeg kunne ikke rigtigt huske, hvad hun havde sagt. Mine drømme var en smule utydelige. Ligesom normale drømme; man skulle tænke sig om i nogle minutter, og så kom det frem.
”Det ved jeg ikke. Lad os vente til Mary kommer. Men, Julia? Du ved godt, vi ikke kan være her i længere tid. Vi skal snart hjem.”
”Skal I hjem? Jamen, hvorfor?” Jeg kiggede med store øjne på hende.
”Du kan jo altid besøge os! Vi har stadig en familie, som venter på os.”
”Jeg har lovet Justin, at jeg skal besøge hans familie en dag, men de bor sikkert i Canada.” Jeg trak på skulderene og sukkede.
”Så jeg tilbage!” Jeg kunne høre døren til værelset åbne og smækkede. Bagefter kunne jeg se Mary lænet forpustet op af væggen. Hun løftede en lille, hvid og blå pose. I en normal kiosk her i Las Palmas kunne der være helt til tøj, mad, materialer til huse og køretøjer og medicin. Hun havde fundet en graviditets test. Hvor pinligt.
”Seriøs? Skal jeg tage den?” Jeg mærkede mine kinder blive varme.
”Jada! Det her skal nok blive sjovt,” grinede hun og kastede en lille, aflang æske over til mig. Jeg gav ikke æsken et blik, men stirrede bare på mine veninder.
”Skynd dig, Julia. Siden du brækker dig, så må der da være et eller andet galt. Du har endda spist over en halv æske kiks.” Jeg kiggede på de mange kiks, jeg havde spist.
”Ups,” mumlede jeg. Amy tog graviditets testen, imens jeg spiste resten af kiksene.
”Den er let nok. Jeg regner med, du ved, hvordan man gør, for jeg gider ikke forklare det,” sagde Amy.
”Så giv mig den der,” mumlede jeg, tog den klamme graviditet test og gik ud på badeværelset.
”Du skal bare pisse på den, Julia!” kunne jeg høre Mary sige udenfor døren. Jeg grinte og lavede bræklyde. (Jeg aner intet om de der tests, sorry.) Jeg tog den lange stang ud af den. Den gjorde mig allerede nervøs, da jeg så på den.
Jeg kunne høre Mary grine ude for døren og kunne heller ikke selv lade være. Jeg gjorde som der stod på testen og kunne ikke lade være med at lave bræklyde. Jeg sad på toiletbrættet og ventede på, den var færdig.
”Hvad siger den?” spurgte Amy.
”Intet. Jo, nu gør den, tror jeg.” Jeg tog testen op og kiggede på den meget lille skærm, hvor der skulle komme to lyserøde streger op, hvis den var positiv. Nu gad jeg ikke vente mere, så den skulle bare fortælle mig, jeg var negativ og så kunne jeg smide den ud.
”Hvad siger den?” Mary bankede hårdt på døren.
”Jeg …” Jeg skulle lige til at sige, den var negativ, da to lyserøde streger dukkede op.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...