Heartbeat (JB) 3

3'er af A Beautiful Melody.

21Likes
116Kommentarer
6565Visninger
AA

2. Justin …? Kap. 2.

”... Julia?” Han kiggede op på mig med sine store, brune øjne. De mindede mig om en person. En person, jeg slet ikke ville tænke på.
”Kender jeg dig?” spurgte jeg. Det kunne være, jeg tog fejl, men var ellers helt sikker, det var Chris og Ryan.
”Ja, det gør du. Vi er Chris og Ryan,” sagde den ældste og største.
”Ja, Justins ven,” sagde Chris. Hans navn gav et stød i mig. Mine øjne sveg og jeg bed mig hårdt i læben.
”Nå,” mumlede jeg. ”Er han kommet til byen?” Jeg prøvede at lyde ligeglad, men det lød mere, som om jeg var bange.
”Ja. Han skal have koncert ikke så langt her fra.” Jeg stivnede. Jeg savnede ham helt vildt, men nævnte ham aldrig til andre.
”Okay,” mumlede jeg.
”Men går det da godt? Vi hørte det, der med Kate Lopez og Justin,” sagde Chris.
”Jeg har det fint,” sagde jeg. Og det var sandt. Justin var godt nok meget i mine tanker og jeg savnede ham som bare satan, men ellers havde jeg det fint. ”Hvad med Justin?” spurgte jeg nysgerrigt.
”Jeg ved nu ikke,” mumlede Ryan. ”Han var meget nede, da det skete, og det er han stadig, men det er jo to år siden … Han har fået det bedre, kan man sige.” Jeg blev glad over at høre det. Jeg vidste ikke, hvorfor, men jeg ville gerne have, han var glad.
”Nå, men … Farvel,” mumlede jeg, vendte ryggen til mig og lavede et mærkeligt ansigtsudtryk. Og lav være med at sladre til Justin om, at jeg er her! havde jeg lyst til at tilføje.
”Farvel,” kunne jeg høre dem sige i kor. Jeg kunne mærke deres blikke i ryggen.


Jeg drømte om Justin den nat. Om alt det, vi havde oplevet. Han havde på en eller anden måde proppet sig ned i mine tanker igen. Det irriterede mig grænseløst! Jeg savnede ham igen; hans stemme, hans øjne og smil og hvordan han altid kiggede på mig.
Mest af alt ville jeg bare glemme ham, men jeg kunne ikke …


Igen, så var jeg på arbejde. Det var fredag og vi havde igen en travl dag foran os. Jeg frygtede, at Chris og Ryan kom, men det gjorde de heldigvis heller ikke.
Jeg skulle blande drinks med Ross, imens det var Selenas tur til at vaske op. Mig og Selena havde fået tidligt fri og havde det om et kvarter.
Mig og Selena skyndte og hurtigt at få T-shirten af, tog vores takser med og ud til min bil. Jeg låste den op og steg ind.
”Det samme sted som sidst?” spurgte jeg.
”Altid,” sagde hun. ”Jeg mangler vildt meget tøj. Især smykker.”
”Jeg mangler bare intet,” sagde jeg stolt. Jeg kørte mod byen, hvor vi skulle shoppe. ”Hvordan gik din date?”
”Argh! Den gik vildt godt. Ham Simon er vild sød. Ham skal du møde en dag, Julia.”
”Det er han sikkert,” sagde jeg og vippede med øjenbrynene.
”Skal du ikke snart date nogle? Hvad med Sam?”
Jeg trak på skuldrende. ”Jeg ved ikke ...”
”I passer perfekt sammen!” Hun hoppede op og ned i sædet.
”Han skal hjem til mig i morgen.”
”Det skal han altid.”
”Ja ...” gav jeg hende ret i. Jeg parkerede ved en lille parkeringsplads og steg ud. Jeg gik ivrigt igennem den lange gade med højhuse og store, lysene skilte med reklamer.
Vi gik i nogle masser af butikker og snakkede. Vi prøvede nu nogle flotte kjoler i en kjolebutik. Jeg havde købt en rød, lårkort kjole og en hvid kjole, der viste meget af ryggen.
”Jeg skal lige over i den der smykkebutik. Vil du med?” spurgte Selena.
”Nej. Jeg skal lige kigge derover,” sagde jeg og pegede på butikken. Den var lidt kedelig, men jeg ville alligevel derover.
”Fint. Vi mødes ved smykkebutikken.” Hun skyndte sig derover med sine poser i hånden. Hendes ryg bøjede helt under alle de posers vægt.
Jeg kiggede lidt på smykkebutikken og vendte mig så om og gik hårdt ind i en.
”Undskyld,” sagde jeg hurtigt.
”Julia?” sagde en velkendt stemme. En stemme, der gav et hårdt stik i hjertet. Min mave krøllede sig helt sammen og jeg blev helt svimmel, da jeg kiggede op i nogle velkendte øjne ...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...