Heartbeat (JB) 3

3'er af A Beautiful Melody.

21Likes
116Kommentarer
6579Visninger
AA

26. Bade i mørket. Kap. 26.

Jeg rødmede stærkt, mens Justin bare grinede. Kærlighed stank jeg til. Jeg kunne ikke snakke om det, uden at rødme. ”Du for endda en kæmpe pool!” fortsatte Chris og spyttede i min hånd så det forstillede en pool.
”Ad, Chris!” råbte jeg og kiggede på den store klat af hans spyt.
”Du har fået den fra The Simpsons, ikke?” grinede Justin.
”Jo. Jeg har endda en T-shirt med Bart,” svarede Chris. Jeg tørrede min hånd på hans hættetrøje og lavede en grimasse. ”Ad, Diana. Hvorfor lige mig?” Han stirrede på sit udtværet spyt, der var på hans hættetrøje.
”Det var dig, der spyttede på mig!” forsvarede jeg.
”Jeg mener, Justin er ikke langt væk,” sagde han, lænede sig over mig og tørrede sin trøje af i Justins.
”Fjern det spyt!” halvråbte Justin. Han skulle til at tørre det af i mig, men jeg nåede lige at hoppe op på Chris’ skød. Jeg lænede mig mod vinduet og skubbede Chris over til Justin.
”I opfører jer som små børn!” kom det fra Kenny, der var over ved de andre og spillede pokker.
”Nok fordi vi er det!” sagde Chris.


Det tog tre timer til vi endelig var der. Jeg vidste ikke, hvor vi var, men kun at der var en masse, gamle lejligheder rundt omkring og så en gigantisk hal foran. Min kæbe røg på jorden, da jeg så fans foran en kæmpe indgang. Justin navn var skrevet overalt på dem, de fleste havde skilte hvor hans navn også stod på og så havde de også T-shirts med ham på. Jeg havde aldrig før set så mange mennesker.
”Tænk hvis de smider tøjet,” hviskede Chris lavt til Justin. Jeg kunne høre dem grine, men jeg var mere optaget af at kigge på den kæmpe store bygning, vi skulle ind i.
Bussen parkerede bag bygningen, hvor der ingen mennesker var. De andre busser kom bag os.
Justin rejste sig op og gik ud da døren åbnede. Alle løb stressede ind og efterlod mig og Chris.
”Skal du ikke gå ind?” spurgte jeg.
”Skal du ikke gå ind?” efterabede han med en lys stemme. For tusind gang fik han mig til at grine. ”Hvor kommer du fra, Diana?” spurgte han mig om.
”Jeg er opvokset i Atlanta,” sagde jeg. ”Hvorfor?”
”Du har en italiensk accent.” Han grinede.
”Har jeg?” Jeg løftede øjenbrynet.
”Ho?” efterabede han igen.
”Min mor … eller Alices søster …”
”Alice?”
”Ja, min mor. Hendes søster er nu min ’nye’ mor,” sagde jeg og fortsatte: ”Min ”falske” mor har studeret i Italien. Hun snakker tit italiensk, så nu har jeg det på hjernen.” Jeg skar en grimase af mit svar.
”Din accent er herre sej,” sagde han bare. Jeg fnes.
”Må vi gå ind i hallen?” spurgte jeg.
”Jep.” Han rejste sig op og hev mig med. Udenfor blæste det mildt. Det svimlede for mig at komme ud efter så lang tid i en bus. Jeg havde ømme ben, da Chris hev i min arm og lokkede mig til at løbe mod døren til halen. Vi kom ind i et hvidt rum med en kaffemaskine og et lille køkken. ”Det tager lang tid til Justin skal på.” Han smuttede over til kaffemaskinen. ”Den laver kakao! Vil du have noget?” Jeg kiggede rundt i det kolde rum. Jeg frøs meget så jeg nikkede svagt.
Jeg gik hen til ham og kiggede på, hvad han lavede. Han trykkede på ”Kakao” og vendte rundt om sig selv, imens han knipsede med fingrene.
”Jeg skal bruge en kop!” sagde han og gik helt i panik. Jeg kiggede rundt i det fremmede køkken efter nogle kopper. Maskinen hældte kakao ud, som røg ned på gulvet.
”Åh nej,” mumlede jeg.
”Kop, kop, kop, kop!” Han fløj rundt og fandt endelig en. Han tog den ind under, men i det samme stoppede den.
”Jeg håber ikke du er ligeså dårlig til madlavning,” grinede jeg.
”Det er han!” sagde en stemme bag mig. Jeg genkendte hurtigt Justins stemme.
”Tro ikke på ham,” hviskede Chris til mig.
”Han lod nogle pastaer koge i en hel time,” sagde Justin igen.
”Ti stille, Justin!” snerrede Chris.
”Og hældte kødsovsen ned på den hvide sofa,” fortsatte han. Chris langede armen om nakken på ham og prøvede at få ham til at lægge på gulvet. Justin var både stærkere og større og smed Chris ned på gulvet.
”Det var unfair!” sagde Chris.
”Nå, vi ses. Jeg skal gøre mig klar om lidt. Ses, Diana,” sagde Justin og ignorerede Chris’ spark nede på gulvet.
”Knæk og bræk,” sagde jeg inden han gik ud af døren. Jeg gik over til Chris, tog hans hånd og hev ham op fra gulvet.
”Jeg er god til madlavning. Vil du se?” spurgte han og gik mod køkkenet.
”Jeg har set nok.” Jeg hoppede op på køkkenbordet. ”Har alle koncertsteder et køkken?”
”Kendte er forkælet. Ligesom Justin.” Chris elskede at lave pis med sjov. Normalt brød jeg ikke om det, men Chris’ ironi gjorde den bare til en sjov joke.
”Nå, ja. Klart.” Jeg kneb det ene øje i. ”Og det er du ikke?” Han rystede hårdt på hovedet.
”Hey, skal vi ikke spille et spil?” Han pegede bag sig. ”Der er videospil i bussen.”


Da jeg åbnede øjnene, lå jeg på mit sæde med mit hoved på Chris’ skuldre. Tanken fik mig til at rødme, men heldigvis var Chris ikke vågnet.
Der var helt stille i bussen. Udenfor var der mørkt. Mig og Chris havde snakket og spillet hele dagen. Nu var jeg så faldet i søvn, men var hurtigt vågnet op igen.
Jeg kunne høre nogle snakke udenfor, og så var bussen fuld. De måtte være færdige. Nu skulle vi bare over til et nyt sted.
Der larmede så meget, at Chris vågnede. Han rykkede på sig.
”De holder sig nok stille igen, når bussen starter,” hviskede jeg til Chris. Han lignede et lille barn, da han lukkede øjnene. Jeg følte mig næsten som en eller anden mor, der skulle passe uopdragen, barnlige Chris.
Foran mig kom Justin. Han så en smule træt ud, men nok til, at han orkede springe over bordet og ned ved siden af mig.
”Skal vi spille?” spurgte han og nikkede mod det kortspil, der lå ud over hele bordet. Jeg svarede ikke, men samlede kortene og blandede hurtigt.
”Hvad skal vi spille?”
”500?” sagde han.
”Okay.” Jeg delte kortene ud.
”Hvad har I lavet, imens jeg havde koncert?” spurgte han for at få et emne i gang. Vi gik i gang med at spille.
”Spillet et eller andet blodigt videospil, gået en tur og snakket.” Jeg nikkede for mig selv.
”Skal vi ikke alle tre gå på stranden i morgen aften? Der har jeg fri. Bussen stopper op der, da buschaufføren skal sove.” Jeg nikkede.
”Skal jeg have badetøj på?”
”Ja. Det skulle være en god strand.” Jeg smilede for mig selv, da jeg vandt over ham i spillet.
”Det snyd! Jeg glemte at spille med!” Han lavede en sur grimase til mig, der fik mig til at grine.
”Er du ikke træt?” spurgte jeg og hentydede til hans trætte øjne.
”Meget,” svarede han. Han kiggede rund og fandt på en teknik at sove på.
”Har vi ikke de der sovebusser?” spurgte jeg.
”Vi forventede ikke, at jeg skulle sove i en bus, men mere på hotel.” Han rykkede tæt på vinduet og vendte sig, så han sad mod mig. Han nikkede mode sædet imellem os, som jeg sad på, og maste min lille krop ned, lænede ryggen mod Justins skuldre og tog mine ben op på Chris’ skød. Vi alle lå mærkeligt, men sad behageligt.
Jeg gled længere ned i sædet og faldt stille hen …


Jeg vågnede, da jeg kunne høre nogle grine højlydt. Foran mig stod far og Kenny med et kamera. Bag dem var Pattie. Det lignede, at hun smilede af os. Smilet var til mig, hvilket jeg var glad for.
”Nej!” sagde jeg, da de tog et til billede. Det var højt nok til, at Chris og Justin vågnede.
”Flyt dine ben!” Chris skubbede til dem, men de sad fast i armlænet.
”Det er en ekstra sele,” sagde jeg. Justin skubbede mig i ryggen, så jeg blev mast mod Chris.



Efter en lang koncert i en kæmpe storby, var klokken nu 23.19. Bag mig var der en gammel tank, hvor bussen holdte ved og foran mig var stranden. Tanken var oppe på en skrant, og det var taget mig et kvarter at gå ned af den og ud til stranden, uden at falde. Jeg sad på et blå- og rødstribede tæppe på det hvide sand og kiggede ud over vandet. Stranden blev svagt lyst op af de forskellige farver lys fra tanken. Jeg kunne se de små bølger lege med lyset, bølgede med lyset frem og tilbage.
Jeg havde min yndlings bluse på; kun fordi, at det var Miranda, der havde købt den. Efter mit udseende, havde hun bestemt, at den skulle var nedringet. Det var både syet ind i hvidt og lyserødt stof. Hun vidste, jeg altid gik med halstørklæde, da arret også gik henover mit bryst, men det var også meget svagt. Jeg havde selvfølgelig et langt, hvidt halstørklæde rundt om halsen og havde ellers bare en lårkort, løs, hvid nederdel og nogle lyserøde klipklapper. Indenunder havde jeg min pinke bikini. Det var ikke tit, at jeg gik i lyserødt, men havde bare fundet noget tilfældigt frem i dag.
Foran mig var drengene kun i badebukser. Det var så dem, der skulle underholde mig. De blev også lyst op af lyset fra tanken. Deres fødder var begravet i sandet og de havde begge et neon grønt håndklæde om skuldrende.
”Vi skal ud og bade! Kom!” Chris kiggede bag sig, hvor der var en lang badebrug, lavet af segment, der blev løftet op af kæmpe sten.
To sekunder efter, var de løbet ud på badebrugen. Jeg kiggede ned af mig selv, og kom så i tanke om, at jeg ikke bare kunne smide mit halstørklæde. Jeg kiggede på drengene. Mørket havde allerede taget hånd om det, så de kunne sikkert ikke se mine ar.
Jeg hev halstørklædet af i en hurtig bevægelse, min bluse over hovedet og nederdelen røg af. Jeg løb hen til badebrugen og løb hen af den. Jeg kunne høre de plaskede rundt i vandet nede for enden.
”Kom så, Diana!” kunne jeg høre Justins stemme. Jeg lavede et hovedspring i vandet og dykkede så op. Jeg kunne ikke engang bunde.
”Der er en tømmerflåde! Og endda med en vippe!” sagde Chris. Jeg kunne stadig se dem svagt, men ikke særlig meget.
Jeg kiggede ud på vandet, men kunne ikke se den.
”Jeg kan ikke se den,” mumlede jeg. Jeg kunne mærke en hånd i min. Hvilken hånd, vidste jeg ikke.
Den trak mig igennem vandet, og efter at væne sig til mørket, kunne jeg se, at det var Chris’ hånd. Tømrefloden kom stille frem i mit syn. Der var en vippe, som Chris sagde. Den måtte være der omkring tre meter høj.
Lidt efter gav Chris slip på min hånd. Jeg kunne se noget sølv foran mig. Stigen.
Jeg gik sidst op. Drengene smuttede op på vippen med det samme. Jeg kunne slet ikke se dem, men gik bare op af den utydelige stige op til vippen. Jeg kunne mærke tømreflåden rykke frem og tilbage af de små bølger.
Jeg førte to plaske på næsten samme tid og så drengenes latter.
”Jeg komme, men jeg kan altså ikke se jeg,” sagde jeg til dem, da jeg stod på vippen.
”Bare spring!” sagde Justin. Jeg hoppede på vippen. Jeg kunne meget svagt se Justin bag mig med vådt hår. Han rystede hans hår over på den ene side af hans hoved, kom over til mig og skubbede mig i. Jeg nåede lige at skrige højt, før jeg faldt i vandet. Jeg kom under vandet og kunne intet se. Hvis det ikke var fordi, at vandet hev mig automatisk op, ville jeg aldrig selv kunne komme op.
Svømmede op på tømmerflåden. Jeg kunne høre Justin springe i vandet. En kæmpe bølge stormede i mod min ene side fra Justins spring. Igen hvinede jeg forskrækket, da vandet plaskede mod min allerede våde krop.
Chris grinede helt vildt oppe på vippen. Jeg gik op til ham og kiggede på ham, men han sprang ikke i. Han vendte sig mod mig og hoppede stille på vippen.
”Kom.” Hans arme rakte ud mod mig. ”Vi springer samtidigt.” Jeg pressede øjnene spændt i, lagde armene op ham og så sprang vi i. Jeg lavede et hvin og røg ned under vandet med Chris. Som om jeg skulle blive bange, tog han hænderne på mine skuldre og rystede mig voldsomt under vandet, så bobler fløj omkring mig.
Jeg svømmede op til vandoverfladen med Chris. Jeg lagde armen om skulderen på ham og trak vejret imens. Da jeg lige havde fået chancen for at trække vejret, sprang Justin i, igen en bombe, og vandet sprøjtede i hovedet på Chris og jeg.
”Justin!” skreg jeg. Chris grinede. Lidt efter kom Justins grin. Jeg plaskede vand på dem, men hvor de var, vidste jeg ikke
”Dude, vi er her over,” sagde Chris bag mig. Jeg tog fat i hans hånd, men det var åbenbart Justins hånd og hev ham med under vandet. Chris kom bag mig, kunne jeg fornemme, tog armene rundt om livet på mig og svingede mig rundt under vandet. Bagefter blev det totalt forvirrende. Jeg vidste ikke, hvem der svingede mig rundt, hev mig op af vandet og op i luften.
”Jeg f-f-fryser!” sagde Chris efter noget tid. Der var stille begyndt at blæse.
”Enig,” sagde jeg. Vi svømmede op på land og gik hen til tæppet. Vi tørrede os hurtigt med håndklæderne. Vi smed os på ryggen ned i tæppet og lagde håndklædet rundt om os og prøvede at få varmen. Jeg lå i midten af de to drenge. Over mit hoved var der et gult tæppe rullet sammen. Jeg tog det store tæppe og lagde det over os alle tre.
Jeg kiggede på stjernehimlen og ventede på, at deres tænderklapren snart stoppede. Jeg kom i tanke om billedet Stjernenat. Jeg elskede det billede. Det var så smukt. Den store, smukke, men uhyggelige klippe, der bryd ind i billedet, den lille landsby og så den smukke stjernenat bag de høje bjerge og bag den lille by. Alice havde malet en kopi af det billede til mig. Den var meget smukkere end Van Gogh kunne male den.
For hver dag savnede jeg hende mere og mere. Jeg kunne tydeligt huske dengang, jeg var lille. ”Hvor er mor?” Jeg sagde det for første gang efter at spekulere på, at mor ikke var den rigtige. Der havde far og mor gået over til mig og sagt sandheden. Dengang vidste jeg ikke rigtig over det. Det var først da jeg blev teenager, blev mere følsom, da jeg tænkte over det.
”Hvad tænker du på?” Justin og Chris, der ellers var begyndt at snakke, snakkede nu til mig.
”Intet,” løg jeg. Jeg kiggede på nattehimmelen.
Jeg kunne høre en motor blive tændt oppe ved tanken.
”Er det ikke vores bus, der køre der?” spurgte jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...