Mit liv...

Jeg er en pige på snart 15 år, og igennem 4 år snart har jeg haft adskillige problemer, problemerne har gjort mig stærkere som person, men presset ude i verden, kan være hårdt til tider, det her er min historie...

1Likes
0Kommentarer
462Visninger
AA

1. Lige ind til skilsmissen

Mit navn er Caroline, jeg er 14 år, næsten 15, og jeg har igennem 4 år, oplevet det der skulle blive et maridt for mig, lad mig starte med at fortælle at min historie ikke er for sarte sjæle.
Jeg blev født d. 17 Juni 1996, en måned for tidlig, jeg kom da mine forældre mindst havde ventet det, de havde hverken købt mine møbler, tøj eller andet, men det var ikke deres største problem. Da min mors livmoder havde åbnet sig nok, valgte jeg at vende mig om, så jeg ville kunne risikere at dø hvis jeg blev født normalt, så jeg blev født ved kejsersnit og jeg var for lille til at de troede jeg ikke ville kunne fungere optimalt, så de puttede mig i en af de der respirator ting, men derinde nægtede jeg at trække vejret, kun ved min mor ville jeg. Mine forældre var en af de her rige villakvarters par, jeg var den første fødte så jeg blev forkælet så man skulle tro det var løgn. Vi var en lykkelig familie, med 1 mor, 1 far, 2 hunde, den ene var min egen, og så mig, jeg troede ikke mit liv kunne blive lykkeligere, men så blev jeg storesøster, nogle gange tog hun min opmærksomhed, men jeg var ligeglad, nu havde jeg jo endelig en og lege med, I 2001 døde min hund, jeg var næsten 5 år og jeg forstod ikke rigtigt hvad død det var, men jeg var virkelig ked af det, det var første gang jeg følte sorg. Mine forældre valgte at sælge den anden hund, fordi den var syg i hovedet. Jeg begyndte i skole, jeg var rent faktisk en af de dygtigste elever, jeg havde utroligt let ved dansk, men jeg følte mig lidt anderledes end de andre, de gik i cowboybukser og stramme t-shirts, mens jeg gik i søde små kjoler fra min mosters tøj firma, og ikke nok med det, forstod folk ikke rigtigt når jeg sagde noget, fordi jeg læsbede helt vildt, men det er fordi jeg blev født med et for kort tungebånd. Jeg sagde til min mor endda at nu ville jeg ændre stil, så da jeg gik i 1. kl. gik jeg i det samme tøj som alle de andre piger, jeg skilte mig ikke ud mere, jeg gik i det samme tøj, havde samme lyse hår, jeg var virkelig mager at se på osv...
Mit lykkelige liv sluttede i år 2002, jeg husker tydeligt den dag det skete, mig og min lillesøster der, der var 2 år og jeg var 6, vi sad og legede med lego, da vi igen hørte vores forældre skændes, jeg holdte for min søsters øre så hun ikke kunne høre deres høje stemmer, der gik 3 minutter med stilhed, eller det tror jeg, fordi jeg var jo så utålmodig som barn, som kom min mor brasende ind i stuen og tager mig og min søster med hjem til vores mormor og morfar, da vi kom der hjem spurgte jeg min mor hvad der skete, og hun svarede: "Du kommer ikke til at se far i laaang tid!" Godt nok kunne jeg ikke li min far før, han var altid ude og fiske, skældte mig ud fordi jeg ikke spiste op, men alligevel brød jeg fuldstændig sammen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...