En dag i mit nye liv ♥

Pendora er lige flyttet til newport, og prøve at passe ind! måske er det ikke så slemt;D

1Likes
1Kommentarer
1510Visninger
AA

3. Mikkel?

Og begynde og gå over mod kontoret. Da vi kom ud fra kontoret og ind på gangen, slog jeg hætte på igen, får at ingen andre ville stirrer som Katrine gjorder.
Hun vende sig om mod mig ”jeg skal til gymnastik nu, og du skal…” Hun kiggede på mine papirer og sagde så. ”til Engelsk, hvis at vi mødes her efter din time, kan vi følges til næste og vi kunne også spise frokost sammen, altså kun hvis du vil?” der er aldrig nogen før der har sagt sådan noget til mig. ” jo, det vil jeg meget grene” sagde jeg og smilede, hun smilede tilbage. ”okay, så ses vi lige om lidt” hun vende sig om, og gik sin vej. Her stod jeg helt alene, foran det lokale jeg skulle have min først time.
Jeg kiggede på uret, der var 5 min. Til det ringede og læren var kommet, de kommer altid 10 min. Før timen. Jeg gik ind i lokalet, der var nogen knager som man ikke hænge sin overtøj på. Der sad 10-13 personer i lokalet, som kiggede på mig med store øjne. Jeg spillede lidt smart og gik over mod lærer. ”hej, jeg er ny her. Jeg hedder Pendora. Her!” sagde jeg og lagde papiret i hans hånd, han tog en kuglepen og skrev under. han viste mig over mod et bor, helt ned i bunden. Da jeg satte mig ned og tog min ting frem, kiggede de andre på mig, som om jeg var et rumvæsen. Drengene så lidt mere beundrerne på mig.
Det var være med pigerne, de så misundeligt på mig. Jeg rødmede og kiggede ned i borede, og log mit hår fandt ned over min hoved. Lige pludselig kunne jeg høre en stol ved siden af mig blive rykket ud. ”Når, er det så dårligt at begynde på en ny skole?” sagde en lidt lys drenge´ stemme. Mit hoved sank endnu længer ned. Jeg svarede ikke. ”det tager jeg som et ja” sagde han imens han grinte lidt. ”Du må være Pendora, den nye pige. Jeg hedder Mikkel” hviskede drengen. Min hoved bevægede sig stille og roligt op. Jeg vender hoved mod ham. Han smilet stort til mig, jeg smilede igen, og gav ham hånden. ”ja, det er mig” hviskede jeg. Han så på mig og jeg så på ham. Han var smukkere ind mig, jeg kiggede ham ind i øjnene, hans dejlige brune øjnene. Jeg så noget jeg godt kunne lig. Klokken ringede og lærer tog ordet over.
Vi skulle sidde og læse noget tekst. Da det ringede ud, samlede jeg mine ting sammen. Mikkel som var hurtig, hade allerede taget sine ting, og stod og ventede på mig. ”hvad ville du sige til at spise frokost med mig og nogen af mine venner?” hvad? Det her var så sejt. ”jeg skal faktisk spise sammen med en der hedder Katrine” øv, men nu hade jeg lige fået en slags veninde. ”tag hende med!” sagde han stille og roligt. Vi gik ud på gange og jeg så at Katrine stod der, som låget. Hun så på os som om vi ikke var rigtig kloge. ”det er hende der står der” sagde jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...