En dag i mit nye liv ♥

Pendora er lige flyttet til newport, og prøve at passe ind! måske er det ikke så slemt;D

1Likes
1Kommentarer
1512Visninger
AA

2. Katrine

Da jeg vågnede af solopgangen, var min far for længst taget af sted. Jeg tog et hurtigt bad og trak i et par jeans og en mørke lilla bluse ,og tog lidt mascara og lipgloss på. Jeg løb ned og hev noget mad ned fra hylden, jeg var lige glad med hvad det var. Jeg glæder mig bare ikke. jeg ved at det ikke er en så stor skole, måske 100 elever, i Miami var i det omkrig 900 elever. Men her er jo heller ikke så stort og heller ikke så mange mennesker. Det kan være at de liner mig mere ind jeg tror, måske får jeg en varm velkomst.
Okay… okay kom tilbage til virkeligheden Pendora. Da jeg var færdig med maden, satte jeg skålen, for at gå ud og tag overtøj på. Næste øjeblik sad jeg i bilen, og startede den - jeg fik bilen i fødselsdagsgave sidste år. det er en lille Fiat 500 i lyseblå. Jeg kørte ned af grusvejen og så en pige på min alder, gå i vejkanten. Hvordan i alt verden ville hun nå at komme i skole, når vi skulle mødes om 10 min. Mmm, skal jeg eller skal jeg ikke.
Jeg kørte lidt længer frem og stoppede så. Jeg rullede vinduet ned, og kunne se at hun så på bilen ” hvad for en skole går du på?” hun kiggede på mig, hun så træt ud.” jeg går på Newport High School, der er ikke rigtig andre skoler her i område!” ej, hvor er jeg dum. Selvfølgelig er her ikke andre skoler her i nærheden. ”når, men vil du køre med?” det kunne være at hun kunne vise mig rundt på skolen. ” jo, tak” hun hoppede ind, ved siden af mig. Jeg trykkede på speederen.
Der var flere minutters stilhed. Øøøh, hvad skulle jeg sige til hende.” hvad hedder du engleligt?” spurgte jeg hende om, og kiggede på hende. Hun hade lyse hår, som hang ned land siden. Hun var smuk, meget smuk. ”jeg hedder Katrine, men kald mig bare trine, og du?” hun så på mig og rødmede. ”jeg hedder Pendora, men har ikke noget kælenavn” jeg smilede, hun smilede tilbage. ”er du lige flyttet her til?” hun så nysgerrige på mig. Jeg kiggede ud på vejen, og så en hjort lidt inde i skoven. ”ja, jeg ankom i går. Hvor bor du?” jeg kunne mærke at hun så på mig, jeg så bare lige ud. ”jeg bor i nr. 17, og du må bo i nr. 4” hvordan viste hun det… når, det er jo det eneste hus der var til salg på vejen, hvis at man kan kalde det en vej. ”ja det gøre jeg” vi sagde ikke mere til hinanden.
Da jeg kørt ind på skolen og slukkede bilen sagde hun pludselig sagde ” nu hvor du har hjulpet mig, skal jeg så ikke hjælpe dig?” yes, hun vil hjælpe mig. ”jo tak, det vil jeg meget gerne” jeg tog mine solbriller og hætte af. Hun kiggede på mig og så beundrerne på mig med stor øjne og hendes mund dannede et O. det var lidt mærkeligt, men jeg var da også okay pæn, jeg hade fået min mor´ dybe lyseblå øjne. Og hendes blondine, tykke, silke blødt hår. så var jeg også okay tynd, og kun 1,62 høj. Man kunne se at hun prøvede at lade hver med at stirrer, men det lykkes ikke. ”kommer du?” sagde jeg stille. Hun kiggede væk, og rystede lidt du hoved. ” ja, jeg kommer nu” sagde hun lidt højt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...