Evigt liv

Rosely som er hovedpersonen er blevet forelsket i Demitri som er vogter på vampyr akadamiet han er Roselys privat lære da hun engan stak af med to af hendes venner Grace og Cooner hun har to besdte veninder Ever og Hope der har kaldt sig selv for de tre musketerer Rosely opdager at hun har evner som ingen anden har men det viser sig for at være en farlig kraft Demitri, Ever, Hope, Jace og Seth flygter fra vampyr akadamiet da de vil have fat i Rosely

1Likes
12Kommentarer
1320Visninger

1. Verden

Jeg er en vampyr. Jeg er en dhampia og jeg hedder Rosely” Rosely har du lavet dit spørge-hæfte færdigt? ”Spurgte Grace og Cooner i kor, folk som ikke kendte de her tvillingerne ville syns det er sjovt at en dreng og en pige kunne ligne hinanden så meget og alligevel ikke. Men jeg som har kendt dem, ja nærmest altid. Var ved at blive vand til dem men aldrig deres øjne som var denne smaraud grønne farve, som var det første man kiggede på når man så dem.” Ja jeg er næsten ved at være færdig” sagde jeg med et suk, næste spørgsmål har du et dyr? Hvad hedder den? Hvordan er den? Hvordan har du trænet den?
Ja en schæferhund.
den hedder Anthony men kalder ham Tony.
Han er helt utrolig dygtig, passer til min personlighed intet kan måle sig med ham, han er min så han er den bedste.
Jeg har haft ham hele livet, jeg ved at ets dyr først kommer nå man er 16 17 18 år. Men jeg fik ham da jeg var 4 men sagt i lære bøgerne, dyrets race passer til dig. Dit kæledyr dør sammen med dig kan ikke dø efter eller før.
”så er jeg færdig!” Råbte jeg men der var ingen inde i klassen undtagen Grace og Cooner som stod oppe foran ved lærens bord. ”Det tog du lang tid om hva?” Sagde de i kor, jeg kiggede ned på Tony som sov nede ved mine fødder ” orrgh ikke også dig Tony ” han løftede hovedet da han hørte min klage. Luna, Graces og Cooners kat sprang op og kradsede Tony eller næsten, det næste øje blik har Tony katten i munden gik hen til Grace og gave hende Luna. Luna hva den mest snoppede kat jeg nogen sinde har mødt. Jeg kaldte katten Madonna. Vi alle 5 fulgtes hen over den kæmpe gård plads til pigernes side af skolen, der hvor vi sov man skulle næsten tror at Cooner skulle hen til drengenes sove værelse hus, men han og Grace havde værelse ved pigernes sov værelse hus de kunne ikke skilles ad. Hvis de blev det fik de maridt, fik anfald eller gik i shock eller noget andet forfærdeligt som kunne få jorden til at skilles eller himlen til at tordne eller regne så meget at mand ikke kunne åbne sin mund uden at drukne, de var frygten gydende. da vi hva flugtet fra denne skole blev jeg ”skygge kysset” af dem det vil sige at jeg kan mærke deres følelser, nogle gange kan jeg ikke holde styr på om det er mine eller deres. Der er ingen der har det som os, kun en gang er det sket før os det er en mori en kongelig vampyr, som havde sin beskytter som kaldes dhampia, sådan en som mig og de er også mori der er mange vampyrer der er kongelige der er mange slags vampyrer. Mori er en kongelig vampyr som kan kontrollere med elementerne ild, luft, vand, jord og ånd som Grace og Cooner har de kan kun have et element hver. Deres blod er værdifuldt for en strigo så de skal beskyttes.
Så er der dhampia. Det er dem der beskytter morier vi ligger en ed til dem og vi vil beskytte med vores liv eller mere til hvis det på nogen måde kan gøres, vi bliver trænet til at slå folk ihjel.
Strigo er en vampyr af en eller andens slags, vampyrer som bliver lavet om til et væsen der kun tænker på mori blod og vil dræbe alle der kommer sig i vejen det vil sige en dhampia.
Blodluder er en dhampia som bliver bidt af strigo. For når de suger blodet er der en sødme i det som er svært at besvare det fæles som en drøm, så når man først er blevet suget af er det svært at ikke ville have det igen, man længes efter det men det kan være farligt for vis en strigo bider så bliver man en af dem.
Skygge-kysset har det kun levet to af. Den mori og dhampia som levede for flere tusinde år siden og så er der mig og tvillingerne. Nogle gange kan jeg se hvad de laver gennem deres øjne men hele tiden kan jeg mærke hvad de føler de syns det er mangel på privat liv, men de vidste ikke hvordan det var nå jeg ikke vidste om det var mine følelser eller deres jeg deler deres drømme, mareridt, deres sorg, deres lykke jeg kunne sommetider ikke mærke mine.
”Vi ses Rosely ” sagde Cooner ”ja vi ses” Svarede jeg. De gik hånd i hånd gennem pigernes fællesrum rum. Man ville tro de hva kærester vis ikke de lignede hinanden så meget. Jeg gik ind på mit værelse som jeg delte med mine to bedste venner Hope og Ever vi delte et værelse til 3 så vi fik luksus værelset med store senge, flot badeværelse som hva en mori værdi og den dejligste balkon som ingen andre havde. Mit personlige tilflugtssted når tingende gik galt eller skulle tænke. Hope hva denne mærkelige som sad og læste dag ud og dag ind hun var en meget mærkelig en.
sychopatisk - muffin -æddende -abe -legde- morder.
Som alle kaldte hende. Men til den store overraskelse, kunne hun lide navnet og hva vild stolt af det
Så er der Ever en rigtig pige som elskede at gøre sig pæn og havde altid forstand på den seneste mode og hva altid klar på udsalg men det gjorde ikke nogen forskel om der hva udsalg eller ej hun købte det. Men de hva begge en mori`er normalt måtte man ikke dele værelse med en dhampia men som jeg er den eneste dhampia pige på dette kæmpe vampyr akademi måtte de sætte mig sammen med nogle maorier for hvis jeg ikke havde nogen værelse kammerat ville jeg havde stukket af igen. Sidste gang jeg gjorde det kom jeg nemt uden om vagterne på skolen som var dhampia, de var ikke gode til deres job rektoren hun er en være heks hun sendte bud over til Grækenland hentede den bedste dhampia kriger som de har, de sendte Demitri jeg slog navnet op på Google det betyder ”menneskets forsvare” det er lidt ironisk at en dhampia vampyr som beskytter mennesker og moriere. Han skulle lære mig disciplin, han sagde det imod, han skulle sammen med mig beskytte Cooner og Grace det gjorde mig trist at jeg skulle dele dem med nogle men jeg måtte tænke på deres sikkerhed og desuden nød Ever synet af ham, mens jeg stor del af tiden på denne skole var sammen med ham. Jeg ville gøre ham stolt hans muskuløse krop hva perfekt og han sorte hår der gik ned over hans grønne smukke øjne i vinden det blæste det rundt om hans ansigt. Jeg som den eneste dhampia pige på skolen var fast besluttet på at jeg ville tæve alle drenge på denne skole men indtil videre, lod de mig bare vinde enden fordi at jeg er en pige eller de godt kunne lide mig. Dhampia drenge måtte ikke være kærester med pige moriere man ville blive bordtvist hvis de vidste det. Så de fleste drenge ville bare være ”venner” med mig.
”Hallo er du der Rosely?” Spurgte hope mig om imens hun sidder med sin hånd foran mit hoved og vifter som en sindssyg ”Jeg anklager her med at Rosely er en psykopat” sagde Ever med en tøsede stemme deres katte sprang op i hope og Evers favne da de så Tony. Hopes kat hva helt sort og havde en rød sløjfe med en bjælde på den hedder Monti som altid ville nusses eller sove ved hendes side og så er der Evers kat den er helt hvid og hun kommer fra Frankrig så dette navn passer perfekt Belle. Som betyder smuk på fransk. Jeg sad i skrædderstilling Tony lagde sit hoved i mit skød og faldt i søvn. Det bankede på døren hope hvinede og sagde ”Det er sikkert Jace” Hopes kæreste han gik kun klædt i sort og sort hår og sagde nærmest aldrig noget. Det hva som om at han vidste hvad Alice ville have det uden hun sagde noget. De hva perfekte sammen. Han havde engang spurgt mig, om jeg ville lære ham at angribe og forsvare, hvis han kom til at stå over for en strigo. Bare fordi at han holde så meget af Hope. Og det kunne jeg jo ikke sige nej til og desuden fik jeg en seance for at se hvordan han var som person. Det vidste sig, at han var lære nem. Ever havde ikke nogen kæreste, selv om at man skulle tro det. Hun passede sig selv og hun elskede at gå og flirte med alle folk hun mødte. Og de blev selvfølgelig tiltrukket af hende nu hvor hendes element er jord, havde hun denne naturlige skønhed hendes hår hva langt og blondt, det var som silke. Mit var langt og helt sort, tykt og gik længere ned end til min talje min krop var kvindelig, smuk ikke total lige som hos menneskerne det er total mode at være helt flad. Jeg er stolt af min feminine krop og jeg ved at de fleste piger, ville ønske at have min figur. Mange piger ville også gerne være vegetar. Men helt ærlig jeg kan bedre lide en bøf med meget blod. Vi dhampiare kan godt spise andet end blod vi skal ikke have blod fra menneskerne for at overleve som morierne skal, jeg elsker bare kød. Der gik ikke lang tid før jeg opdagede at alle ventede på mig. Jeg hoppede op og skyndte mig at tage sko på. Vi gik over til gården, hvor den nye stod og ventede på os. Vi var så ’heldige’ at vi skulle vise ham rundt. Vi gik rundt om hjørnet, og der stod ham. Og jeg vil lige sig DAMMM, han er hot. ”Er jeg den eneste der syndes ham er mega HOOT?” Fløj det ud af Evers mund. Hun nærmest små løb over til ham ”Ever” og vidste ham hånden så han kunne kysse den. Da det gik op for hende at han ikke kyssede hendes hånd, rømmede hun sig og kiggede på hånden og der efter op på ham. Han kyssede ydmyget hånden. ”Hun er forelsket.” hviskede jeg ironisk over til Hope ”Igen!” Vi grinede imens vi kom de to nærmer. ”Hvad griner i af!” Vrissede Ever surt. ”Dig!” Sagde Hope, det var typisk Hope. Den nye dreng gav Jace hånden, der bare så ned på den. Man kunne se på hans ansigt udtryk at Hope havde givet ham en i side med albuen. Jace gav ham hånden og nikkede anerkendende. Hope smilede til ham og klemte hans hånd. ”øhmm hvad hedder du?”Spurgte jeg ham lidt genert ”Hallo høre du ikke efter han hedder ligesom Seth ”sagde Ever på denne total irriterende diva måde som jeg holde så meget af. ”jeg hedder Seth som fortalt ” han rakte mig hånden og efter dette skete var han med i vores lille ”gruppe”.



”Ever er du ikke snart klar!”Spurgte Hope som bankede på toilets døren ”det tager laaang tid at blive så køn som mig og i lod mig ikke lige frem få min skønheds søvn i går vel? ” jeg hadede at de sloges om badeværelset, de var som et gammelt ægtepar. Bank bank lød det på døren ”Jeg åbner!” råbte jeg, jeg håbede at det var Demitri, men det var Jace ”Hope!! Jace er her” sagde jeg hun hvinede, små løb hen til ham og tog ham i hånden og skulle til at gå ud af døren ”hvor skal i hen?” spurgte jeg, ”jeg skal låne Jaces badeværelse” svarede hun. Jace trak hende med hen af gangen mens hun vinkede tilbage til os. Jeg måtte indrømme at det var ret sej at de kunne det der tankelæsning noget. Men der er ingen af dem der har ånd som element så det hva umuligt. Jace vidste bare hvad Hope ville have og han gav hende det lige når hun havde brug for det. Og Hope vidste hvad han ville mens ingen andre gjorde det ”hvordan gør de det der?” spurgte Ever som stod ved siden af mig ”jeg har ingen ide ” svarede jeg eller nærmere viskede, ”jeg går til time nu vi ses” sagde jeg mens jeg satte i løbe. Jeg løb og jeg løb, til jeg nåde døren ud til kulden ud til skyggerne. Jeg glædede mig til at se Demitri igen, som sendte mig sit skæve smil, når jeg rent faktisk gjorde hvad han sagde. Som ikke skete så ofte. Jeg elskede det smil jeg ville prøve alt hvad der kunne få ham til at smile sit skæve smil til mig. Suk! Jeg nærmede mig gymnastiksalen der hvor han skulle lære mig at slå strigoer ihjel. Jeg åbnede døren der lå han på gulvet og læste Demitri den store berømte kriger. Og det passer jo meget godt.




første time jeg havde sammen med Demitri:
Det ser ud til at jeg skulle i en rigtig kamp. Endelig. Han kiggede op og sagde så ”Så er det tid til nærkamp,” genialt, nærkontakt YES! Vi gik ud på gulvet, hvor han spurgte mig ”Er du klar?” Han gjorde sig klar til kamp. Jeg efterlinede hans krop ”Helt klar, kom bare and!” Jeg gik i gang med et hurtigt slag, lige ind på hans brystkasse. Han stod helt stille, han krop rørte sig ikke en centimeter jeg prøvede at slå med den anden hånd men det var forgæves han smilte sit skæve smil ”jeg angriber du forsvare dig selv det er det vigtigste at kunne inden man selv angriber ” ”ja ja du får lov til det sjove mens jeg gør det kedelige unfair” sagde jeg mens jeg prøvede at efterligne Evers stemme men det gik heller ikke så godt ”du må godt prøve at angribe mig igen hvis du tør ” jeg hadede når folk spurgte om jeg tør. Det sagde jeg ikke nej til, aldrig. Han ventede på at jeg ville gå til angreb. Klask, ”slå hårdere!” klask, klask. Jeg kan mærker mit hjerte slå, det blev hårdere og hårdere. Jeg kan føle mine øjne blive skaber, farverne blev stærkere. Hans perfekte krop blev mere perfekt, som om det kunne lade sig gøre. Han kiggede på mig med sine store, grønne øjne. ”Roza dine øjne…” sagde han tvivlsomt. ”ja hvad er der med dem?” Jeg lagde mit hoved på skrå og så nysgerriet på ham. ”dine øjne de er… helt røde. Det lyder måske skørt, prøv at kigge i din taske. Jeg har hørt at alle piger har et ømm hvad hedder det nu? Håndspejl.” jeg løb hen til min taske, og han havde ret, der lå mit lille, blå håndspejl. Jeg kiggede i det, fuck de var jo helt røde. ”Er det her normalt?” Han rystede på hovedet. Det med at vampyrer får helt røde øjne når de drikker blod, passer bare ikke. Det er kun en myte. Han kom småløbene i mod mig, tog med en overvældende styrke men også blid i min arm. Han trak mig ud af rummet, på vejen ud greb han sin jakke, som han lagde over mig. Han førte mig over til rektors kontor. ”Jeg skal snakke med rektor, det haster!” Sekretæren vidste med hånden vej til hendes dør. Han braste ind ad døren ”Frue jeg skal bruge din hjælp, nu!” Han tog fat i bordet, det lignede han ville knække det. ”Med hvad, dog?” sagde hun idet hun vendte sig om og så på mig. ”Hvordan er det gået til?” Hun undersøgte mig fra sin stol. ”Det ved jeg virkelig ikke. Vi trænede og med et fik hun de øjne.” Det virkede som om det var kriminelt at mine øjne var blevet røde kampens hede tango. ”find ud af hvad der er galt med hende!” Demitri tog min hånd og førte mig ud i gården. ”hvad er der galt med mig?” ”Ingenting.”…
Da vi lidt sener stod på hospitalets gang, ville vi side men der var ikke pladser nok, han satte sig på den sidste tomme plads. Men hvad med mig. Han vinkede mig hen til sig, trak mig ned og holdte om mig. Folk der gik forbi os kiggede som om de havde set en gris gø. Men det gjorde intet, det eneste jeg kunne tænke på var at lige nu sad min drømmefyr og holdt om mig. Nu kommer jeg på Evers fisterliste! Demitri kiggede rundt imens kunne jeg mærke han ånde ramme min nakke jeg blev helt svimmel men der skete noget jeg ikke havde regnet med ville ske hans hoved lagde sig perfekt ved min nakke den passede perfekt som om den altid havde ligget der for altid og for at det ikke skulle være løgn kendte han alle mine kamp teknikker.
Mens hans arme lagde sig ved mine hofter de passede perfekt lige der han kendte min krop det ville være såå pinligt hvis jeg sagde det højt. Men jeg syns det var okay tror jeg nok, ” Rosely Night” damen kiggede rundt i vente værelset Demitri tog sinde hænder rundt om livet på mig træk mig op at stå og lige efter var han oppe at stå gik så med damen ind i rummet det var et normalt rum på et vampyr hospital du ved hvide lagner og sådan, jeg satte mig op på bordet, hun kiggede på mit ansigt for første gang, hun vaklede til bage gik ind i et bord med sine skalpeller der røg en ind i hendes ryg det blødte voldsomt jeg kunne mærke varmen fra hendes blod mærke hendes hjerte pumpe mere blod ud i kroppen mine øjne blev sløret, jeg kunne se igennem ting jeg kunne se en masse knogler igennem muren jeg kunne høre en masse larm men der var en stemme jeg lagde særlig meget mærke til det var Demitris stemme så mørk så voksen jeg kunne se hans muskler knogler men hans mund bevægede sig ikke JEG KUNNE HØRE HVAD HAN TÆNKTE!! Shit, shit shit, jeg lukkede øjne jeg kunne mærke noget vind i mit hår som var yderst mærkelig nu hvor vi var indenfor jeg hørte et bum of fik voldsomt ondt i mit baghoved, jeg hørte et voldsomt skrig det var så rystende og voldsomt det gjorde lige pludselig ikke ondt i mit hoved og jeg faldt i søvn tror jeg nok.



jeg kigger op på en meget grøn mark, den havde denne smukke grønne farve. Der lå regn i græsset så det glimtede det var så smuk, så smuk jeg blinkede en gang til, det gik så op for mig at den mark jeg havde set var Demitris grønne øjne som glimtede i månens lys. Mit hoved lå i hans ene arm som var over hans skød min krop føltes udmattet, mens mit hoved skulle til at eksplodere jeg mærkede mine bare arme røre det SAND!? Jeg lå på, jeg kiggede igen på ham ”hvor er vi?” Spurgte jeg ham forsigtig, han tog sin hånd på min ryg og førte mig op at sidde. Han rykkede lidt diskret væk fra mig ”er du ok?” Jeg blev distraherede af ham sidde der i sandet mens månen skinnede ned på os og det uendelige vand, hans sorte hår blafrede i den varme vind og hans triste grønne øjne der stirrede på mig ”hmmm” var den eneste lyd jeg kunne få fremsagt ”hvad er det der sker med dine øjne når du går i kamp?” spurgte han mig.
mon det kan være på grund af skygge-kysset, nej det kunne det ikke være, umuligt det eneste skygge-kyssere kunne var at læse dem man beskyttedes tanker. ”øhhmmm han det være noget om at være skygge-kysset? ”Spurgte jeg ham viskende ”er du blevet skygge-kysset Rose? Hvordan kan det lade sig gøre men endnu vigtigere hvor henne gjorde i det henne?” jeg kunne høre rusten i hans stemme, det var ikke rar at se ham ked ”jo ser du for et par måneder stak jeg af med Cooner og Grace det var ikke mig der ville væk herfra det var dem. Men som deres beskytter blev jeg nød til at følge med hvor de end vil hen. De er morier så de manglede blod for at overleve så de fik lov at drikke mit, de brød sig ikke om at gøre mig ondt. Men jeg ensisterede på at de skulle gøre det og efter at miste så meget blod til to bliver jeg ekstra svimmel, jeg vaklede ud på gaden og blev påkørt af en spritbilist jeg lå døende på vejen, smerten var så voldsom jeg hørte en masse ord ført til mig men jeg forstod ikke et af disse ord men Cooner og Grace genoplivede mig og det er aldrig sket siden for flere tusinde år siden.” Jeg hviskede det så stille at man næsten ikke kunne høre det, ”sker det tit at du får røde og helt hvide øjne?” Han spurgte mig diskret ”jeg vidste ikke at mine øjne blev røde indtil prøven, men det der med at mine øjne bliver helt hvide?” Ok hvis jeg skal være helt ærlig jeg kan ikke finde ud af det her mere det er så, så indviklet ”jo ser du Rosely, første gang vi kæmpede sammen var det bare forsvar fra din side af. Så kom dagen hvor du skulle kæmpe mod mig først begynde du på den træning som var basis for dig, så pressede jeg dig til et yderlige stadige. Du fokuserede så meget og så var det som om blodet løb ned i dine øjne de var så røde og så da du sad på hospital sengen i det sygeplejsken fik skalpellen i ryggen, så det blødte blev dine øjne helt hvide de strålede. Du virkede ikke som dig, men alligevel gjorde du. Du lukkede dine øjne og var total fra varende verden, du væltede ned fra sengen slog dit hoved så voldsomt at du besvimede.” han så, så pint ud da han sagde den sidste sætning færdig og det er forklaringen på hvorfor jeg ser sådan som jeg gør og på mit dunkende hoved.
”Demitri” ”ja hvad er der Rosely” han svarede mig med dette smil åå ja dette smil ”da mine øjne var røde, bliver alt skarpt alle detaljer som er umulige at se. Kan jeg se, jeg bliver så koncentreret i mit bytte intet andet end mit bytte dens svagheder, styrker og så videre. Men det der skete på hospitalet har jeg ikke prøvet før jeg hørte hvad folk tænkte, jeg så igennem muren jeg så mennesker i var alle knogler, men der er en ting der måske tæller med. Jeg ved ikke om det også sker ved dig men det eneste blod jeg nogen sinde har set er mit eget og hver gang bliver jeg så rasende jeg har løst til at slå den ihjel der skadede mig til blods. Selv hvis det var mig der kom til at skare mig, ok det lyder måske en smule dramatisk.” Han nikkede flere gange mens jeg talte, det var som om han rent faktisk forstod hvad jeg sagde og troede på det. ”Rosely dine venner kommer snart jeg ringede til Ever og sagde hvor du var så de kommer sikkert stræks.” Og det håbede jeg virkelig på.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...